Den sydlige del af det store torv i centrum af Maribo er domineret af ældre og velholdte halvandenetagers bygninger. Sammen med det gamle rådhus centralt placeret på Torvet er de med til at skabe en helt særlig købstadsstemning.

.
Det tidligere Maribo Rådhus er opført i 1857 og ligger på Torvet. Det er tegnet af den lokale bygmester Johan Carl Mertins i en blanding af nygotik og nyrenæssance og er kendetegnet ved sit ottekantede tårn med kuppel og spir i kobber. I dag er der kontorer, og bygningen er fortsat ejet af kommunen.
.

Kommunens næststørste by ligger midt på Lolland, omtrent midtvejs mellem Nykøbing F mod øst og Nakskov mod vest. Maribo, som har en befolkning på 5.734 og et areal på 4,1 km2, har et stort og frugtbart opland. Fra 1800-tallet blev byen et trafikknudepunkt med jernbaner mod de fire verdenshjørner.

Maribo ligger omgivet af skove og søer. Størst er Søndersø, som afvandes gennem byen til den lille Nørresø, der passeres af Sydmotorvejen E47. Den gamle landevej leder ind mellem søerne. Her anlagdes byen med en byudvikling, der tilpassede sig vejforløbet, især med vækst østpå, hvor pladsen i dag også er udnyttet til en stor golfbane ved Søndersø. Nord herfor ligger dens største boligområde med karakteristiske typer af boliger: nær centrum de ældre huse beliggende tæt sammen ud til vejen på lange, smalle parceller, hist og her boligselskabernes senere stokhuse og rækkehuse og længere ude parcelhuse fra 1970’erne midt på parcellerne. De få nyere huse er ofte opført i småklynger af en vis ensartethed.

Lollandsbanen klemmer sig ind mellem landevejen og Nørresø og blev en akse i de store erhvervskvarterer i den nordlige del af byen. I den vestlige del af byen lå sukkerfabrikken, hvis bygninger i dag udnyttes til andre formål, bl.a. distribution. I forventning om nye udviklingsmuligheder skabt af Femern Bæltforbindelsen er en ny erhvervspark udlagt vest for Nørresø og tæt ved motorvejsudfletningen.

Byvåben

Maribos byvåben.
.

Våbenet blev fastsat ved kongelig resolution i 1903 som en stadfæstelse af et våben, byen havde anvendt siden 1700-tallet, inspireret af Maribo Klosters segl med Jomfru Maria. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 13. januar 1978.

Blasonering (beskrivelse): I guld en naturligt farvet birgittinernonne i sort og sølv ordensdragt med udbredte arme.

Mere om byvåben i kommune

Stednavnets betydning

Stednavnet Maribo forekommer tidligst i formen Mariebo i et delvis ødelagt brev dateret efter registratur over Maribo Klosters breve (afskrift 1624) til året *1425. I en kilde fra *1438 (samtidig afskrift) er formen Marienbo, i en anden fra 1568 har navnet formen Marebou. Matriklen 1664 har formen Mariboe. Forleddet er kvindenavnet Maria, og efterleddet er substantivet bo»bolig, hus, hjem«. Navnet er dannet til Maribo Kloster og siden overgået til købstaden. Navnets betydning er »Marias hjem« efter Jomfru Maria, som klosteret indviedes til.

Mere om stednavne i kommune

Det centrale Maribo, 2021. Handelsstrøgene Vestergade og Østergade mødes foran det gamle rådhus, der ligger ude på Torvet; det nuværende ligger lige overfor. I Maria Gade ligger den katolske Sankt Birgitta Kirke, og i Østergade Sankt Birgitta Skole. Nord for Brovejen-Museumsgade ses en del af erhvervskvarteret og jernbanen inklusive sporet mod Bandholm, der nu trafikeres af veterantog. I en nedlagt dampmølle nær Nørresø er indrettet lejligheder.
.

Videre læsning

Læs mere om byer i Lolland Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer