Slotsmøllerens Hus, Nyborg

Nyborg opstod i 1100-tallet i bunden af Nyborg Fjord, en placering der var godt beskyttet og samtidig kunne besejles. Nyborg Slot blev opført i slutningen af 1100-tallet og byen blev anlagt nord for slottet. Slottet blev i 1200-tallet udviklet til et kongeligt kastel. Vor frue Kirke blev opført som hovedkirke i 1300-tallet og i løbet af 1300-tallet opstod middelalderbyen mellem Kirkeholmen og Slotsholmen. Byen bestod af torvet foran kirken, de øst-vest gående og parallelle gader Nørregade og Kongegade og herimellem Mellemgade. Stadsgraven Rosenbækken – eller Skidtgraven kan i dag spores i Skippergades forløb og bag Kongegade.

Middelalderbyens udstykninger var smalle og bygningerne var bygget sammen i husrækker. Middelalderfæstningen blev nedlagt i 1550'erne og fæstningsbyen blev anlagt. Inden for voldanlægget blev etableret randgader/voldgader og Nyenstad mod øst, ligesom Torvet blev anlagt som ridebane og turneringsplads. Kanalen parallelt med torvet blev etableret få år senere. Fæstningen blev udvidet i 1660'erne og vest for slottet blev anlagt en ny vold. Bykernen fortættedes og gader og pladser blev defineret. Nyborgs opståen som fæstningsby og de dermed givne udviklingsbetingelser kan stadig aflæses i bykernen indenfor fæstningsanlægget, der indtil midten af 1800-tallet udgjorde en fysisk og politisk grænse for byens udvikling. Bykernen bestod i 1700-tallet mestendels af bindingsværkshuse, men i 1797 hærgede en bybrand, og omkring halvdelen af byens huse nedbrændte.

Ved genopbygningen blev gaderne rettet ud og gjort bredere, Nygade og Lille Kongegade blev anlagt, og bygningerne blev opført med afskårne hjørner for at lette eventuelt fremtidigt brandslukningsarbejde. I 1800-tallet og ind i 1900-tallet begyndte byen at brede sig uden for fæstningsområdet i forbindelse med den voksende trafik over Storebælt og handel, industri, undervisnings- og forsorgsinstitutioner havde stor betydning for byens vækst.

Fæstningen blev endeligt nedlagt i 1869, men Nyborg var garnisonsby frem til 1913.Christian III flyttede en nærliggende vandmølle til en ny-gravet kanal ved Nyborg Slot omkring 1550 til formaling af korn. I 1843 fik møllen dampmaskine og møllefunktionen ophørte i 1929. I tilknytning til møllen lå møllergården.

I arkivalier kan møllergården følges tilbage til 1600-årene, men de nuværende bygninger er opført omkring 1755 eller omsat i grundmur på dette tidspunkt, som er angivet på sandstenstavlen over hoveddøren. Torvet 10 fungerede som bolig for slotsmølleren og hans husholdning igennem flere generationer. Gårdsidens udseende tyder på, at forhuset egentlig består af to sammenbyggede bygninger. Tidligere har forhuset haft en trekantsfronton over de tre midterste fag flankeret af to små kviste samt endnu en hoveddør i facadens østre fag. Slotsmøllerens Hus blev senest istandsat og nyindrettet i 1980erne.

Slotsmøllerens Hus ligger i Torvets nordre husrække, lige øst for Nyborg Slot, i Nyborgs gamle bykerne. Bygningen ligger med facaden ud til Torvet, og bag bygningen er et åbent gårdareal ud til Nørrevoldgade. Mod syd er bygningen bygget sammen med Slotsmøllen.

Bygningen er opført i ni fag og to etagers højde over en kælder. Facaden er grundmuret, berappet og kalket okkergul. Kælderetagen er malet mørk grå. Facaden afsluttes af en gesims under et rødt, teglhængt mansardtag med trekvartvalm over den østre gavl. I mansardetagen er en række nyere tagvinduer og i rygningen to murede skorstenspiber med sokkel og krave. En trappe af granit leder til kælderen og et værn af jern afgrænser kælderens langsgående lyskasse, der spænder ud i næsten hele facadens længde, fra Torvet. En trappe af granit og et enkelt værn i smedejern leder til en tofløjet, ældre fyldingsdør med et stort torammet vindue over. Døren er sort med hvide stafferinger. Over vinduet er en indmuret sandstenstavle med inskription. Vinduerne er nyere og hvidmalede med sorte sålbænke. I stueetagen er korspostvinduer med todelte underrammer, og i førsteetagen er torammede, tredelte vinduer.

Gårdsiden viser sig som to sammenbyggede bygninger, hvoraf den østre mestendels skjules af en omtrent ét fag dyb sidebygning i bindingsværk, hvis nederste del er skjult af en lav tilbygning, ligeledes i bindingsværk. Den vestre halvdel af gårdsiden er grundmuret i nederste etage, mens førsteetage har brunt opstolpet bindingsværk og mansardtag lig facaden, hvori der er en hejsekvist i bindingsværk med en ny, rundbuet fransk altandør. Den nordre halvdels tagflade og sidehusets tag er et heltag, og sidehuset har trekvartvalm over gavlen. Vinduerne er lig facadens, dog er der et halvcirkulært støbejernsvindue med mønstersprosser samt et trerammet korspostvindue uden sprosser. Nyere trapper af træ leder til en nyere, hvidmalet dør i både stue- og førsteetagen. En kældertrappe i granit fører ny, hvid kælderdør. Den synlige del af den østre gavl er opført i bindingsværk lig gårdsidens.

I det indre er bygningen indrettet med til en lejlighed på hver etage, i mansardetagen er erhvervslokaler og i kælderen depotrum. Kælderen er inddelt i flere mindre rum af overkalkede vægge af bindingsværk eller brædder. Gulvene er støbte, der er synlige konstruktioner og bjælkelag med puds imellem. Der er bevaret flere ældre revle- og fyldingsdøre samt to indmurede/nedstøbte halve møllesten. Fra hovedindgangen er der adgang til en hovetrappe med ældre udskåret værn, og i lejlighederne er de langsgående hovedskillerum stort set bevaret, ligesom flere skillevægge og en- og tofløjede fyldingsdøre af varierende alder med gerichter og hængsler. Rummene er højloftede og de større stuer er placeret mod torvet, mens badeværelser og værelser ligger mod gårdsiden. Gulvene er nyere bræddegulve, vægge og lofter er pudsede. I flere stuer er stukgesimser og lysningspaneler, ligesom der er flere brystningspaneler i stueetagen. Mansardetagen har en nyere planløsning med lette skillevægge og nye bræddegulve, dog er de ældre konstruktioner synlige og loftet er pudset mellem de synlige bjælkelag. Fra mansardetagen er der adgang til tagetagens ubenyttede rum, gulvet er dækket af krydsfinér, tagfladeren isoleret med rockwool og der er plader over de synlige bjælkelag.

Den miljømæssige værdi knytter sig til forhusets placering i husrækken ud til Torvet, hvor det med sin størrelse og traditionelle byggeskik udgør en markant og del væsentlig del af Torvets indramning, ligesom bygningen er med til at opretholde Nyborgs renæssancegadenet.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til Torvet 10 som et velbevaret eksempel på en slotsmøllers bolig. Denne oprindelse kan til dels aflæses ved beliggenheden ned til vandet samt ved sammenbygningen med slotsmøllen, der i sin nuværende skikkelse stammer fra 1867. Beliggenheden ud til Torvet vidner om slotsmøllerens vigtige funktion, ligesom facadens længde og teglhængte mansard beretter om en ejer med en vis status. At bygningen er grundmuret mod gaden og i bindingsværk mod gården er kendetegnende for den generelle udvikling af de tidligere bindingsværksbygninger, hvis facader oftest blev omsat i grundmur i takt med stigende velstand. Samtidig vidner gårdsidens bindingsværk om, at bygningen er opført før den store bybrand i 1797. Den sammensatte gårdside peger endvidere på, at bygningen har haft en lang udviklingshistorie og den kulturhistoriske værdi knytter sig her også til det egnskarakteristiske, righoldige bindingsværk og til kvisten, der tidligere formentlig har fungeret som hejsekvist til tagetagen.

Inskriptionstavlen på facaden med teksten "Herren bevare din udgang og indgang Niels Boyensen – Anna Bertelsdatter 1755" har ligeledes kulturhistorisk værdi, da den stadfæster opførelses- eller ombygningsåret til 1755. De kulturhistoriske værdier knytter sig i det indre til de bevarede dele af en ældre grundplan der ses i kælderen, hovedtrappen, stue- og førsteetages bærende midterskillevæg samt i stuerne mod Torvet. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder og udvikling, herunder fyldingsdørene, hvoraf nogle er fra begyndelsen af 1700-tallet, og andre fra første halvdel af 1800-tallet, revledøre, hovedtrappen, stukgesimser, lysnings- og brystningspaneler.

Den arkitektoniske værdi ved Slotsmøllerens Hus knytter sig til kontrasten mellem den grundmurede facade med taktfast vinduessætning og den sammensatte gårdside i bindingsværk og grundmur med forskellige tagtyper, alle dækket med røde vingetegl. Bygningen tegner sig som en langstrakt, stramt komponeret bygning mod Torvet med en behersket dekoration og afdæmpet fremtoning, der dog får en karakterfuld og herskabelig fremtoning i kraft af det høje mansardtag og de to skorstenspiber. Gårdsiden har en sammensat karakter, hvor bindingsværket og de forskudte tagflader og mursider resulterer i et oplevelsesrigt udtryk.

Læs videre om

• Hindemae, Ørbæk
• Lille Mølle, Refsvindinge
• Vindinge Sprøjtehus

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen