Landsbyerne var af varierende størrelse; langs syd- og nordvestkysten lå de trukket noget tilbage fra havet. Bebyggelsesmæssigt var området desuden præget af de mange herregårde og møller. Udskiftningen fandt sted ca. 1780-1810; oftest valgtes en blokudskiftning. De tre købstæder måtte kæmpe for deres privilegier, presset af bl.a. godserne. Nakskov var trods problemer fra anden halvdel af 1600-tallet områdets vigtigste by.
"Slaget vid Femern bält" af Willhem van de Velde, 1650. Af Jens Mohr/Skokloster, Sverige.
Begrænset anvendelse
1536-1850 i Lolland Kommune
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Kappel Stubmølle er et eksempel på den ældste vindmølletype i Danmark. Når en stubmølle skal køre, drejes hele møllekroppen rundt om stubben efter vinden. Denne mølletype blev senere fortrængt af den hollandske vindmølle, hvor det kun er møllehatten, der drejer.
Slaget vid Femern bält, malet i ca. 1650 af den hollandske kunstner Willem van de Velde. Den 13. oktober 1644, under Torstenssonkrigen, blev den danske orlogsflåde stort set udslettet i et slag mod en svensk-nederlandsk flådestyrke i Femern Bælt. Kun to af 17 skibe undslap. Slaget blev afgørende for fredsaftalen fra Brømsebro året efter, hvor Danmark måtte afstå store landområder. Et vrag lokaliseret i dansk farvand forud for den projekterede Femern Bælt-forbindelse er givetvis det armerede handelsskib Swarte Arent, som blev sat i brand og sank. I tysk farvand sank det danske orlogsskib Lindormen, som ligeledes er genfundet. Det danske skib Delmenhorst blev sat på grund på Lollandssiden af bæltet. Her huggede besætningen hul i bunden, så skibet ikke kunne bjerges. Af de øvrige tabte fartøjer kendes ingen spor.
Efter flere besigtigelser blev Engelsborgruinen undersøgt arkæologisk i årene 1944‑47 samt igen i hhv. 1985 og 2005 og er desuden blevet restaureret ad flere omgange i perioden 1985‑2005. Anlægget består af borgtårn, flankemure og en indre voldgrav. På ydersiden af de to flankemure har der været bygget bradbænke, og en ydre, i dag stort set ikke synlig, voldgrav har ligeledes været en del af komplekset.
Administrativ inddeling
Indtil amtsreformen i 1662 udgjorde den vestligste halvdel af Lolland med Rågø Halsted Klosters Len, mens Fejø, Femø, Vejrø og Askø lå i Nykøbing Len. Det resterende af kommunen lå i Ålholm Len. Med reformen blev lenene til amter. I 1775 blev Ågeby Sogn indlemmet i Landet Sogn og overgik dermed fra Ålholm Amt til Halsted Klosters Amt. I 1803 blev hele området samlet i Maribo Amt. Med oprettelsen af købstads- og sognekommuner i hhv. 1837 og 1841 blev området fordelt på tre købstadskommuner, nemlig Nakskov, Maribo og Rødby, og 32 sognekommuner. I 1843 blev Dannemare-Tillitse Sognekommune og i 1845 Vestenskov-Kappel Sognekommune delt i to. Søllested Sognekommune blev i 1844 udskilt fra Skovlænge-Gurreby-Søllested Sognekommune.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Der kan ikke siges noget præcist om befolkningsudviklingen i den nuværende Lolland Kommune, før folketællingerne begyndte sidst i 1700-tallet. På landet skete der en vækst, som blev afbrudt i 1600-tallet af stagnation og tilbagegang. I 1700-tallet begyndte befolkningstallet at vokse igen. Nakskov havde vækst indtil svenskekrigene fra 1658, mens Maribo og Rødby stagnerede allerede fra omkring år 1600. Der er ikke mange oplysninger om epidemier, men muligvis slap Lolland billigere ved at ligge lidt afsides, i hvert fald nåede pesten ikke Nakskov i 1658. Først fra slutningen af 1700-tallet kom der igen gang i udviklingen i byerne.
Ved den første rigtige folketælling i 1787 havde den nuværende Lolland Kommune 23.238 indbyggere, heraf 1.375 i Nakskov og 660 i Maribo. I 1850 var befolkningstallet i kommunen steget til 39.145, heraf 2.955 i Nakskov og 1.667 i Maribo.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv på landet
Ved matriklen 1688 var den nuværende Lolland Kommune domineret af små og mellemstore landsbyer. Der var dog også en del meget store landsbyer; de største var Tågerup og Vindeby med hver 39 gårde, Dannemare med 38, Sandby med 37, Utterslev og Horslunde med hver 35 samt Hillested med 33. Bebyggelsen langs sydkysten og nordvestkysten lå trukket noget tilbage fra havet, antagelig et levn fra mere usikre tider. Der var da i forhold til resten af landet mange husmænd: for hver fire gårdmænd mere end én husmand med jord og én uden jord. Særligt var husmændene uden jord koncentreret i nogle byer, således havde Østofte 24, Stokkemarke 23 og Hyldtofte 20.
Et springende punkt ved udskiftningen af landsbyerne, der fandt sted i perioden ca. 1780-1810, var spørgsmålet om, hvorvidt gårdene skulle få deres jord, så gårdbygningerne kunne blive liggende i landsbyen, eller de fleste skulle få deres jord ude på marken, så de skulle flytte gårdbygningerne ud. Det sidste var det bedste driftsøkonomisk, mens det første sparede flytteudgifter og understøttede det sociale liv. Som oftest valgtes en blokudskiftning, hvor gårdene blev flyttet ud på marken. I nogle landsbyer var udskiftningen så gennemgående, at kun få gårde blev liggende inde i byen, fx i Øster og Vester Skørringe samt i Øster og Vester Tirsted. I sådanne landsbyer overtog huse nogle gårdspladser, men landsbyen var dog ikke særligt stor. Anderledes var det i de store landsbyer Sandby og Branderslev. Her blev langt de fleste gårde flyttet ud, mens de fraflyttede pladser blev overtaget af huse, så de i Sandby dannede en stor firkant omgivet af fire veje, mens de i Branderslev kunne nøjes med en U-form.
Af landsbyer med en tydelig blokudskiftning kan nævnes Halsted, Skovlænge og Horslunde. Nabobyen til Horslunde, Utterslev, valgte den modsatte løsning ved at lade næsten 20 gårde blive liggende i byen. Også på Femø valgtes stjerneudskiftningen, hvor alle gårde blev liggende inde i de to byer Nørreby og Sønderby. På Fejø lå gårdene i de to landsbyer Østerby og Vesterby på linje langs vejen, hvilket også blev udskiftningsmønsteret, nemlig en kamudskiftning. Der var kun få gårde, som flyttede ud. I forbindelse med udskiftningen oprettedes mange husmandsbrug med lidt jord, således at der nu var flere husmænd med jord end gårdmænd. Frem til 1840 blev oprettet en del husmandsbrug ved udstykning af jord fra gårde, flest i selvejerområder.
Der har været usædvanlig mange herregårde i det nuværende kommuneområde. Der kendes til mindst 50, men nogle var kun avlsgårde, og andre forsvandt for så senere at genopstå under nyt navn. Hele 33 af dem opstod i middelalderen, og ved Lensafløsningsloven i 1919 var der 32 tilbage. Ved matriklen 1688 var der 26 herregårde, hvoraf de største var Pederstrup med 117 tønder hartkorn herregårdsjord, Maribo Ladegård med 108, Rudbjerggård med 101, Bremersvold med 84, Halstedkloster med 83 og Sæbygård med 82 tønder. De fleste hørte dog til de mindre herregårde sammenlignet med det øvrige land. Det lollandske ryttergods spillede ikke en større rolle, kun i det sydøstligste hjørne af kommuneområdet. De fleste herregårde frasolgte deres bøndergods ret sent, Dansted dog så tidligt som 1757‑58.
Der var i 1776 overordentlig mange vindmøller, mindst 54. Med over én for hvert sogn måtte nogle af dem stå ret tæt. Således var der fem ved Nakskov og to ved Maribo. Der var to vandmøller, en mellem Nørresø og Søndersø ved Maribo og Holte Mølle ved Knuthenborg.
Bebyggelse og erhverv i byerne
De tre købstæder Nakskov, Maribo og Rødby var opstået på forskellig måde, havde forskellige vilkår og forskellig udvikling, men en ting havde de tilfælles: Det var det sted i landet, hvor købstædernes privilegier var mest gennemhullede. Fiskerlejerne og bønderne havde enestående privilegier på handel, og dette undergravede købstædernes muligheder. Desuden dominerede godserne, som også havde privilegier på handel, landområderne totalt. Derfor var der gennem flere hundrede år en strid mellem købstæderne på den ene side og godsejere og bønder på den anden, hvor købstæderne søgte at begrænse de andres muligheder for at sælge og købe varer, særligt i Tyskland, mens de andre prøvede at bevare deres gamle rettigheder.
Til Nakskov hørte allerede i middelalderen store jorder, og de blev forøget ved indlemmelsen af en del af Krogsbølle i 1550 og forpagtningen af Skalchenes fra 1557. Havnen var rimelig, og Tyskland lå tæt på. Oplandet var rigtig stort, men kampen mod bondehandelen og fremmede købmænds forsøg på indtrængen var vedvarende. Nakskov søgte statens hjælp til dette og til at sikre sig rettigheder på bekostning af de andre købstæder. I 1539 blev et marked, som indtil da var blevet holdt i Maribo, flyttet til Nakskov. Byen fik 1556/57 ret til at handle toldfrit over hele landet, i 1567 blev den som den ene af to købstæder på Lolland udskibningssted for okser og var 1662‑87 stabelstad for hele Lolland, dvs. at al handel skulle koncentreres her. Således var Nakskov en betydelig by, og målt efter betaling af kongelige skatter ydede byen i perioden 1550‑1658 lige så meget som alle de andre købstæder på Lolland‑Falster tilsammen. Selv et udbrud af pest i 1629 gav kun et midlertidigt afbræk. Katastrofen indtrådte med svenskekrigene fra 1658. Her efter stod byen stille, i 1700‑tallet også udfordret af Ærøskippere, som tog deres del af handelen. En havneistandsættelse i 1798 gjorde det muligt at udnytte den forbedrede produktionskapacitet i landbruget.
Med manglende adgang til havet og indeklemt af godserne havde Maribo dårlige vilkår, desuden var Sakskøbing i den nuværende Guldborgsund Kommune en konkurrent. Bandholm ladeplads var i 1632 blevet byens toldsted og midtpunkt for handelen mellem bønderne og de store godser. Først 200 år senere, i årene 1836‑45, blev Bandholm med den nye havn en rigtig udskibningshavn for Maribo. Et hestemarked blev bevilget i 1739, men gennem 1700‑tallet var det vigtigste erhverv stadig agerbrug.
Rødby var oprindelig en vigtig overfartsby til Tyskland og fik derfor forskellige privilegier, der nærmest gav den status som købstad, hvilket dog først skete i 1682. Den fik i 1555 eneret til kvægeksporten fra Sjælland og Lolland‑Falster, men havde kun monopolet i få år. Fra omkring år 1600 begyndte trafikken at tage af, og det var i mange år et problem med udskibningen, at man måtte skifte mellem forskellige løb, som sandede til. Rødby fik endelig udhavn i Kramnitze. Der var store brande, fx i 1774, hvortil kom stormfloder i hhv. 1625 og 1694. Flytningen hertil af et gilde marked i Tågerup og Sædinge i 1636, oprettelsen af et kvæg- og kram marked i 1757 og af et forårsmarked i 1799 havde kun begrænset virkning. Endnu i år 1800 var byen nærmest en stor landsby.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Militæranlæg
Der er stadig spor efter 1600-tallets svenskekrige i området. Skanserne vest for Rødbyhavn blev bygget på hver sit næs ved indsejlingen fra Femern Bælt til Rødby Fjord i 1644 som beskyttelse under Torstenssonkrigen 1643-45. Den nordlige skanse ligger i dag på Lalandias golfbane. Skansen er 3 m høj og næsten kvadratisk med en udstrækning på ca. 50 m × 50 m og bastioner i hjørnerne. Den sydlige og største skanse blev sløjfet i forbindelse med bygningen af Det Lollandske Dige efter stormfloden i 1872.
Under Nakskovs belejring under Karl Gustav-krigene i maj 1659 byggede svenskerne en større skanse på Kuddeholm ved indsejlingen til Nakskov. Skansen er ca. 40 m lang og 20 m bred med en stejl 4 m høj skrænt ud mod fjorden.
Monument for Nakskovs belejring i 1659
Fra d. 1. maj til d. 15. juli 1659 modstod Nakskov svenskernes belejring og bombardement, inden byen måtte overgive sig. Nakskovs beskedne forsvar bestod af en lille garnison, primært med byens og omegnens borgere.
Ved 250-året for belejringen indsamlede en borgerkomité midler til at rejse et mindesmærke, som blev tegnet af Axel Ekberg og indviet på fæstningsvolden d. 5. maj 1910.
Monumentet består af en stele på sokkel og postamenter, og det er udsmykket med en hæderskrans og en kanonkugle i granit samt våbnene for Nakskov, Nørre Herred og Sønder Herred. I 1973 blev fire kanoner fra 1700-tallet flyttet hen til monumentet.
Videre læsning
Læs mere om historie i Lolland Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Oldtiden i Lolland Kommune
- Middelalderen i Lolland Kommune
- 1850-1920 i Lolland Kommune
- 1920-1970 i Lolland Kommune
- 1970-2007 i Lolland Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
