Stensero, Ollerup

Stensero
.
Stensero
.

Stensero ligger på Svendborgvej 104 B i Svendborg Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Stensero blev opført i 1811-1819 med beboelse i hovedlængen, mens de to sidelænger var indrettet til stald, pigeværelser og vognport. Hovedlængen blev opført i 1811, den vestlige længe i 1813 og siden den østlige længe i 1819. Bygningens karakteristiske udformning af længer og gavlkvist, var på opførelsestidspunktet beslægtet med den tidligere præstegård fra 1761 og som nedbrændte i 1935. Den nye præstegård der blev opført samme år, var tegnet af arkitekt Ejnar Mindedahl-Rasmussen i 1935 med forlæg i den gamle præstegård. Stensero er således en af de sidste, oprindelige bygninger i området med denne særprægede udformning. I 1976 påbegyndte ejer en nænsom restaurering af Stensero i samarbejde med arkitekt Jens Christian Varming. Ved restaureringen kom det frem, at bygningens svære tømmer sandsynligvis er genbrugt fra en tidligere bygning, ligesom flere af fyldingsdørene kan dateres tilbage til ca. 1725 og derved må stamme fra en ældre bygning.

Beskrivelse

Stensero ligger ved landevejen mellem Svendborg og Faaborg på en smal grund nedenfor Ollerup Kirke. Stensero er et trelænget anlæg bestående af en hovedlænge sammenbygget med to sidelænger, der ligger forskudt parallelt med hovedlængen frem mod vejen. Herved dannes der et lille gårdrum mellem sidelængernes gavle og hovedlængens facade. Stensero hovedlænge er et otte fag langt enetages bindingsværkshus flankeret af to enetages sidelænger på henholdsvis fem og seks fag. Stensero er opført i rødt opstolpet tømmer med hvidkalkede tavl. Bygningens fodrem hviler på en sokkel af marksten. Hovedlængen fremstår med et halvvalmet stråtag og afsluttes af en halmmønning med kragtræer, hvor der sidder to hvidkalkede skorstene med sokkel og krave, sidelængerne har trekvartvalmede tage med samme mønning og hver med en hvidkalket skorsten med sokkel og krave i rygningen. Hoveddøren, der sidder i hovedlængens midterste fag, er en grønmalet, tofløjet dør med diamantfyldinger, kannelerede gerichter og overvindue. Hoveddøren er nyere og traditionelt udført efter et ældre forlæg. Over hoveddøren er en tofags frontkvist flankeret af små kviste, hvor hovedlængens tag udkrages henover. Længernes gavle og langsider har lange skråbånd gennem første og andet fag. Stenseros vinduer er både nyere og ældre torammede vinduer med tre ruder eller opsprosning. Stenseros øvrige døre er enten revledøre eller en nyere havedør, der ligesom vinduerne fremstår grønmalede. I den østlige længes gavl mod gården sidder en rødmalet loftluge. I de indre er hovedlængen og den vestlige sidelænge indrettet til beboelse, hvor hovedlængen er præget af en ældre grundplan med køkken og badeværelse mod bagsiden og stuer samt forstue mod facaden. Hovedlængens loftetage er indrettet med badeværelse og soveværelser. Den vestlige længe er indrettet til en gennemlyst stue med en centralt placeret pejs. Den østlige sidelænge er indrettet til værksted, opbevaring og fyrrum, i denne længe er loftetagen ligeledes uudnyttet.

Beboelseslængerne fremstår med nyere bræddegulve, pudsede og tapetserede vægge og loftet fremstår med synligt ældre bjælkelag med nyere bemalede brædder imellem, ligesom der er bevaret ældre fyldingsdøre med gerichter og beslagværk. Den østlige længe fremstår ligeledes med bræddegulve eller støbte gulve, loftet har synligt bjælkelag med bræddeloft imellem, væggene fremstår pudsede og kalkede eller tapetserede og der er flere ældre fyldingsdøre. På begge lofter er den ældre tagkonstruktion synlig, stråtaget er syet på.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Stensero knytter sig til bygningens beliggenhed nær Ollerup Kirke, hvor bygningen med sin traditionelle byggeskik udgør en væsentlig del af det ældste Ollerup. Hertil kommer at Stenseros særegne udformning med parallelle sidelænger og gavlkvist har en nyere pendant i Ollerup Præstgård. Endelig danner pigstensbelægningen en fin plads foran bygningen, der harmonerer med bygningens alder og traditionelle materialeholdning.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Stensero knytter sig til bygningens beliggenhed ved den gamle landevej, hvor den sammen med kirke og præstegård udgør kernen af Ollerups ældste landsbymiljø. Hertil kommer bindingsværkskonstruktionen og den traditionelle materialeholdning, der vidner om egnens byggeskik før i tiden.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med hovedlængens langsgående midterskillevæg, der opdeler bygningen i rum mod gade- og bagside. På traditionel vis er køkken og sekundære rum placeret mod haven mens stuerne fortrinsvis er orienteret mod gaden. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til de bevarede ældre bygningsdele, der vidner om bygningens anselige alder og oprindelse i første halvdel af 1800-tallet. Det genavendte tømmer og bygningsdelene fra ældre bygninger vidner tillige om, at materialer før i tiden var blandt de store udgifter, når man opførte en ny bygning. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til de uudnyttede loftsrum over sidelængerne, da disse udelukkende står som oprindeligt: uopvarmede opbevaringsrum.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Stensero knytter sig i det ydre til det trelængede anlæg, der med sin særegne og næsten symmetriske udformning og med den traditionelle materiale- og farveholdning udgør et særdeles helstøbt anlæg. Hertil kommer hovedlængens stråtag, der uden overgange føjer sig om frontkvisten, som sammen med den fint forarbejdede fordør udgør bygningens visuelle omdrejningspunkt. Herved fremstår Stensero som et enkeltstående og enestående eksempel på traditionel, egnskarakteristisk sydfynsk byggeskik.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links