Skibssætning, mv., Thorupgaard

Oval til spidsoval stensætning (skibssætning) orienteret NNØ-SSV, ydre mål 5,8 x 2,4 m. Stensætningen består af 17 egentlige randsten, der rager fra 30 til 50 cm over den nu- værende overflade. Mellem disse randsten ses enkelte mindre støttesten. Stenene mod vest fremtræder noget større end østsidens sten. Mod nord og syd er der stævnsten, der i størrelse afviger fra de øvrige randsten, den nordlige stævnsten er særdeles markant og rager ca. 70 cm op over nuværende overflade. På denne sten kunne på den øverste del ses 10 muligvis 11 skåltegn, 4 -6 cm i diameter og ca. 1 cm i dybde. Stensætningen ligger i udkanten af en tidligere plantage, hvoraf der nu kun er ganske få grantræer tilbage. Selve sten- sætningen er bevokset med græs.

Skibssætning, gravform fra forhistorisk tid i Norden bestående af oprejste sten i en spidsoval figur, der danner ramme om graven; andre har formentlig været mindesmærker og måske kultpladser. De kan optræde enkeltvis eller som hele flåder. Fra bronzealderen kendes de navnlig på Bornholm og Gotland. Læs videre her.

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Læs videre om

• Rundhøj, Gemmhøje
• Rundhøj, Lille Givris Høj
• Rundhøj, mv., Ærtehøj
• Rundhøj, Torup Gaarde - #1
• Rundhøj, Torup Gaarde - #2

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder