Kommuneatlas - Frederikshavn Kommune
.
Kommuneatlas - Frederikshavn Kommune
.

Toldkammerbygningen, Skagen ligger på Vestre Strandvej 2 i Frederikshavn Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Bygningen blev opført i 1908 som Skagen Toldkammer efter tegninger af arkitekten Hack Kampmann. Bygningen var indrettet med kontorer og pakrum i stueetagen, samt tjenestebolig på første sal. Mod øst var en lav udbygning med gård, brændsels- og vaskerum. Mod vest lå en stor have indhegnet af et plankeværk, hvoraf der er en lille rest tilbage ud mod Havneplads, og af en høj, muret læmur ved den vestre gavl, som endnu er bevaret.

På et tidspunkt efter 1982 har taget mistet sin kantforskælling, sandsynligvis i forbindelse med en nylægning. I 1994 overtog Anpartsselskabet Toldboden bygningen og den blev herefter istandsat. Blandt andet blev det oprindelige vindfang taget ned og deponeret på loftet.

Beskrivelse

Toldkammerbygningen ligger solitært ud mod havnen, med den bymæssige bebyggelse umiddelbart nord for bygningen.Toldkammerbygningen er en stor toetages rødstensbygning med teglhængt, opskalket, helvalmet tag. Over en granitkvadersokkel er en muret, profileret sokkelgesims. Murværket opført i krydsforbandt med kvaderlisener på hjørnerne. Under taget afsluttes murværket af en høj, profileret og hvidtet gesims. Zinktagrenderne bæres af bånd, der over tagrenden er delt i to løkker.

Taget er hængt med røde vingetegl. I tagfladerne mod henholdsvis øst og vest sidder en taskekvist med zinkflunker, rødmalet front og opsprosset vindue. I tagryggen sidder to hvidtede, blændingsprydede skorstenspiber i dobbelt dybde med sokkel og gesims. I stueetagen er der korspostvinduer med fire ruder i de øverste rammer og seks i de nederste. På første sal er vinduerne torammede med otte ruder i hver ramme. Vinduerne er forsynet med oprindelige hjørnebånd og hængsler. Sålbænkene er udført i kobber. Vinduerne er malet hvide, og har murede indfatninger med slutstensmotiv i blank mur. På sydsiden fører en svungen granitstenstrappe med et detaljerigt støbejernsgelænder op til hoveddøren, som er beklædt med profilerede brædder i rhombemønster. Dørgrebet er af messing og udformet som en delfin. Dørkarmen er udført som en stor riflet halvstaf med sokkel, i hjørnerne foroven er rosetter. Døren har et overvindue med mønstersprosning foran en råglasrude. Tværposten under vinduet er prydet med en løbende hund. Hele dørpartiet indrammes af en muret indfatning med slutsten. Over døren står med forgyldte bogstaver Kongeligt Toldkammer, adskilt af et ovalt emaljeskilt. Til venstre for døren er et lille vindue med fire små sprosser og en oval sprosse i midten. Ved vestgavlen fører en granitstentrappe med støbejernsgelænder op til en dør, som er beklædt med profilerede brædder i sildebensmønster. Over døren er et otte rudet overvindue. Dørpartiet indrammes af en muret indfatning med slutsten. I østgavlen er fra gadeniveau indgang ad en dør, som er beklædt lig hoveddøren. Dørene er malet i en olivengrøn nuance, mens karmene er hvide. På bygningens nordside er en stor port, der er overdækket af fladbuestik med hvidmalet spejl og indrammet af granitpilastre. Porten, der er beklædt med lodretstillede trapezplader, sidder ovenover granitsoklen og har et trinbræt af granit.

Indvendigt er størstedelen af stueetagens oprindelige planløsning bevaret, dog er det oprindelige pakrum mod nord inddelt i fire mindre rum. Førstesalens planløsning er også ændret. Loftet anvendes til opmagasinering og der er fast undertag. Bygningen er indrettet med nyere køkkener og toiletter, og fremstår med både ældre og nyere overflader, herunder er den overvejende del af gulvene belagt med mørkt parket, ligesom vindfanget er belagt med en sort-rosa granitklinke. Vægge og lofter fremstår pudsede, enkelte steder er der opsat flåder af akustiske årsager. Vinduerne har forsatsvinduer, hvorpå der sidder en solfilm. Der er bevaret flere ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, gerichter, greb, halvpaneler og toldforvalterens mandshøje pengeskab.

