Skerningegård ligger på Skerningegårdsvej 012 i Svendborg Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Gården har aldrig været stavnsbundet, og er ikke udflyttet. Den fremstår i sit ydre intakt med bindingsværkslængerne, som i takt med landbrugsudviklingen er ombygget i det indre. Det eksisterende stuehus erstattede et tidligere bindingsværkshus, der var samtidig med avlslængerne. Gården har haft stor lokalbetydning og dannet ramme om flere folkeforsamlinger. I dag er avlsbygningerne taget ud af drift og hovedparten af jorden er solgt fra.

Beskrivelse

Gården er beliggende i den sydlige udkant af Vester Skerninge. Anlægget består af 2 meget store stråtækte bindingsværkslænger mod syd og nord som er sammenbygget med længerne ud mod vejen. Herfra er adgang til den store gårdsplads som mod vest afgrænses af et nyere stuehus. Nord for den ældste del af gården er opført 2 moderne avlsbygninger, hvoraf den ene er sammenbygget med nordlængen. Det 11 fag lange stuehus er grundmuret og fremstår med rød blank murværk. Husets facader er symmetrisk udformet omkring en 3 fag bred frontispice – på både gård- og haveside. Huset har en enkel hovedgesims af formsten. Sadeltaget har halvvalm og er teglhængt med sortglaseret vingetegl; der er 2 kviste med svagt buet tag på gårdsiden. De firerammede vinduer er alle småsprossede og hvidmalede. Sålbænkene er af glaserede formsten. Hoveddøren er en lakeret fyldingsdør, med overvindue. Omkring døren er en pudset indfatning med en markant fordakning over. Foran hoveddøren er en 6-trins granittrappe med et mindre plateau øverst. På havesiden er udgang til terrasse midt på bygningen. I hallen fører en kvartsvingstrappe til 1. salen, hvor der er indrettet værelser og loftsrum. I stueetage er planløsningen intakt fra opførelsen, bortset fra en mindre udvidelse af køkkenet. Der er velbevarede bræddegulve overalt, ligesom der i stuerne er profilerede stukgesimser og alle originale fyldingsdøre incl. beslag er bevarede. Stuehuset har i den nordligste halvdel en kælder, som indeholder vaskerum, fyr, spisekammer og depoter. I kælderen findes den oprindelige gruekeddel og saltkarret endnu. Avlslængerne omkring gårdspladsen er samtidige. De er opført i bindingsværk, og fremstår med hvidkalkede tavl og sort opstreget tømmer. Bindingsværket står på syldsten. Tagene er stråtækte med halvvalm. Sydlængen er lade og indeholder tillige en ældre svinesti og vognporte. Der er to ældre revleporte på gårdsiden og en på sydsiden. Længen har stort set ingen vinduer, men små korsformede åbninger i murværket til lysindtag. Ved indkørslen er isat en meget stor nyere port. hvor moderne landbrugsmaskiner kan køres ind i laden. I laden (sydøsthjørnet af anlægget) er alle tværgående bjælker og dele af remmene samt en del af spærene skåret væk. Tømmeret er erstattet af en rammekonstruktion af H- og I-jern uden tværgående bjælker, som muliggør passage med store maskiner. I længens vestende er placeret mindre ""udskud"" med bl.a. lokum. Der er indrettet en "gildesal" i en af vognportene. I den nordlige længe er kvægstald med betongulv, jernrørsbåse og malkeanlæg samt malkemaskinrum. Stalden er etableret i 1962-63, og hænger sammen med en senere tilbygning på nordsiden. Der er således foretaget gennembrydning af ydervæggen her. Hestestalden ligger i forlængelse heraf i længen mod vejen. Staldbygningen har typiske småsprosset støbejernsvinduer med svagt buet overside. Vedligeholdelsestilstand: Gården er generelt velholdt og i god stand. Der er relativt nyt stråtag på en del af sydlængens gårdside, og den øvrige del af taget virker tæt, men tyndt visse steder. Der er ikke umiddelbart synlige tegn på større nedbrydninger i bindingsværket. Stuehusets vinduer er i god stand, men trænger til maling, og tegltaget synes tæt. Indvendig er stuehuset meget velholdt.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Skerningegård knytter sig i det ydre til hele gårdanlægget og den brostensbelagte gårdsplads, der med sine store bindingsværklænger og det tidstypiske, grundmurede og teglhængte stuehus, fremstår som et velbevaret eksempel på en sydfynsk gård. Skerningegård har aldrig været stavnsbundet og er ikke udflyttet. De vinkelformede bindingsværkslænger, hver med en lille tilbygning ved vestgavlen, er opført omkring 1800. Stuehuset er opført i 1916 og erstattede et tidligere bindingsværkshus, der var opført samtidig med avlslængerne. Gården har haft stor lokal betydning og har dannet rammen om flere folkeforsamlinger. Skerningegårds stuehus står i grundmur af rød blank mur. Husets facade er symmetrisk opbygget omkring en bred frontispice mod