Sorø Akademi, Molbechs Hus

Sorø Kloster blev grundlagt i 1142 af Skjalm Hvide under ærkebiskop Asser Rig, men blev først en succes i 1161, da Absalon hentede cisterciensermunke fra Esrum Kloster og opførte den store klosterkirke. Efter reformationen overgik klosteret i 1536 til kronen. I 1586 oprettede Frederik II en stiftelse, der skulle drive kostskole for både adelige og ikke adelige drenge. I 1623 oprettede Christian IV et akademi sideløbende med skolen for unge adelsmænd. Desværre måtte akademiet efter svenskekrigen lukke i 1665, men forblev skole frem til 1737. 1 1747 grundlage Frederik V et nyt akademi med helt nye bygninger efter tegninger af arkitekt Laurids de Thura, herunder tre ens pavilloner rundt om den daværende hovedbygning, herunder Molbechs Hus og Ingemanns Hus, der var to af de få bygninger, der overlevede den store brand i 1813, hvor blandt andet hovedbygningen brændte ned. Johan Christian Molbech kom til Sorø i 1772 hvor han i 1787 blev professor i filosofi og matematik. Hans søn Christian Molbech, som er født i huset, blev senere historiker. Det tredje Sorø Akademi blev oprettet i 1826 under Frederik VI, der opførte en ny hovedbygning af arkitekt Peder Malling. I 1849 blev akademiet nedlagt, for sidste gang men skolen fortsatte som kostskole.

Molbechs Hus er en del af Sorø Akademi og den ene af to ens bygninger, der ligger på hver side af akademiets hovedbygning. Syd for huset ligger Sorø Sø. Bygningen er grundmuret, gulkalket og opført i én etage over en sortmalet sokkel. Muren, der er udsmykket med kvadrede lisener og blændinger imellem vinduesfagene, er afrundet omkring hjørner og omkring et let fremspringende midterparti på begge langsider. Gesimsen er hvidmalet og trukket i en kraftig detaljeret profil. Øverst afsluttes huset af et mansardtag med røde tegl. I mansarden findes til alle fire sider en række kviste med murede flunker og sortmalet, kurvehanksbuet overkant. I hver kvist er et nyere, hvidmalet firrammet vindue med kurvehanksbuet overkant. Over det midterste parti på havesiden er kvisten større med tre vinduespartier. I tagryggen ses to murede, gulmalede skorstenspiber med sokkel, krave og blændingsfelter. Hoveddøren er en tofløjet, kurvehanksbuet fyldingsdør i oliebehandlet træ med små vinduer i de øverste fyldinger og ældre låsekasse, greb og snoede beslag. På havesiden findes mod vest en tofløjet, hvidmalet havedør med et kurvehanksbuet overvindue. De øvrige fag udgøres af kurvehanksbuede vinduer, der alle er firrammede, hvidmalede og har opsprossede ruder. I soklen findes en række lave, sortmalede kældervinduer. Indvendigt er den oprindelige grundplan delvist bevaret med en klar symmetri i stuetagen, hvor kontorer ligger rundt om en stor forstue samt mod vest et nyere indrettet toilet og trapperum. Rummene er alle højloftede og har ældre fyldingsdøre med gerichter, greb og smedede beslag. Gulvene er nyere trægulve mens alle vægge og lofter er pudsede. På første sal er indrettet en lejlighed med en delvist nyere ruminddeling, nyt køkken og en trappe til tagetagen, hvor spær og bjælker er bevaret. I kælderen ses dele af den oprindelige trækonstruktion, mure af munkesten og støbte gulve.

Den miljømæssige værdi ved Molbechs Hus knytter sig til den yderst vigtige placering, hvor bygningen indgår som et væsentligt element i det velbevarede miljø, der med høj integritet udgør hele Sorø Akademi. Tillige knytter der sig høj miljømæssig værdi til samspillet med Ingemanns Hus, idet de to bygninger skaber symmetri i landskabet omkring hovedbygningen. Endvidere ligger Molbechs hus som endepunkt for en lang akse gennem anlægget, der starter ved Klosterporten. Endeligt er placeringen ved Sorø sø af høj miljømæssig værdi, da dette sammenspil bibringer akademiets område en idyllisk og åbent landskabelighed med en offentlig karakter.

Den kulturhistoriske værdi i Molbechs Hus knytter sig til akademiets mangeårige udvikling og ændringer gennem tiden, hvor barokken med arkitekten Laurids De Thurah prægede perioden i midten af 1700-tallet. Dette faktum lader sig aflæse i bygningens barokke udtryk med den symmetriske opbygning, det helvalmede tag, rundbuede åbninger og kraftige elementer som lisener, gesims og detaljerede vinkelbeslag på vinduerne. De barokke træk findes tillige i bygningens indre med den oprindelige symmetriske grundplan, de brede gerichter omkring fyldingsdørene med bukkehornsbeslag, greb og låse samt brystningspaneler og enkelte indvendigt vinduesskodder. På loftet findes et intakt ældre snorretræk med lodder til at hæve trappen op og ned. Hertil kommer værdien tilknyttet bygningens tidligere funktion som beboelse for familien Molbech, hvis navn i dag står skrevet på facaden.

Den arkitektoniske værdi for Molbechs hus knytter sig til den rigt dekorerede og symmetriske, senbarokke stil. Bygningskroppen er yderst velproportioneret, og selvom den optræder tung og massiv, fornemmes en harmoni mellem de forskellige bygningselementer. Bygningens hoveddisposition er vertikal og skabes af de mange lisener og de fremtrukne midterpartier, hvis form videreføres i taget. Den kraftige hovedgesims bryder det vertikale og fremstår meget markant. De mange murede indfatninger og blændingsfelterne skaber reliefvirkninger, der understøtter opfattelsen af det massive og danner skyggespil henover facaderne. Tillige betyder den hvide farvning af gesims og vinduer, at disse elementer markerer sig kraftigere end de øvrige bygningsdetaljer.I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til lofthøjden i stueetagen, der sammen med de store vinduer skaber lyse rum. Hertil kommer de mange ældre materialer og overflader, der giver et let og harmonisk indre samt aftrykket af facadens let afrundede frontparti, der i forstuen aftegner sig som konkave mure/vægge.

Læs videre om

• Alsted Præstegård
• Sorø Station, Frederiksberg
• Storgade 9, Sorø

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen