Teglgade 18, Mariager

Teglgade 18 blev opført af købmand Christen Wassard Sorvad i 1856 som aftægtsbolig for ansatte i hans købmandshandel i Bryggergården på Teglgades modsatte side (nr. 17). Købmand Sorvads familie drev gennem generationer Mariagers førende købmandshandel, og Christen Sorvad var i en lang årrække byens ubestridt største skatteyder med indtægter fra købmandshandlen, et kalkbrud og et teglværk. Købmandsfamilien opkøbte og opførte gennem årende en række huse i Teglgade (nr. 18, 19, 20 og 21) til boliger og aftægt for ansatte i Bryggergården. I 1856 lod Christen Sorvad således et pakhus på grunden, der i dag er Teglgade 18, erstatte af et hus til beboelse. Pladsen foran bygningen blev dengang anvendt til markedsplads for oplandets bønder, og den gik derfor under navnet Halmtorvet.

De første år blev huset beboet af frøken Kirstine Olvaus, men i 1863 overgik lejemålet til postmester Johan Georg Thiel, der indrettede en del af bygningen til postkontor. I 1869 udvidedes med en tele-grafstation med forbindelse mod Hobro, men da telegrafen støjede en del, blev den imidlertid snart flyttet ud i en pavillon i haven bag bygningen.

Da Christen Sorvad døde, flyttede hans enke fra Bryggergården til Teglgade 18.

I 1870 blev sidehuset opført af en lokal murermester Holm, der stod for opførelsen af en række grundmurede huse i Mariager ved midten af 1800-tallet.

På akvareller fra midten af 1800-tallet optræder hovedparten af byens huse med hvid eller grå bemaling, som det er tilfældet med Teglgade 18 i dag. Soklen har tidligere været tjæret, men fremstår nu gråmalet.

For- og sidebygningen (1856 og 1870) ligger med gavle ud til Teglgade og Vestergade på et skrående terræn og med facade mod den lille pladsdannelse mod øst. På sydsiden af Teglgade ligger Bryggergården.

Den enetages grundmurede bygning har tegltag og høj kælder. Et enetages grundmuret sidehus med tegltag vender ud mod Teglgade. De to yderste vinduer i facaden prydes af rammer og bæres af konsolfelter. Hovedindgangen mod Teglgade er markeret med fordakning og indramning. Vinduerne mod gaderne er ældre og muligvis oprindelige. Mod haven og på første sal er vinduerne udskiftet til nyere småsprossede koblede vinduer.

I det indre i kælderen findes et langsgående lokale med adgang fra pladsen gennem en simpel fløjdør, der antagelig har været anvendt til post- og telegrafstation. I dag bruges det til udstilling. I stuen findes en lille entre, to værelser og køkken samt et værelse i sidehuset foruden wc og spisekammer. Værelset mod pladsen går (lidt usædvanligt) gennem husets fulde længde. En del af væggen mellem køkken og stue er fjernet. De to rum i kælder og stue ud mod pladsen i husets fulde længde antyder muligvis bygningens funktion som postkontor. Der findes flere ældre eller oprindelige døre og indfatninger ved entreen. I stuen er en ældre stukgesims.

For- og sidehus giver den lille pladsdannelse karakter og er vigtig for oplevelsen af de to gader (Teglgade og Vestergade) som ældre gadeforløb. Som hovedparten af de ældre bygninger i Mariagers ældre bydel er for- og sidehus i en etage.

For- og sidehus er eksempler på den relativt sene lokale overgang fra bindingsværk til grundmur. På trods af bygningernes temmelig sparsomme dekoration signalerer dørindramningen og vinduesindramningen på de to ydre fag mod pladsen en vis markering i forhold til Bryggergårdens facade, som måske ikke helt stemmer med den oprindelige funktion som aftægtsbolig, men derimod meget godt med rollen som posthus og senere bolig for enken efter købmanden.

Konsolgesimsen finder man tilsvarende på flere bygninger opført efter 1850 i Mariager.

Bygningerne er et fint og karakteristisk eksempel på den afdæmpede senklassicisme. Bygningen optager på elegant vis store terrænforskelle, der giver huset flere forskellige udtryk når det opleves fra henholdsvis Teglgade og Vestergade.

Læs videre om

• Havnekranen på Mariager Havn, Falslev-Vindblæs
• Teglgade 20, Mariager
• Østergade 7 B, Hobro

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen