Sveasvej 21, villaer ligger på Sveasvej 21 i Helsingør Kommune. Bygningen er fredet.
Sveasvej 21 , villaer, Hellebæk
Beskrivelse
Den ældste del af villaen er opført som statslånshus i 1952 af Jørn Utzon som en kombination af egen bolig og tegnestue. Villaen, der var meget eksperimenterende i sin karakter og som med arkitektens egne ord blev formet undervejs i byggeprocessen, har været inspirationskilde for adskillige efterfølgende villabyggerier. Bl.a. Halldor Gunløgssons fredede villa i Vedbæk samt Erik Christian Sørensens og Hanne og Poul Kjærholms egne huse i hhv. Gentofte og Rungsted. I 1959 blev boligarealet i villaen mere end fordoblet, da Utzon opførte en større, lidt mere traditionel tilbygning, efter at familien var blevet udvidet med et tredje barn, og arkitekten samtidig havde vundet konkurrencen om operahuset i Sydney.
Villaen er i dag overtaget og beboet af Jørn Utzons søn, Jan Utzon, og dennes fa-milie, som har bolig i den nyere del og tegnestue i den gamle del af huset. Beskrivelse – udvendigt Villaen er beliggende på en to tønder land stor, skrånende, sydvendt skovgrund, som gennemskæres af et åløb fra den nærliggende Kobberdam i Hellebæk Skov. Det samlede bygningskompleks, der alt sammen er i ét plan, består af to sammen-byggede huse: Dels den oprindelige villa fra 1952; et øst-vestorienteret længehus, der med en pergolalignende overdækning forbindes med en garage nord herfor. Dels udvidelsen af villaen fra 1959, placeret yderligere mod nord og forbundet med den gamle villa ved en glasgang i øst. Den oprindelige villa fra 1952 er bygget op omkring en lang nordvendt blankmur i gul-hvide teglsten med tilbagetrukne fuger og kun ét hul til indgangsdøren. Muren, som er muret op over 12 cm brede forbandter, der dannede modul for resten af huset, afsluttes mod øst og vest af en muret kerne til hhv. køkken og bad. Parallelt med og et par meter syd for muren er rejst en sortbejdset stolpekonstruktion med et stort glasparti af skydedøre med termoglas, der åbner op til en plateau-lignende, sydvendt terrasse med en ganske lav brystning i hele husets længde. Huset har et fladt tag, afdækket med tagpap og udstyret med et par ovenlys og en kraftig skorsten i gule teglsten. I begge husets gavle er der udgang til mindre lækroge/solterrasser, som beskyttes og overdækkes af villaens gennemgående mur og store tag. Terrasserne er belagt med gule teglsten, der er omlagt flere gange, og udstyret med skulpturelle trapper, ligeledes i gule teglsten. Nord for villaen ligger parallelt hermed – den tidligere garage. Garagen er ligeledes i gul blankmur med fladt tag og efter ombygningen udstyret med ét stort glasparti i den tidligere garageåbning mod øst. Garagen er som ved opførelsen i 1952 forbundet med huset ved en fortsættelse af villaens spær, som danner en pergola-lignende overdækning, der giver læ for et grusbelagte adgangsareal mellem bygningerne. I forlængelse af overdækningen ligger en teglstensbelagt, indvendig gård, som er opstået i forbindelse med udvidelsen i 1959. Fra samme tidspunkt stammer en lukket, indre lægård, omsluttet af høje gulstensmure, der er opført i tilbygningens forlængelse i forbindelse med garagens vestgavl. Tilbygningen fra 1959 er ligeledes udført som et lidt større længehus, placeret nord for – og parallelt med – den ældre villa, som den er forbundet med ved en glasgang midt for tilbygningen. Den nyere del er som den gamle udført med en fortløbende, forholdsvis lukket gulsstensmur mod nord og mod syd og øst med en brunbejdset stolpekonstruktion i oregonpine med store glaspartier fra gulv til loft. Det flade tag, der har et kraftigt udhæng, er fladt og afdækket med tagpap.