både gården og havesiden. Stuehuset har en enkelt hovedgesims af formsten og omløbende gesims på gavlene. Sadeltaget er halvvalmet og teglhængt med sortglaserede vingetegl, og mod gårdsiden er endvidere to tagkviste. På taget er bevaret tre skorstene. Midt i de to frontispicefag er isat indgangsdøre. Mod gårdsiden er en stor dobbeltfløjet hoveddør med vinduer over, mod havesiden en dobbeltfløjet havedør også med vinduer over. I stuehusets nordvendte gavl er desuden en listebeklædt nyere dør, der fører ind til en baggang. Under trappen og vinkelret på gavlen fører en anden trappe ned til kælderen, som der er adgang til via en ældre kælderfyldingsdør. Den kulturhistoriske værdi i stuehusets indre knytter sig til den stort set bevarede grundplan i stueetagen, med en traditionel disponering med hall, stue og køkken mod gårdspladsen og spisestue og stue mod den vestvendte haveside. Hertil kommer trappe til første sal fra hallen, samt et anretterværelse der forbinder køkkenet med spisestuen, og hvorfra der også er adgang til kælderen. I kælderen er bevaret vaskerum med grukedel, saltkar og store kroge i loftet til ophængning af slagtevarer. I den nordvendte baggang, der også er forbundet med køkkenet, er adgang til flere små birum, samt til en bagtrappe, der fører til loftetagen. Stuehusets interiør vidner om bygningens status med de bevarede bygningsdetaljer som pudsede lofter, stuk, loftrosetter, pejs med lavt jerngitter foran dannet af ordet "SKERNINGEGAARD 1950", kamin, brændekomfur, plankegulve, fyldingsdøre med gerichter, hængsler og håndgreb, samt gamle vinduer med anverfere og stormkroge. Den kulturhistoriske værdi ved Skerningegårds udlænger knytter sig til det egnskarakteristiske bindingsværkskonstruktion, der på Fyn er kendetegnet ved at være rigt, med fodrem og markeret med en farve. Tagene er stråtækkede med halvvalm. I det indre knytter de kulturhistoriske værdi ved Skerningegårds udlænger sig til de enkle og stort set bevarede planløsninger, der afspejler rummenes tiltænkte brug som kostald i nordlængen, hestestald, gennemgående vognport og lade i østlængen, samt svinestald og endnu en vognport i sydlængen. Staldbygningerne har typiske småsprossede støbejernsvinduer med svagt buet overside, på nær den sydvendte længe, der i stedet for vinduer har små korsformede åbninger til lysindtag. Længernes slidstærke, enkle materialeholdning svarer til deres oprindelige brug til dyrehold, lo og lade. De bevarede porte, revledøre og luger med hængsler, håndgreb og klinkefald i smedejern er ligeledes af kulturhistorisk værdi. Alle porte, luger, revledøre er sorttjærede, mens tavl og portrum er kalket hvide.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Skerningegård knytter sig til bygningens beliggenhed i overgangen mellem Skerninge landsby og det åbne landbrugsland. Den arkitektoniske værdi knytter sig endvidere til hele det samlede anlæg omkring den brolagte gårdsplads, med stuehusets monokrome udtryk i rød blank mur og med sortglasserede tegl på taget, samt bindingsværkslængernes imponerende omfang og kontrastrige fremtoning. Stuehuset fremtræder med de fleste arkitektoniske detaljer i form af brede og symmetrisk placerede frontispicer på begge sider af huset, hovedgesims i formsten og sålbænke af glaserede formsten. Det store sadeltag er halvvalmet, teglhængt og mod gårdsiden er to kviste med svagt buet tag. Det er også af arkitektonisk betydning, at stuehuset fremstår med original, hvidmalede, firerammede vinduer, der alle er småsprossede og med mange bevarede ruder, hvilket giver facaden karakter og signalerer originalitet. Også den store granittrappe og hoveddøren mod gårdspladsen er medvirkende til at give stuehuset en fornem karakter. Hoveddøren er en lakeret fyldingsdør med overvindue omkranset af en pudset indfatning, hvorover der er en markant fordakning, I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til stuehusets næsten intakte planløsning, hvor både hallen og en række rum beliggende en suite med godt lysindfald fra vest er med til at give huset et elegant indtryk af kvalitet. I de øvrige længer knytter en arkitektoniske værdi sig til bevarede planløsninger med staldinventar, samt til gårdens traditionelle sydfynske byggeskik med den ensartede materialeholdning, der tilsammen skaber et fuldendt og sammenhængende anlæg. Farvesætningen af de imponerende bindingsværkslænger med tilbygninger, der alle fremstår med sorttjæret tømmer, har tillige en stor arkitektonisk betydning for hele gården, idet der hermed skabes en markant kontrast til de hvidkalkede tavl.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links