Sognegade 2, Mariager

Sognegade 2 & 4 er opført som hovedhuset for den såkaldte Mariagergård, der i starten af 1700-tallet var ejet af oberst Ditlev Wedelfeldt og som under hans ejerskab i perioder fungerede som kaserne for en del af Nørrejyske Nationalregiment. I 1765 blev regimentet imidlertid forflyttet, og obersten solgte derfor ejendommen til oberstinde Bockelmann, der året efter lod det gamle forhus erstatte af det nuværende bindingsværkshus Sognegade 2 & 4. Gårdens jordtilliggender var placeret syd for byen, hvor en ny Mariagergård blev etableret i 1824. I 1897 blev Banken for Mariager og Omegn etableret i den gamle Mariagergård, og fra 1905 til 1927 rummede bygningen Sparekassen. I dag er bygningen indrettet til to boliger.

Sognegade 2 & 4 er opført i 1767. En trappesten ud til gaden bærer indskriften: Bokelmann A=O 1766, til angivelse af den daværende ejer og ophavskvinde oberstinde Bockelmann. Bygningen rummer flere velbevarede, originale bygningsdetaljer, nok mest markant den flot bevarede Louis seizeinspirerede dør fra 1700-tallet i Sognegade 2. I 1959 blev bygningens bagside forsynet med en skalmur, der blev anbragt på en nyetableret fremspringende betonsokkel.

Sognegade 2 er halvt dobbelthus beliggende centralt i Mariager by.

Huset er opført af sort opstolpet bindingsværk over en sortmalet, pudset sokkel og står med gulkalkede tavl samt et halvvalmet tegltag med skorsten i rygningen. Bygningen har mod gaden et tagvindue samt adskillige mod gården. På gårdsiden er der opmuret en nyere ydervæg på en støbt betonsokkel. Bindingsværkets løsholter og dokker er skåret over for at gøre plads til højere vinduer end de oprindelige. På facaden er et rødmalet indgangsparti bestående af en tofløjet, udskåret fyldingsdør med diagonalt opsprosset overvindue og udskårne gerichter. En enkel, hvidmalet sugfjæl danner overgang til tagfoden, som har tagrende i zink.

I det indre har bygningen en delvist bevaret ældre planløsning med stuer mod gaden. Tagrummet er fuldt udnyttet til beboelse. Endvidere er der udgravet en nyere kælder under en del af huset. Det indre er overvejende præget af nyere overflader, med nyere gulvbelægninger, døre og nedhængte pladelofter.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens sammenhæng med nabohuset, Sognegade 2, idet de to huse er opført som ét, og til beliggenheden på en smal brolagt gade, med et skrånende terræn, som understreger, at Mariager er en kuperet by. Dette får bygningen og gaderummet til at fremstå i en menneskelig skala, og skaber et intimt og fortættet gaderum, der afgrænses af stengærder og bevoksning over for bygningen. Hertil kommer, at bygningen indgår i den historiske bykerne i Mariager, som rummer mange ældre bindingsværksbygninger med en traditionel materialeholdning og formsprog.

Den kulturhistoriske værdi er knyttet til bygningens oprindelse som stuehus til Mariagergård. Dette ses ved den samlede bygningskrops længde og volumen, der har udgjort et markant hus i bymidten. Desuden fortæller huset om periodens byggeskik og håndværksmæssige traditioner, i kraft af bindingsværket, kalkningen og den overordnede proportionering. Hertil fortæller talrige ændringer og ombygninger af bindingsværket samt opdelingen i to parceller, om bygningens ændrede anvendelse gennem tiden. Endvidere er den dekorerede ældre hoveddør udtryk for, at huset har haft en større status, end de øvrige byhuse i området.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens klart aflæselige hovedform i klassicistisk udtryk med den store, næsten ubrudte tagflade med skorstene, som giver huset et roligt og værdigt udtryk. Opdelingen i to parceller, og de efterfølgende ombygninger og ændringer af bindingsværket, navnlig i Sognegade 2, har i nogen grad sløret bygningens oprindelige imposante fremtræden, idet huset tidligere har haft én sammenhængende, langstrakt facade.

Læs videre om

• Hjerritsdal Vandmølle, Valsgård
• Teglgade 20, Mariager
• Visborggård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen