Tranekær på Midtlangeland rummer rester af en kongelig ringmursborg. De to vinkelbyggede fløje på toppen af en voldgravsomkranset hatbakke er, hvad der er tilbage af anlægget, der formentlig blev påbegyndt i 1200-tallet. Ældst er nordfløjen, der er en teglbygning i to stokværk over en høj kælder. Den fungerede som borgherrens palladium, hans pragtbolig. Vestfløjen indeholder også rester af den ældste borg, men er ombygget i begyndelsen af 1500-tallet. Den er opført langs indersiden af borgens ringmur, der på dette sted er delvis bevaret i fløjens murværk. Ringmuren har oprindelig været forsynet med en takket murkant med skydeskår og har haft en indvendig vægtergang. I middelalderen var borgen et lukket anlæg med ringmur hele vejen rundt og bygninger langs indersiden af muren. Til den ældste fase af den teglbyggede borg hørte en stor barfred – et seks stokværk højt, rundt tårn.
Tranekær - herregård
Tranekær i dag
Tranekær lyser højrødt op i landskabet fra sin spektakulære beliggenhed omgivet af vandfyldte grave. Hovedbygningen består af to sammenbyggede fløje, der begge har murværk og kældre fra middelalderen, men i dag er et produkt af en større historicistisk ombygning i perioden 1859‑63, der også tilføjede de karakteristiske takkede gavle og trappetårn med spir.
Tranekær spillede en stor rolle i stridighederne mellem de danske konger og de slesvigske hertuger. Borgen var i løbet af 1200‑tallet og i første halvdel af 1300‑tallet skiftevis i kongens og i hertugens besiddelse. Først efter kong Valdemar Atterdags erobring af Tranekær i 1358 forblev den i kronens eje. I 1645 overdrog Christian 4. den til adelsmanden Christian Rantzau. Dennes svigersøn, Frederik Ahlefeldt, overtog Tranekær i 1659, og i 1672 blev grevskabet Langeland oprettet. Efter opkøb af gods på det sydlige Langeland oprettedes også stamhuset Ahlefeldt, og grevskabet Laurvig i Norge fra 1785 indgik ligeledes kort i slægtens besiddelser. Familien tog herefter navnet Ahlefeldt‑Laurvig, og deres efterkommere driver fortsat Tranekær.
I 2021 omfatter herregårdens aktiviteter en bred vifte af erhverv; fra landbrug og skovbrug med jagt til oplevelsesbaserede tilbud som café med orangeri, gourmetrestaurant og omvisninger i de historiske bygninger. Også Grevindens Kirsebærvin tilbydes fra Tranekær. Dertil kommer, at en del af parken er afsat til Medicin haverne, der drives af en forening og flere frivillige, som plejer den medicin botaniske park med knap 650 forskellige planteurter samt et arboret.
Hele anlægget ved Tranekær er fredet, da det samlede anlæg bestående af hovedbygning, tepavillon, teaterbygning, herskabsstald og vognlade er et fornemt eksempel på et herre‑ gårdsmiljø med oprindelse i middelalderen. Senest er restaureringen af de gamle bygninger samt oprettelse af 14 værelser til eksklusive møder og konferencer blevet støttet af Realdaniafonden i forbindelse med projektet Fremtidens Herregård.
Tranekær Slotspark og Tickon
Tranekær Slotspark er formet af land‑ skabsgartnerne H. Flindt i 1863 og Henry Ernest Milner i 1886 i landskabelig stil med udsigter, slyngede gange og grupper af eksotiske træer: vingevalnød, frynse-eg, pagodetræ m.fl.
I 1993 etableredes TICKON (Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur) i den ydre slotspark på initiativ af bl.a. kunstneren Alfio Bonanno og kunsthistorikeren Gertrud Købke Sutton. Herregårdslandskabet og den landskabelige have er baggrund for værker skabt til stedet af danske og udenlandske kunstnere som Jane Balsgaard, Chris Drury, Mikael Hansen, Giuliano Mauri, David Nash, Jørn Rønnau, Bror Westman, Andy Goldsworthy, Herman de Vries, Lars Vilks og Bonanno. Grundtanken er, at værkerne skabes af naturen og nedbrydes igen.
Videre læsning
Læs mere om Herregårde og voldsteder i Langeland Kommune
Læs videre om
Se alle artikler om Herregårde og voldsteder
