.
Licens: CC BY SA 2.0

Tillitsestenen er en runesten fra ca. 1025-1075. Den blev fundet i ca. 1627 i kirkegårdsmuren ved Tillitse Kirke, og i anden halvdel af 1700-tallet sad den som grund- og hjørnesten til våbenhuset. Stenen, der er opbevaret på kirkegården, består af granit, er 143 cm høj, 81 cm bred og 43 cm dyb.

På runestenen er skrevet:

Primær indskrift: "Ǣskæll Sūlka sun lēt rēsa stēn þenna æft sialfan sik. Ē mun standa, með stēnn lifiR, vitrind (vitring) sū, eR vann Ǣskæll. Kristr hialpi siōl hans ok santa Mikael."

Sekundær indskrift: "Tōki rīsti rūnaR æftiR [Þ]ōru, stiūpmōður sīna, kunu gōða."

Inskriptionen er skrevet på olddansk og med runer fra sen vikingetid.

Indskriften oversættes til:

Primær indskrift: "Eskil Sulkesøn lod denne sten rejse efter sig selv. Altid vil stande, mens stenen lever, denne mindeskrift, som Eskil gjorde. - Krist og Sankt Mikael hjælpe hans sjæl. "

Sekundær indskrift: "Toke ristede runerne efter sin stedmoder Thora, en god kvinde."

Den første tekst er en selvrejserindskrift.

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Lolland Kommune

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links