Miljømæssig værdi

Toldkammerbygningens miljømæssige værdi knytter sig til dens markante, solitære placering på havnen, hvor den formidler overgangen mellem byen og havnen. Dette ses ved, at Toldkammeret vender sin repræsentative facade ud mod havnen og vandet, mens bagsiden med porten vender ud mod den smalle gade. Hertil kommer læmuren mod vest, der bidrager til at opretholde et kulturhistorisk nærmiljø omkring Toldkammerbygningen.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Toldkammerbygningen knytter sig til bygningens nybarokke og stramme stil i røde tegl, der kun brydes af hovedindgangens asymmetriske placering i sydfacaden. Hack Kampmann arbejdede gerne individualistisk med de historiske retninger og tegnede ofte husene indefra og udefter, hvilket vil sige, at vinduer og døre blev placeret efter rummenes beliggenhed. Toldkammerbygningen er således et eksempel på Hack Kampmanns evne til at knytte nybarokken sammen med Skagens øvrige hjemstavnsprægede rødstensarkitektur. Hertil kommer håndtaget på hoveddøren, der er udformet som en delfin. Det er kendetegnende for Hack Kampmann, at han anvendte dyremotiver til sine detaljer, og herved indskriver Toldkammerbygningen sig blandt hans øvrige bygningsværker, om end i en mere nedtonet udgave. Messingbogstaverne "Kongeligt Toldkammer" vidner bogstavelig talt om bygningens oprindelige funktion som Toldkammerbygning, hvilket også kan aflæses i det udskårne motiv over hoveddøren, som er udformet med elementer fra havets og de handlendes beskyttere, nemlig havguden Neptuns trefork omslynget med tang og Merkurs svingende stav omslynget af slanger. Endvidere er der porten på bagsiden, som vidner om de mange varer, der blev opbevaret i bygningen i forbindelse med toldfunktionen. Rødstenslæmuren syd for facaden er eneste bevarede rest af indhegningen af toldbetjentens have, der var placeret vest for Toldkammerbygningen, hvor vejrliget skabte et behov for at afskærme haven mod vindens rasen. Indvendigt vidner pengeskabet, i det oprindelige toldforvalterkontor, om bygningens periode som toldkammerbygning.

Arkitektonisk værdi

Arkitektonisk fremtræder Toldkammerbygningen som en pompøs og monumental bygning i kraft af sin enkle og stringente rødstensarkitektur med et overvejende symmetrisk ydre, hvor underetagen er den høje og repræsentative, ligesom i barokken. Den stramme komposition og det kontrollerede ydre, brydes dog af dørenes asymmetriske placering, der vidner om Hack Kampmanns nye måde at tegne en bygning på, uden at det dog på nogen måde svækker det autoritære udtryk. Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens højde og de stejle, næsten ubrudte tagflader med store, blændingsprydede skorstene samt til de overvejende symmetriske facader og dørenes asymmetriske placeringer. Hertil kommer bygningens orientering med den repræsentative facade ud mod vandet og de sekundære sider mod byen.

Bygningens meget solide udtryk underbygges af den enkle materiale- og farveholdning, som næsten udelukkende begrænser sig til røde sten med nedtonede og virkningsfulde detaljer, herunder kvaderliséner på hjørnerne, vinduer og døres murede indfatninger med slutstensmotiv samt den høje, profilerede gesims. Hertil kommer granitsoklen og de svungne granittrapper med dekorative smedejernsgelændere. Toldkammerbygningens mange forfinede detaljer er tillige af høj arkitektonisk værdi, herunder rendejernenes løkkeafslutning, dørenes rhombeformede beklædninger samt hoveddørens udskårne og rigt dekorerede overvindue og delfindørgreb. Indvendigt er der arkitektonisk værdi i, at den overvejende del af stueetagens oprindelige plandisponering er bevaret, hvilket ses i placeringen af kontorer omkring det reducerede pakrum. Hertil kommer bygningens ældre materialeholdning med pudsede vægge og lofter samt de ældre bygningsdetaljer, herunder den vestre trappe med alle detaljer, forstuens panelbeklædning, fyldingsdøre, greb, gerichter, og stuk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links