Den ældste del af Utzons villa er i de store træk bevaret med den originale og dengang meget nyskabende, stort set helt åbne plan, hvor kun de murede kerner i husets ender lå fast, mens de resterende rum opdeltes ved løse skillevægge, bestående af rammer med påskruede brædder af oregonpine. Huset er således disponeret med indgang fra ankomstarealet mod nord ind til en mindre forstue med skabe. Herfra er der adgang direkte ind i den længdegående stue, der har fungeret som både opholds-, spise og legeplads for familien. Stuen er i den østlige ende udstyret med en muret kerne, bestående af en stor, muret gulstenskamin med synlig skorsten. Bag denne stadig man finder husets lille køkken, som står i åben forbindelse med stuen og har adgang til en mindre terrasse mod øst. Øst for køkkenet ligger desuden Jørn Utzons lille arbejdsværelse/tegnestue, adskilt fra stuen ved en bræddevæg med egen dør. I husets vestlige ende lå oprindeligt to små køjeværelser med ovenlys, men disse blev efter ombygningen i 1959 sammenlagt til ét arbejdsrum, der står i åben forbindelse med stuen. Åbningen ind til rummet understøttes ved en trædrager, der er opsat pga. af en senere opstået svaghed i taget. Længst mod vest finder man husets anden murede kerne med badeværelset, der har direkte udgang til en lille solterrasse/lækrog ved villaens vestgavl. Den ældste villa er overalt bevaret med de originale overflader: Gulvene er således støbte betongulve med gulvvarme, som ved opførelsen belagt med (et nyere) væg-til-væg-kokostæppe. To lidt mere praktiske, tværgående gangarealer af gulbrune klinker, bryder tæppet på tværs af huset: ét lidt hævet bånd ud for forstuen og ét i forbindelse med kaminen/køkkenet. Lofter og vægge er bortset fra gavlvæggenes hvidgule teglsten – beklædt med påskruede brædder af oregonpine, placeret på tilbagetrukne, sortmalede fod- og loftslister, der danner en raffineret overgang mellem fladerne. Husets døre og skabsdøre er dels glatte døre, ligeledes i oregonpine, dels døre beklædt med brædder af samme, stuens kamin er den originale i hvidgule teglsten og op ad stuens langvæg finder man fortsat den lange lædersofa, placeret umiddelbart over for udsigten over grunden. Såvel køkken som bad er endvidere bevaret med det originale inventar. Køkkenet med en muret niche af hvidglaserede fliser og de originale skabe og do. Bordplade i teaktræ, og baderummet med de oprindelige gulbrune gulvklinker og en muret brusekabine med ovenlys og vægbeklædning af hvidglaserede fliser lig køkkenets. Fra det nordøstlige hjørne i stuen er der gennem en glasgang skabt forbindelse til den nyere del. Den senere tilføjede del af villaen fra 1959 har i forbindelse med Jan Utzons nylige indflytning undergået en større istandsættelse, der er udført med stor respekt for det oprindelige udtryk i faderens hus. Tilbygningens planløsning, der er langt mere traditionel i sin udformning end den gamle villas og som i sit indhold synes at bøde på den ældre, eksperimenterende plans mangler, er i de store træk bevaret som i 1959. Med indgang fra den gamle villas garage, der blev ombygget til en forstue med rødt klinkegulv og et stort glasparti mod den indre gård, ledes man i en lille for-stue med adgang til vaskerum og bad. Herfra går man ind i husets køkken og opholdstue, der i dag står i delvist åben forbindelse, men oprindeligt var adskilte. Fra stuen og i forlængelse af denne fortætter man ad et par trin ned i en lang skabsgang med adgang til de tidligere børneværelser med baderum og for enden et tværgående forældresoveværelse med store, østvendte vinduer fra gulv til loft. Hvad angår den oprindelige indretning fra 1959 har man foretaget et par ændringer, som især har lysnet interiørets fremtoning og gjort det mere komfortabelt: Man har i køkken, stue og skabsgang belagt de oprindelige hvide klinkegulve med ludbehandlede fyrretræsplanker, mens de mindre værelser samt badeværelserne har bevaret deres belægning af samme slags klinker. Væggene fremstår hvidmalede, dørene er glatte og hvidmalede, og lofterne er beklædt med hvidmalede plader med påskruede, længdegående, ludbehandlede træ-lister. I køkkenet og skabsgangen har man opsat helt nyt inventar, kopieret efter det originale, men i ludbehandlet fyrretræ som erstatning for det oprindelige i teaktræ. I såvel opholdsstue som forældresoveværelse har man endvidere opsat en ny, muret ovn, beklædt med hvidglaserede kakler. Badeværelserne har nyere sanitet, men har bevaret de originale, hvide fliser på gulve og vægge.
Bygningskompleksets fremtræder samlet set vel vedligeholdt. Dog undergår den ældre del p.t. en istandsættelse af bl.a. de udvendige terrasser, der omlægges med de gamle sten. Omgivelser Villaens placering på den store skovgrund, hvis skrånende plæne nærmest fungerer som en præsentérbakke synes meget væsentlig for oplevelsen af huset. Det vil således være af betydning for husets fredningsværdi, at villaen fortsat har en åben placering uden yderligere bygninger i dets umiddelbar nærhed og i særdeles-hed ikke syd for huset. Planforhold Området er ikke omfattet af en bevarende lokalplan. Kommuneatlas Villaen har ingen bevaringsværdi i Helsingør Kommuneatlas, da den er opført efter 1940.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
