Kong Svends Høj på Lolland fra ca. 3200 f.Kr.
Kong Svends Høj på Lolland fra ca. 3200 f.Kr. Af . Begrænset anvendelse

Oldtiden i Lolland Kommune

Tidslinje over oldtiden i Lolland Kommune
.
Licens: Begrænset anvendelse

Ved udgravninger ved Syltholm ved Rødbyhavn blev der i 2015 fundet et stykke birkebeg dateret til mellem 3850 og 3650 f.Kr., der viste sig at være et helt unikt fund. Birkebeg er et afkog af birkebark, en mørk klæbrig masse, der i stenalderen blev brugt som lim til redskaber og som tyggegummi. Da tyggegummiet var forseglet i mudder, kunne forskere undersøge både kostvaner, helbred og DNA fra personen, der tyggede det. Derved blev det tydeligt, at birkebegen blev tygget af en kvinde, som forskerne har kaldt Lola, der havde mere genetisk tilfælles med ældre stenalders jæger-samler-befolkning end med yngre stenalders agerbrugere og husdyravlere.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Kong Svends Høj på Lolland er et af områdets mest anseelige fortidsminder. Jættestuen er fra ca. 3200 f.Kr. og er den sidste af en gruppe på omkring otte høje fra perioden, der har ligget i området. Højen er unik pga. sit 12,5 m lange kammer, der er det næststørste i landet, kun overgået af Listrup Jættestue på Falster. Kong Svends Høj blev først udgravet i 1780, hvor der blev fundet knoglerester fra dyr og mennesker. Ved den seneste udgravning i 1991 blev der bl.a. fundet mange rester af lerkar med madrester samt et gulv af hvidkalket flintesten.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Lolland Kommune har været befolket, siden de første registrerede mennesker kom til Danmark i Hamburgkulturen (ca. 12.800-ca. 12.000 f.Kr.). Kommunen er særdeles rig på fund og fortidsminder fra alle oldtidens perioder, især på gravfund fra stenalderen og bronzealderen.

Ældre stenalder

I slutningen af sidste istid fulgte jægerne rensdyrenes trækruter. Hele den nuværende Østersø var én stor slette, og jægerne kunne gå tørskoede fra Nordtyskland til Lolland langs højderygge, der strakte sig igennem det store tundraområde. Hamburgkulturens og Ahrensburgkulturens bopladser (hhv. ca. 12.800-ca. 12.000 f.Kr. og ca. 10.500-ca. 9000 f.Kr.) lå på de skovløse højdedrag langs søer og åer som bl.a. Sølvbjerghøj og Krogsbølle på Vestlolland.

Maglemosekulturens varmere klima (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.) førte til havstigninger og et skovklædt landskab. Store dele af den skovdækkede slette mellem Lolland og Tyskland blev oversvømmet, og skovjægerne placerede deres bopladser langs åerne og ved Maribosøernes bredder, hvor ferskvandsfiskeri kunne supplere jagt og indsamling. Ertebøllekulturens befolkning (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.) bosatte sig bl.a. ved Lollands sydkyst, hvor Østersøens ressourcer af fisk, skaldyr og havpattedyr kunne udnyttes.

Yngre stenalder

Kendskabet til agerbrug og husdyravl kom til Lolland over Østersøen som supplement til jagt, fiskeri og indsamling ca. 3950 f.Kr. I den nu tørlagte Rødby Fjord vest for Rødbyhavn er der unikke bevaringsforhold for genstande af træ og ben, fx lystertænder eller bue- og pileskafter. Fiskegærdesystemer fra begyndelsen af yngre stenalder kan følges langs kysten, bl.a. ved Rødbyhavn.

Et stykke stenaldertyggegummi af birkebeg fundet ved Syltholm har leveret DNA til den allerførste rekonstruktion af et fuldstændigt genom af et stenalder menneske. Det drejer sig om en jæger-samler-kvinde fra begyndelsen af yngre stenalder (ca. 3850-3650 f.Kr.), og resultaterne viser, at hun var mørk i huden, havde mørkt hår og blå øjne. De viser desuden, at hun havde spist gråand og hasselnødder, ikke kunne tåle mælk, og at der var spor af virus og bakterier i hendes mund.

Med en mere permanent bebyggelse kom storstensgravene, megalitterne, til Lolland. Dysser og jættestuer blev anlagt højt i terrænet i det bebyggede og dyrkede agerland, og store koncentrationer af megalitter findes bl.a. i kystområdet på Nordlolland i Torrig Skov og syd for Nakskov i Torpe Skov.

Bronzealder

Bronzealderens bebyggelser (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.) med kraftigt byggede, lerklinede, treskibede langhuse lå højt i terrænet nær vådområder. Gravhøjene fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.) er store rundhøje, ofte med en anseelig randstenskæde. Ved bl.a. Birket og Stokkemarke ligger der rundhøje på udsigtspunkter i landskabet. Ved Svanevig ligger gravhøjene ud til Smålandsfarvandet.

Både ældre og yngre bronzealders gravfund fra området er meget sparsomt udstyrede. Fra Røgbølle Sø ved Maribo stammer et intakt bronzesværd fra ca. 1500-ca. 1300 f.Kr. Yngre bronzealders urnebegravelser (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.) er kun kendt i allerede eksisterende gravhøje. Skovene, bl.a. Storskov, ved Maribosøerne rummer Lollands største og tætteste koncentration af oldtidshøje med ikke mindre end 150 fredede gravhøje.

Jernalder

Lolland Kommunes befolkning var i ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.-ca. 375 e.Kr.) landbrugere, der dyrkede jorden og holdt husdyr som kvæg, svin, får og geder. Husene var lerklinede og treskibede, og på gravpladserne anvendtes både jordfæstegrave og ligbrænding.

Et par af Danmarks ældste glasskåle stammer fra en kvindegrav i Juellinge (det nuværende Halsted nordøst for Nakskov) fra omkring Kristi fødsel, der både indeholdt romersk service og flere rige gravgaver. Ved hjælp af metaldetektorer er der fundet skrotmetal fra romerske statuer og romerske mønter, og i Uglemose har man fundet tre træhjelme, som efterligner metalhjelme fra tidligste jernalder (ca. 500-ca. 200 f.Kr.). Ved Hoby er der udgravet en rig grav fra første århundrede i vores tidsregning, der menes at indeholde en høvding. Som i kvindegraven fra Juellinge viser gravgaverne tegn på romerske forbindelser.

Jernalderens infrastruktur kan ses i form af bl.a. vadesteder over åerne, en forsvarslinje i form af et såkaldt hulbælte umiddelbart øst for Rødbyhavn samt Hejrede voldanlæg ved Maribosøerne. Fra yngre jernalder (ca. 375-ca. 800) er gravfund og bopladsfund sparsomme, mens der er mange rige depotfund, bl.a. ved Rågelunde.

I 2021 er der undersøgt en beboelses- eller samlingsplads ved Holeby med bl.a. huse, et muligt kulthus og en formodet offermose med skeletrester fra flere dyr og en person, der kan være ofret.

Hobygraven

I Hobygravens store sæt af service blev der fundet to sølvbægere. Sølvbægrene vejer hver for sig omkring 1 kg og er udsmykket med scener fra Iliaden. De er antagelig fremstillet af en græsk sølvsmed i Romerriget i Italien omkring Kristi fødsel. I bægrenes bund er indridset den tidligere romerske ejers navn, Silius. Fra år 14 til år 21 hed den romerske militærkommandant i Mainz netop Silius. Hoby-bordservicet er måske en alliancegave fra Silius til en lollandsk stammehøvding.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Hobygraven er en af Nordeuropas allerrigeste grave fra ældre romersk jernalder. Den midaldrende begravede mand fik i første århundrede i vores tidsregning et helt romersk bordservice med i graven sammen med personligt udstyr som smykker, tre lerkar, to skinker og en hankekop af sølv. Bordservicet bestod af vaskefad, vinspand og en kasserolleformet øse samt kande, bakke og to kostbare drikkebægre af sølv.

Hoby-bordservicet er det mest komplette sæt fundet uden for selve Romerriget. Hobybægrene er sat i forbindelse med romernes nederlag i år 9 i det berygtede Varusslag i Teutoburgerskoven i Tyskland. Romerne opgav efter år 16 at hævne sig. De forsøgte i stedet at skabe diplomatiske alliancer via bl.a. gavegivning med forskellige germanske stammer for at splitte dem indbyrdes.

Bebyggelsen i tilknytning til graven blev fundet i 1999.

Vikingetid

På forsiden af Tirstedstenen er en masse skåltegn, hvilket kan antyde, at den før har været brugt som overligger i en stendysse eller en jættestue. Indskriften lyder »Asråd og Hildung(?) rejste denne sten efter Frede, deres frænde, men han var da mændenes skræk(?). Og han fandt døden i Svitjod (Sverige) og var først(?) i Friggis(?) skare(?). Derefter(?) alle vikinger«. Den er formodentlig den eneste sten i det nuværende Danmark, som nævner ordet viking.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Lolland Kommune var i vikingetiden (ca. 800-1050) en mosaik af skov- og mosedækkede områder med bebyggede områder. Flere områder med spor efter oldtidsbebyggelse har vendiske stednavne.

Store områder var bebygget, bl.a. ved Halsted Å, den nu tørlagte Rødby Fjord, Nakskov Fjord og Maribosøerne. Kysterne, bl.a. Midtlollands nordkyst og Østersøkysten, var dog mindre bebyggede, måske pga. et skovdække i perioden. Der er registreret vikingetidsfund på en række af øerne i Smålandsfarvandet som Askø, Femø og Fejø, bl.a. et sølvbæger fundet ved Østerby i 1872.

Fra Lolland Kommune kendes fem runesten, de fleste formentlig rejst i løbet af 900-tallet. Tirstedstenen står i dag på Nationalmuseet og er en af de største runesten i Danmark.

Tågerupstenen står i dag på Tågerup Kirkegård og bærer indskriften »Østens sønner rejste denne sten efter Spærle, deres bror, Esbern Næbs skipper«. Tillitsestenen, som formodentlig er fra midten af 1000-tallet, står på Tillitse Kirkegård. Den bærer to indskrifter: »Eskil Sulkeøn lod denne sten rejse efter sig selv. Altid vil stande, mens stenen lever, denne mindeskrift, som Eskil gjorde. Krist og Sankt Mikael hjælpe hans sjæl« og »Toke ristede runerne efter sin stedmor Thora, en god kvinde«.

Sædinge- og Skovlængestenene står i dag på museet i Maribo. Sædingestenen har indskriften »Thyra lod gøre denne sten … Krog, sin ægtemand, men han var [dengang] (?) den allerstærkeste(?) af alle særsveere og syddaner. Lidelser gjorde ende på høvdingen, den bedste af nordmænd/nordboere. Han var da særsveernes bane/åg«. Skovlængestenen bærer indskriften »Astrad rejste denne sten efter Jyde, sin far, en meget god thegn«.

Videre læsning

Læs mere om historie i Lolland Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid