Der var fortsat afvandring fra land til by. Byerne, ikke mindst Nakskov, blev præget af industri. I 1963 åbnedes færgeforbindelsen mellem Rødbyhavn og Puttgarden.
Toldeftersynet ved færgen mellem Rødbyhavn og Puttgarden i 1964. Af Tage Christensen/Ritzau Scanpix.
Begrænset anvendelse
1920-1970 i Lolland Kommune
Jutlandia er i 1934 ved at være klar til aflevering til ØK, der havde bestilt skibet året før. Det skulle som passager- og fragtskib indgå i linjetrafikken mellem København og Bangkok, som det besejlede i årene 1934-40 og igen 1954-64. Skibet blev ophugget i 1965. Under Korea krigen 1950-53 fungerede Jutlandia som hospitalsskib, efter at det var blevet ombygget, således at lastrummet blev til bl.a. operationsstuer og sengeafdelinger.
Tilskuere foran Nakskov Politistation d. 3. maj 1931, dagen efter de voldsomme uroligheder i forbindelse med 1. maj- demonstrationerne. Politistationen bevogtes af soldater fra Vordingborg Kaserne med opplantede bajonetter.
Administrativ inddeling
Området fordelte sig i 1920 på 38 kommuner, deraf tre købstadskommuner, Nakskov, Maribo og Rødby. Alle lå de i Maribo Amt. Perioden var bl.a. præget af en udvidelse af Nakskov Købstadskommune: I 1921 blev Nakskov Landsogns Sognekommune indlemmet i købstadskommunen, i 1943 blev købstadskommunen let udvidet mod nord med et område fra Branderslev Sognekommune, og i 1962 blev kommunen udvidet mod nordøst på Halsted-Avnede og Herredskirke-Løjtofte Sognekommuners bekostning. I 1950 og igen i 1963 blev også Maribo Købstadskommune udvidet mod nordøst på Hunseby Sognekommunes bekostning. I 1925 blev Østofte-Bandholm Sognekommune delt i to. Holeby Sognekommune opstod i 1966 ved en sammenlægning af Holeby-Bursø og Fuglse-Krønge Sognekommuner. Samme år blev Kappel, Vestenskov, Arninge, Dannemare og Tillitse Sognekommuner sammenlagt til Rudbjerg Sognekommune. Samtidig oprettedes Højreby Sognekommune af Halsted- Avnede, Skovlænge-Gurreby, Søllested og Landet-Ryde Sognekommuner.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Vandringen fra land til by fortsatte igennem hele perioden. Afvandringen skete især fra landdistrikterne, men der foregik også en afvandring fra områdets byer til hoved stadsområdet og andre større danske byer. Befolkningstallet i 1921 var 64.089; derfra steg det kun svagt frem til 1945, hvor det lå på 66.412. Herefter begyndte et regulært fald i antal indbyggere, der fortsatte frem til 1970, hvor indbyggertallet lå på 59.867.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
I mellemkrigstiden blev jernbanenettet udbygget med strækninger mellem Maribo og Torrig (1924-41) og mellem Nakskov og Rødby (1926-53). Lollandsbanen A/S blev oprettet til drift af jernbaneforbindelsen mellem Nakskov og Nykøbing F over Maribo. Maribo-Bandholm-banen indstillede persontransporten i 1952, men fortsatte som godsbane for Lollandsbanen. Nakskov-Kragenæs-banen blev nedlagt i 1967. Maribo-Rødbyhavnbanen kørte videre med gods frem til 1989. Museumsbanen Maribo-Bandholm begyndte som Danmarks første veteranbane i 1962.
Den 14. maj 1963 blev jernbane- og bilfærgeforbindelsen over Femern Bælt fra Rødbyhavn på Lolland til Puttgarden på Femern indviet. Fugleflugtslinjen gav store tidsbesparelser og øgede kapaciteten inden for såvel landevejs- som jernbanetransport mellem Skandinavien og resten af Europa, og overfarten blev hurtigt meget benyttet.
Mere om infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Færgen mellem Rødbyhavn og Puttgarden blev hurtigt et trækplaster, ikke mindst pga. muligheden for at købe toldfrie varer, især spiritus og tobak. Tilbage i Rødbyhavn kom toldeftersynet, hvor mange af passagererne blev undersøgt for at se, om de havde indkøbt for store mængder af de toldfrie varer. Fotografi fra 1964.
En række landarbejdere fik et nyt eksistensgrundlag som husmænd, da herregårdene efter lensafløsningen i 1919 skulle afstå jord til husmandsbrug. Med de mange herregårde på Lolland blev der udstykket forholdsvis mange statshusmandsbrug som fx Egeby- og Højby-udstykningerne fra herregården Højbygård ved Holeby. 1920’erne og 1930’erne var præget af kriser og arbejdsløshed i byerhvervene, mens landbrugets mekanisering i 1950’erne og 1960’erne formindskede behovet for arbejdskraft på landet.
Ved Brunddragene i Saksfjed Inddæmning blev de første små primitive sommerhuse opført i 1920’erne og 1930’erne. Det var badehuse tæt på diget, som lå på grunde, udlejet af herregården Lungholm. Ved Maglehøj Strand opstod et sommerhusområde med meget små grunde og små selvbyggede huse. Sommerhusområderne ved Hyldtofte Østersøbad og Bredfjed kom til i 1960’erne og 1970’erne. Også på Askø, Fejø og Femø og ved Nakskov Fjord opstod sommerhusområder.
Med velfærdssamfundet og den fortsatte flytning fra land til by voksede nye parcelhuskvarterer op i de større lollandske byer som Nakskov, Maribo, Rødby, Rødbyhavn og Holeby. I Nakskov besluttede byrådet fra 1950 at opkøbe jorder omkring byen med henblik på etablering af industriområder, alment boligbyggeri og parcelhuskvarterer. I Rødbyhavn medførte åbningen af Fugleflugtslinjens færgefart mange nye arbejdspladser, hvilket ledte til etablering af boligområder, skoler og andre institutioner i området.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Besættelsen
Under Besættelsen var der fra Sydlolland frit udsyn over Østersøen til de allierede luftstyrkers bombardementer af Kiels og Rostocks skibsværfter og flådebaser. Besættelsesmagten overtog den lille flyveplads ved Rødbyhavn, hvor der dog ikke var meget aktivitet. Derimod var der ofte kampe i luftrummet over Lolland, og 34 fly styrtede ned over land eller i vandet nær kysten.
I Besættelsens sidste måneder påbegyndte den tyske værnemagt to raketbatterier på Lollands sydkyst. Det ene blev bygget lige bag Østersødiget vest for Kappel, og det andet blev bygget ved Rødbyhavn. De blev strategisk placeret i forhold til Femern Bælt og indsejlingen til Langelandsbælt.
Politik
I vinteren 1930 var 50 % af arbejderne i Nakskov arbejdsløse. Politimesteren i Lollands største industriby forbød kommunistiske demonstrationer og 1. majmøder, men flere tusinde arbejdere deltog alligevel i 1. majdemonstrationerne i 1931. Det endte med direkte kampe mellem demonstranter og politi. Den 2. maj gik arbejderne i demonstration mod politiets brutalitet og belejrede politistationen. Politimesteren gav sine betjente ordre til at skyde på demonstranterne, hvis de forsøgte at trænge ind på politistationen. Hæren blev sat ind og splittede demonstrationen med trusler om at åbne ild.
Mere om politik og religion i kommunen
Social- og sundhedsforhold
Åndssvageforsorgen købte i 1928 store dele af Rødbyhavn. Byens store jernskibsværft med arbejder og funktionærboliger var krakket efter 1. Verdenskrig, og bygningerne stod tomme. I 1930 blev åndssvageanstalten Rødbygård indviet med to nybyggede sikrede afdelinger, og staten overtog driften i 1933. I 1960’erne havde Rødbygård 900 beboere og 560 ansatte.
Nakskov Sygehus blev i 1928 godkendt til uddannelse af sygeplejersker, og perioden igennem blev det løbende udvidet med nye funktioner og bl.a. en stor bygning i 1960’erne.
Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Lolland Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Lolland Kommune
- Middelalderen i Lolland Kommune
- 1536-1850 i Lolland Kommune
- 1850-1920 i Lolland Kommune
- 1970-2007 i Lolland Kommune
Se alle artikler om 1920-1970
