Spikergade 24
.
Spikergade 24
.

Spikergade 24 ligger på Spikergade 24 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Spikergade har altid fungeret som en baggade til den hermed parallelt beliggende handelsgade Storegade. Handelsgadens langstrakte matrikler dannede nordsiden af Spikergade og her lå baghusene, der rummede butikkernes varelagre. Spiker er et dansk udtryk for det tyske ord Speicher, der betyder lager. Spikergade har således sit navn fra gadens oprindelige funktion som baggade med pakhuse til hovedgadens store købmandsgårde. Herudover var Spikergade en gade, der husede arbejdere og håndværkere.

Allerede i 1744 fandtes her på grunden et bindingsværkshus på tre fag. Bindingsværkets kopbånd viser, at der formentlig på dette tidspunkt var et portfag mod vest. Omkring 1770, da Søren Christensen var ejer, bestod komplekset af et toetages våningshus på fire fag samt pesel (sal) og stald – den nuværende grundplan og det nuværende omfang var således etableret. I begyndelsen af 1800-tallet benyttedes sidehuset som fabriksbygning for tobaksfabrikant Johannes Kramer. På et tidspunkt var der en lille barber i forhusets vestligste fag med udhængsvinduet. Men væggen er blevet fjernet og rummet lagt til forstuen. I nyere tid blev facaden omsat i grundmur og øverste etages vinduer blev gjort lavere. Ved en omfattende restaurering i 1970'ernes begyndelse blev dørportalen ændret og sidehuset forkortet omtrent tre meter.

Beskrivelse

Forhuset indgår i Spikergades husrække, hvor det til begge sider er sammenbygget med nabohuset. Forhuset er mod syd sammenbygget med et enetages sidehus, der ikke er omfattet af fredningen. Langs sidehuset er et smalt og langstrakt gårdrum. Forhuset er et fire fag langt længehus i to etager med teglhængt heltag med røde vingetegl, der har ubrudt tagflade mod gaden. Facadens grundmur er pudset og gråmalet med sort, markeret sokkel og en gråmalet, profileret trægesims. Hoveddøren er en ældre tofløjet dør med riflet fylding forneden og ruderstillede sprosser foroven. Døren har en ny træindramning af kannelerede pilastre, der bærer en trekantfronton. Vest for døren er et smalt, retkantet, opsprosset udhængsvindue, der øverst afsluttes af en trekantfronton med kobbertag. Øst for døren er en grundmuret, retkantet karnap med seks fag ældre korspostvinduer og øverst en knægtbåren trekantfronton med kobbertag. I øverste etage sidder der traditionelt udførte, torammede og todelte vinduer. Den synlige del af den vestre gavl er beklædt med lodretstillede, rødmalede brædder. Mod gården ses, vest for sidehuset, forhusets stokværksdelte bindingsværk med kopbånd og fyldtømmer. Nederst ses et traditionelt udført torammet opsprosset vindue, mens de øverst er etrammede. I tagfladen ses tre nyere ovenlysvinduer. Vinduerne er hvide, mens hoveddøren og portalen er malet grå med hvide stafferinger, ligesom karnap og udhængsvinduet har grå stafferinger. Forhus og sidehus udgør tilsammen en bolig, og indvendigt er der i forhusets stueplan en forstuegang med en nyere, men traditionelt udført toløbstrappe, samt en karnapstue mod gaden. Tagetagen er indrettet til én stor stue. De øvrige funktioner er placeret i det ikke fredede sidehus. Der er gennemgående en traditionel materialeholdning med klinkegulv i forstuegangen, bræddegulve, pudsede vægge, ældre synligt bjælkelag med ældre kopbånd og nyere loftsbrædder med lister. I tagetagen er der fritliggende hanebånd, idet bræddeloftet er opsat på undersiden af hanebåndene. Der er bevaret ældre en- og tofløjede fyldingsdøre med okseøje og ruderstillede sprosser. Vinduerne er forsynet med forsatsvinduer.

Miljømæssig værdi

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til dens placering som en del af husrækken, hvor den er med til at fastholde og understrege Spikergades oprindelige karakter af både små og store gavl- og længehuse. Hertil kommer, at bygningen på grund af sin højde, sit formsprog og sine materialer er meget betydningsfuld for det samlede historiske gadebillede i en af Tønders ældste gader.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens beskedne størrelse på fire fag med bindingsværk mod gården, der vidner om, at forhuset blev opført som en jævn arbejderbolig, et våningshus, hvilket oprindeligt var en næsten enerådende hustype i Spikergade. Hertil kommer bygningens karnap, der er et af de mest karakteristiske bygningselementer på de ældre huse i Tønder. Karnappen er blevet anvendt på bygninger i Tønder siden 1600-tallet. Ud over at fungere som et fysisk vidnesbyrd på ejerens velstand, havde den også en funktionel betydning, idet den tillod en større lysmængde at komme ind i rummet bagved end et traditionelt vindue, og karnappen gav endvidere gode muligheder for at følge med i gadens liv. Karnapperne var et vigtigt dekorativt, arkitektonisk element og deres konkrete udformning kom til at afhænge af tidens stilmæssige forandringer. Således ændrede karnappen udformning i løbet af de århundreder, hvor den var populær, og karnapperne fremstår i dag meget forskelligartede, men som en yderst vigtig del af byens identitet.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved den detaljerige hoveddør i Louis-Seize stil, der ligesom karnappen var et udtryk for ejerens velstand. Louis-Seize stilen var kort sagt en formsprogsmæssig dyrkelse af de antikke principper, og kendetegnes ved de rette og symmetriske linjer, kanneleringer i træværket samt doriske og ioniske søjler. Hoveddørens dørplade er udsmykket som en stiliseret, bred søjle med kapitæl og base. Kapitælen har tandsnitsfrise ligesom trekantfrontonens kronliste.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de genkendelige træk fra en ældre planløsning, herunder dielen, der omend i en noget opløst form giver adgang til gården, samt karnapstuen, kaldet en dørns, mod gaden. Hertil kommer at de sekundære funktioner som køkken og badeværelse er placeret i sidehuset. Endelig kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder den enfløjede enfyldingsdør med okseøje og den tofløjede fyldingsdør med ruderstillede sprosser med fletmotiv mod karnapstuen samt de synlige bjælkelag med kopbånd, der vidner om bygningens alder.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den lille og velproportionerede bygningskrop med heltag og ubrudt tagflade mod gaden. Hertil kommer de simple facader, hvor gårdsiden står helt enkel i bindingsværk, mens den mod gaden fremtræder pudset og malet og er udsmykket med en høj, profileret trægesims. Hertil kommer, at facaden prydes af en karnap, et velproportioneret udhængsvindue og en detaljerig hoveddør med portal, der giver det forholdsvis lille og jævne hus et forfinet udtryk. Karnappen og udhængsvinduet afsluttes begge af kobberbelagte trekantsfrontoner med elegante snedkerdetaljer, men også de smukke udspyere i kobber skal nævnes, fordi de sammen med de øvrige detaljer betoner længehusets lidt prominente fremtræden. I det indre knytter den arkitekttoniske værdi sig til de relativt små og lavloftede, men velbelyste rum med en traditionel materialeholdning, der understreger, at bygningen var en beskeden bolig.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links