Tjele ligger på Hobro Landevej 90 i Viborg Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.

Bygningshistorie

Det søndre hus, også kaldet stenhuset, blev bygget i starten af 1500-tallet i middelalderligt forbandt som bolig for ejerne Jørgen og Mogens Lauridsen Løvenbalk. Bygningen brændte i 1534 under Grevens Fejde. Herefter gennemgik bygningen en istandsættelse og blev indrettet til beboelse af daværende ejer Erik Skram Fasti. Det er med stor sandsynlighed også ham, der gjorde vinduerne større, udskiftede overetagens oprindelige hemmelighed til et smalt korshus, der havde en ny hemmelighed indrettet på vestsiden, og rejste et rundt trappetårn på gårdsiden. Tilbygninger er dog senere fjernet igen. Oprindeligt var der en kort svalegang til det øvre stokværk. De nuværende kamtakkede gavle er en rekonstruktion fra 1863 ligesom gårdsidens kvist. Vinduerne er løbende udskiftet og gjort større. Oprindeligt var væggene i den øverste etage indvendigt udsmykket med et terningsmønster, men i midten af 1600-tallet blev udsmykningen ændret til draperier af accanthusranker og der blev opsat fyldingspaneler i stedet for. Senere blev den øvre etage omdannet til en stor sal. Oprindeligt var der flere rum på førstesalen.

Kort efter Clementsfejden i 1534 antages det at den østre sidelænge blev opført som en 13 fag lang bygning i to stokværk højt egebindingsværk, i kraftig højstolpekonstruktion med dobbelte skråstivere og udkragende gavltrekanter. Senere blev bygningen forlænget til hver side. Den tårnagtige bygning på havesiden blev tilføjet i løbet af 1800-tallet.

Erik Skram Fastis søn, Jørgen Skram Fasti, lod i 1580'erne en ny hovedbygning opføre, hvilket betød, at Sønderhuset blev degraderet til udhus. Den nye hovedbygning var en grundmuret vinkelbygning i to etager på en sokkel af store granitkvadre og med grathvælvet portgennemkørsel. Bygningen var oprindeligt i blank, rød mur men er senere blevet hvidkalket. Bygningen blev ikke opført på en gang, og østfløjen er således et par år ældre end nordfløjen, ligesom de vestlige fag efter portgennemkørselen og den smallere tårnbygning er kommet til senere. Midt på vestsiden stod tidligere et sekskantet trappetårn, der blev nedrevet i begyndelsen af 1800-tallet.

Tjeles avlsgård brændte i 1926, hvorefter en ny stor avlsgård blev opført i 1928 efter tegning af arkitekt Curt Lüttichau.

Hestestald i bindingsværk stammer fra 1600.

Beskrivelse

Tjele Gods ligger mellem Viborg og Hobro omgivet af marker. De fredede bygninger ligger i tæt forbindelse med nye og ældre avlslænger, og mod syd er en velbevaret, ældre park. Ved Tjele Kirke, der ligger vest for hovedbygningen, er bevaret en mur og to portpiller.

Det trefløjede og toetagers bygningsanlæg ligger omkring en pigstensbelagt gårdsplads, der består af en middelalderlig bygning mod syd, en østlig sidefløj samt en vinkelformet hovedbygning mod øst og nord. Mod vest ligger endnu en sidefløj, der ikke er omfattet af fredningen, og tilsammen indrammer bygningerne et indre, pigstensbelagt gårdrum.

Det søndre hus er en grundmuret bygning af munkesten i krydsskifte med kamtakkede gavle og rødt, teglhængt heltag. Murene er i rød, blank mur over en sokkel, der mod gården er af kvadret granit og mod de øvrige sider af marksten. Øverst har bygningen en hvidkalket, dobbelt savskiftegesims. Mod gårdspladen ses midt for en kamtakket frontgavl med murankre og en revleluge. I murene er stik og blændinger fra tidligere åbninger, og mod haven er enkelte små skydeskår. Bygningen har revledøre under rund- eller fladbuede stik samt en kældernedgang mod gårdspladsen. Vinduerne i stueetagen er torammede med fladbuede stik, mens de på førsteetagen er udført som korspostvinduer under kurvehanksbuede stik. Døre og vinduer er enten ældre eller udført som nyere kopier, der er udført traditionelt. Alt træværk er malet mørkeblå.

I det indre findes en gennemgående gang midt for og et par rum mod gavlene. En nyere spindeltrappe ved den vestlige gavl fører op til førsteetagen, der er et stort rum. Materialerne er overalt enten ældre eller nyere, men traditionelt udførte med brædde- eller stengulve, kalkede mure og bræddelofter mellem synligt bjælkelag. Der er to ældre ildsteder samt en ældre støbejernsovn og på førsteetagens vægge er fremdraget dele af farverige kalkmalerier. Under bygningen er en velbevaret, tøndehvælvet kælder med ældre stengulv og saltkar.

Den østlige sidefløj er en grundmuret bygning med pudsede og hvidkalkede mure over en sokkel af granitkvadre. Havesiden er delvist i sorttjæret bindingsværk og midt for ses et kort tilbygget tværhus med et rundt vindue i gavltrekanten. Der er murankre og en toleddet hovedgesims samt et rødt, teglhængt heltag, der kun brydes af enkelte ældre støbejernsvinduer. I tagryggen ses fem hvidtede skorstenspiber med sokkel og krave. Bygningen har nyere revledøre med diagonalt stillede ruder. Vinduerne er et- eller torammede og er enten ældre eller traditionelt udførte. Alt træværk er hvidmalet, dog er dørene mod gårdspladsen lysegrå.

Den vinkelformede hovedbygning har mod øst en kort, smal tårnagtig udbygning og en flad hemmelighed ved det sydøstre hjørne. Hele bygningskroppen er grundmuret og hvidkalket med en del murankre og en toleddet hovedgesims. Soklen er delvist af kvadret granit og delvist muret og sorttjæret. Bygningen har et heltag hængt med røde vingetegl med få støbejernsvinduer i tagfladen, og i rygningen sidder syv skorstenspiber med sokkel, krave og gesims. Gavlene mod syd og øst har en del murede bånd, vestgavlen er kamtakket og flere steder ses dele af rundbuefriser enten under hovedgesimsen eller som en kordongesims mellem etagerne. Vinduernes udformning varierer, men hovedsageligt gælder det, at der i stuetagen er torammede vinduer og på førsteetagen er korspostvinduer, dog er der tillige etrammede vinduer imellem samt et enkelt seksrammet mod haven. Vinduerne er enten ældre eller traditionelt udførte. På gårdsiden findes to nyere, tofløjede fyldingsdøre med en muret portal eller en fordakning og granittrin foran. Der er tillige en revledør til kælderen, og mod haven er flere nyere, tofløjede glasdøre. Alt træværk er hvidmalet, dog er dørene mod gårdspladsen lysegrå. I den vestlige del findes et brostensbelagt, gennemgående portrum med krydshvælv og små rundbuede nicher. Over porten, i den nordlige facade, er en sandstenstavle med inskription og våbenskjold.

I det indre er den vinkelformede hovedbygning og østfløjen forbundet og dele af en ældre grundplan er bevaret, dog er der et nyere forløb omkring hovedindgangens hall og omkring hovedtrappen. I hovedbygningen findes en række gennemlyste stuer på begge etager, mens østfløjen rummer et stort nyere køkken-alrum og bryggers samt en række nyere toiletter i stueetagen, og på førsteetagen er en række værelser og badeværelser samt en fordelingsgang mod haven. De repræsentative stuer, omfatter blandt andet et bibliotek og en spisestue med hvælvede lofter i stueetagen samt stuer en suite på førstesalen. I den tårnagtige udbygning mod øst er en stue på hver etage med henholdsvis krydshvælvinger og et detaljerigt stukloft. Af bevarede bygningsdetaljer skal nævnes dobbelte fløjdøre med ældre greb og hængsler, kannelerede gerichter, paneler samt stuk. I en stue vest for porten på første etage er et velbevaret, bemalet interiør med kraftigt bjælkelag i loftet. Overflader og bygningsdetaljer i østfløjen er hovedsagligt nyere. Tagetagen over begge bygninger er uudnyttet og her findes et ældre tagværk. Under nordfløjen er en kælder med ældre stengulve og et par revledøre.

Nordvest for borggården ligger en bindingsværkshestestald og en hermed sammenbygget længe mod vest. De er begge opført i et stokværk af sorttjæret bindingsværk med rødkalkede tavl. Begge længer har stråtækkede heltage med mønning. Vestlængen har halvvalm mod vest og en skorstenspibe i rygningen. I staldlængens nordlige gavl er en tofløjet port, og her over er en revleluge. De øvrige døre i de to længer er revledøre, i staldlængen er tillige små luger i begge langsider og i tagfladerne ses små høgab. Alderen på de forskellige døre og luger er varierende. Vinduerne er hovedsageligt ældre og udført som et- eller torammede vinduer med småtopsprossede ruder. Træværket omkring døre, luger og vinduer er enten sort eller blåt.

I det indre er hestestalden indrettet med nyere hestebokse, der er støbte gulve eller ældre stengulve, bræddelofter med synligt bjælkelag og tagrummet er uudnyttet. Inde i vestlængen er indrettet restaurant med nyere materialer, der dog er traditionelt udført med teglstensgulv, bræddebeklædning i brystningshøjde, synligt bjælkelag i loftet og en listebeklædning herimellem.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Tjele knytter sig til placeringen i det åbne landskab, der sammen med de bevarede avlslænger vidner om det tidligere landbrugsmæssige incitament for landets herregårde. Tidligere var det almindeligt, at der i forbindelse med en herregård var en tilhørende kirke, og derfor har den bevarede nære kontakt til Tjele Kirke miljømæssig værdi.

Hertil kommer den store park mod syd, der danner en landskabelig idyl omkring den fredede hovedbygning, og sammen med gårdspladsens pigstensbelægning ophøjes anlæggets autenticitet.

Kulturhistorisk værdi

Tjeles kulturhistoriske værdi knytter sig til det velbevarede herregårdsanlæg med hovedbygning og avlslænger, der afspejler den oprindelige magtposition og landbrugsmæssige afhængighed. Bygningernes indbyrdes placering, proportionering og bygningsdetaljer gør at der er en nem aflæselig hierarkisk orden mellem anlæggets bygninger. Hovedfløjen fremstår som den mest repræsentative i kraft af sin højde og detaljering af murværket, mens de øvrige bygningers mere funktionsbetingede anvendelse ses af deres enkle udtryk, færre og mindre åbninger samt deres sparsomme detaljering. Hertil kommer at bygningernes forskellighed tydeliggør læsbarheden af anlæggets århundredelange bygningshistorie, hvilket især ses af skiftet mellem bindingsværk og grundmur af forskellige stentyper.

Ud fra Sønderhusets munkestensmure, grove sokler af granit- og kampesten, de få åbninger og kamtakkede gavle, om end disse er en senere rekonstruktion, fastholdes det middelalderlige udtryk og dermed er det tydeligt at se, at denne bygning er ældst. Hertil kommer at de mange spor i murværket afspejler tidligere åbninger og tilbygninger af hemmeligheder og tårne. De få og relativt små åbninger, hvoraf sydsiden har bevaret de smalle, skydeskårslignende glugger, peger på, at den nederste etage sammen med kælderen oprindeligt var til oplag og magasin. Dette understreges af den indre materialeholdning, hvor stueetagen og kælderen har enkle og slidstærke overflader, mens lysforhold og kalkmalerier på den øvre etage afspejler dens oprindelige funktion som bolig.

Hertil kommer at alle bygningernes ubrudte tagflader påviser, at tagrummene oprindeligt var tiltænkt opbevaring. Skorstenspiberne er en indikator af, hvor der har været beboelse med brug for opvarmning og køkkenfunktioner, både for herskabet men også for tyendet. Endelig fastslår sandstenstavlen over porten med våbenskjolde og indskrift slægten Skram Fastis og Daas virke på gården.

I det indre kan den tidligere opdeling mellem herskabet og tjenestefolket aflæses af stuernes placering i den høje hovedbygning, mens de mere funktionsbetingede rum og mindre kamre ligger i den østlige sidelænge. Materialeholdningen og detaljerigdommen i de forskellige rum underbygger rummenes anvendelse.

Den oprindelige funktion af hestestalden og den sammenbyggede vestfløj kan aflæses i bygningernes traditionelle placering væk fra hovedbygningens gårdsplads. Materialeholdningen, staldens små vinduer og luger samt høgabene understreger funktionen, mens det optrukne, kraftige og på hestestanden rige bindingsværk med hele to dokker mellem søjlerne tillige er et egnskarakteristisk træk.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for bygningerne omkring borggårdens gårdsplads relaterer sig først og fremmest til deres sammenbygning, således at de indrammer gårdrummet og fremtræder som en sammenhængende bygningskrop. De ens hvidkalkede mure styrker endvidere sammenhængen mellem den østlige sidefløj og den høje, vinkelformede hovedbygning, hvor også de mange til- og ombygninger indgår som én form. Hertil kommer at granitsoklen, buefrisen, gavlenes murdetaljer, murankrene og de stejle, ubrudte tagflader skaber et enkelt renæssanceudtryk. Ydermere er portrummets krydshvælv og rækker af nicher en arkitektonisk kvalitet, der danner en værdig ankomst til gårdspladsen.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de højloftede og gennemlyste stuer samt til de bevarede bygningsdetaljer. Dette gælder især de tofløjede fyldningsdøre med ældre greb, låsetøj og hængsler samt kannelerede gerichter, der er et gennemgående element i anlægget. Særligt må bemærkes det rige stukloft i tårnbygningen, der antageligt stammer fra 1650erne og er udsmykket med bibelske scener i højt relief mellem ornamentale friser med frugtranker og dyr i naturlig størrelse med nedhængte musicerende engle. Hertil kommer de bevarede bemalinger i hovedbygningens vestligste stue på første sal, der giver et yderst homogent og stemningsfuldt rum. Kalkmalerierne på førsteetagen i det søndre hus har tillige stor arkitektonisk værdi. Selvom de ikke er fremdraget i hele rummet giver de bevarede dele et tydeligt indtryk af hvordan udsmykningen oprindeligt var tænkt.

Den arkitektoniske værdi for hestestalden og den sammenbyggede vestlænge knytter sig til deres enkle og konstruktive udtryk. Farveforskellen mellem træværk og tavl fremhæver takten af bindingsværket, der tillige understreges af de små vinduer. De stråtækkede og ubrudte tagflader harmonerer med bindingsværket. Den enkle materialeholdning er, sammen med den ensartede farveholdning, med til at få de to længer til at fremtræde som en samlet bygningskrop.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links