Slotsgaden 8, Møgeltønder

I 1794 er huset på seks fag, men i 1805 er det udvidet. Det består da af et syv fags grundmuret stuehus mod syd, der er 12 alen dybt og har stråtag og skorsten. Desuden er der en fire fags grundmuret stald mod øst, der er 10½ alen dyb og har stråtag. Ejendommen forbedres i både 1837 og 1855, uden at det dog ændrer grundtrækkene. Huset er opmålt og beskrevet af Nationalmuseets Bondegårdsundersøgelser i 1948. Det ser på en opmåling fra 1948 ud til, at der må være to skorstene i huset, hvilket også passer med, at der er en selvstændig aftægtsbolig i østenden af huset. Den østre af disse skorstenspiber er i dag taget ned og den åbne skorsten anvendes som skab.

Huset er opført i 1737 og udvidet med ét fag mod øst omkring år 1800. Her er sidebygningen formentlig også kommet til. Det er et vinkelformet, 1700-tals vestslesvigsk landhus, med syv fag langs gadelinien og en fire fag lang staldbygning, der er tilbygget som sidehus ud fra havesidens østende. Huset har vestgavlen helt op mod naboen, Slotsgaden 6B og sammenhængende tagflade med dette. Mod naboen, Slotsgaden 10 er en pigstenslagt rende eller slippe lukket med et hvidmalet stakit. Langs bygningen er på alle sider en pigstensbelægning til at tage tagdryppet.

Både forhus og sidehus er grundmuret i krydsforbandt med mørkrøde teglsten uden sokkel eller gesims. Taget er et højt sadeltag, lagt med strå eller rør, der er vandret afskåret og med en lyngmønning over rygningen. Mod øst har taget helvalm og heri er en lille øjenbrynskvist til at give lys til loftsrummet. I rygningen midt på bygningen er en lille skorsten med sokkel, men med en meget lille udkragning. Over hoveddøren er en høj og slank, muret facadekvist med et torammet vindue i den tidligere lugeåbning og en oval glug i gavltrekanten. Ved kvist og døråbning ses den traditionelle murværksbehandling med petringer. Der er to enkle, men lange forskudsankre i bjælkelagshøjde på kvisten. Hoveddøren, som er en elegant, tofløjet Louis Seize-dekoreret, pålagt dør sidder i et kurvehanksbuet murhul, der har markeret vederlagssten og slutsten. Døren er tofløjet, beklædt med riflede pilasterfelter. Det buede overvindues sprosser er udført med blomsterguirlande-motiv, som var yndet i Louis Seize-perioden. I faget op mod hoveddøren er en vinkelformet karnap med muret brystning og mod taget afsluttet af et rigt profileret gesimsled af hvidmalet træ. Vinduerne er mod gaden forsynet med skodder og tilhørende skoddehvirvler. Vinduerne er torammede med otte ruder i hver ramme.

Sidebygningen har døre til alle sider; det er revledøre i rundbuede murhuller med halvstensstik og prydskifte. Der er forskudsankre til dørene, som slår an på indersiden af mure. I gavlen mod nord er to enrammede, meget smalle vinduer på hver side af relvedøren, mens der på østvæggen er et ovalt murhul ved siden af revledøren, hvori er sat et ældre, tykt glas. Vinduerne mod havesiden er to-, tre og firerammede med seks ruder i hver ramme samt to små staldvinduer af støbejern i østgavlen.

I det indre er der bag hoveddøren, som er oprindelig, en forstue, frangel, der til venstre fører ind til karnapstuen, piselen, som oprindeligt lå op mod en tofags stue, dørns. I dag er det én sammenhængende stue hen til vestgavlen, hvor gavlmuren er helt dækket af blå, hollandske fliser. I stuen er en brændeovn tilsluttet køkkenskorstenen. Op mod køkkenet er fra ombygningen omkring 1800 bevaret riflede tofyldingsdøre, et indbygget urhus og en alkove med riflede alkovedøre. I køkkenet er der bevaret et gammelt spisekammer og et skab under trappen til loftet. Fra ombygningen omkring år 1800 findes et usædvanligt velbevaret interiør, en aftægtslejlighed, til højre for indgangen. Her er en alkove med riflede alkovedøre mellem to pilastre, som måske skal forestille palmer. I husets køkken findes flere oprindelige fyldingsdøre og revledøre samlet af brede, profilerede brædder. Aftægtslejligheden har også haft selvstændig adgang fra slippen i øst, men den er i dag tilmuret indefra og en ny revledør er ved at blive opsat i murhullet.

Sidehuset er indrettet til et værelse i faget op mod stuehuset, mens det nordre rum, som også har adgang udefra, og som tidligere har været en stald, nu er værksted.På loftet har der været et kammer med to alkover og et vindue i facadekvisten. Både kammer og alkover eksisterede ved opmålingen i 1948, men er i dag helt borte. Loftet er uudnyttet. Spærene er en blanding af gamle og nyere, mens lægter, strå og syning er fra en omlægning i nyere tid.

Anlæggelsen af Slotsgaden blev påbegyndt i 1680 på et område, der tidligere havde været en del af den store slotsmark nord for den oprindelige by. Formålet med anlæggelsen af Slotsgaden var primært at skaffe boliger til de funktionærer og håndværkere, som arbejdede på slottet. For at sætte gang i byggeriet i den nye gade indførtes i 1707 en række fordele for ejerne, blandt andet skattefrihed i 10 år, retten til at drive handel, samt et stykke smalt jord mod nord, hvor man kunne dyrke køkkenhave. Sydsiden af Slotsgaden blev først rigtigt bebygget i 1734, hvor man bestemte, at bygningerne på denne side af vejen skulle have tegltage for at mindske brandfare. Tillige blev der anlagt mindre stier mellem nogle af husene for igen at undgå, at ilden kunne sprede sig. Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i husrækken langs Slotsgade, hvor gadens aksefaste anlæggelse viser bydelens tilknytning til Schackenborg Slot. Huset føjer sig således ind i gadens to rækker af ensartede huse med karakteristiske karnapper og frontgavle, der sammen med den stynede lindeallé, brostens-belægningen og de sirlige pigstensfortove med vandrender mellem husene, understreger gadens homogene fremtræden og fremstår som et særdeles unikt kulturmiljø. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at alléens træer er placeret således, at de ikke generer bygningernes indgange, kviste, karnapper og indkørsler. Til den miljømæssige værdi hører det hvidmalede plankeværk, der mod øst binder bygningen sammen med nabobygningen og dermed understreger gadens sammenhængende forløb.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens fremtræden i traditionel, vestslesvigsk byggeskik, der er velrepræsenteret i Møgeltønder. Et gennemgående træk for denne bygningstype er murenes fremtræden i mørkerød blankmur med optrukne hvide skrabefuger, malet sokkel og næsten ingen gesims. Det er desuden typisk, at bygningerne, som i Slotsgaden 8, har en høj, muret facadekvist over hoveddøren. Murværk er tillige kendetegnet ved anvendelsen af petringer (kvartsten), kraftige, ofte liljeformede murankre, forskudsjern ved døråbninger, der ligeledes traditionelt har kurvehanksbuet stik, mens vinduerne har lige stik eller, som her, ingen stik. Vinduerne er almindeligvis hvidmalede. Huset har stadig sine, godt nok nyere, skodder, med små trekløverformede lysåbninger. Den meget pyntelige og elegant udførte hoveddør vidner om, at ejerne har været folk af en vis stand.

Indgangspartiet i Slotsgaden 8 er oprindeligt og ligger asymmetrisk med boligdelen til venstre og aftægtsdelen til højre. I dag sidder et vindue i facadekvisten, men der har tidligere været en luge, hvorfra man kunne laste det store loftrum.I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle plandisponering, som her fortæller om en dobbeltbolig med en forstue, der fører ind til husets køkken bagom den inddækkede loftstrappe. Plandispositionen er traditionel ved at stuen (tidligere stuerne) ligger mod gaden, mens køkken og øvrige rum ligger mod gården/haven. Snedkerinventaret i huset er meget velbevaret og for en meget stor del fra opførelsen i 1735, samt ombygningen omkring 1800. Det høje tagrum står stort og uudnyttet, men trappen derop fortæller om, at der tidligere har været noget beboelse heroppe.

Sidehuset, som oprindeligt har været stald og bryggers, viser med sit enkle udstyr, som er betydeligt nyere, at rummene tidligere har været fuldkommen enkle funktionsrum.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle, karakteristisk proportionerede form med lave mure og stejlt tag. Murene fremstår endda næsten trykkede under det store tag, som næsten dækker murenes overkant. Bygningen har en overordnet horisontalt betoning, der dannes af proportioneringen og de taktfast placerede vinduer med de hvidmalede skodder, der danner et sammenhængende bånd. Det horisontale snit brydes af den høje facadekvist, som sammen med hoveddøren og murankrene bliver et fikspunkt på facaden. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer og få, men virkningsfulde dekorative elementer, såsom hoveddørens kurvehanksbuede stik med slutsten og anslagssten, den ovale glug i toppen af facadekvisten samt de lange murankre. De hvidmalede vinduer giver en kontrastful virkning til murværket, hvis sten varierer fra mørk sintret brun-violet til lys rød, afhængig af brænding. Således har den traditionelle og bevarede farveholdning altså en stor værdi for det samlede arkitektoniske udtryk. I bygningens indre knytter de arkitektoniske værdi sig til den enkle og traditionelle rumdisposition og forstuens forløb gennem det dybe hus. De mange oprindelige eller meget gamle snedkerdetaljer, såsom to-fyldingsdøre med riflinger, de profilerede revledøre, indfatninger, alkover, urhus og loftsbjælker. Dertil kommer det store, ubrudte tag både på forhuset og sidehuset.

Læs videre om

• Gården, Møgeltønder
• Madam Weiles Hus, Møgeltønder
• Slotsgaden 13, Møgeltønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen