Udby Præstegård

De ældste dele af præstegården er fra midten af 1600-tallet. Gården er løbende blevet udvidet og ombygget. Den 8. september 1783 blev N.F.S. Grundtvig født i Udby Præstegård og dele af Kapellanfløjen er aktuelt indrettet til mindestuer. Den vestre længe, nu konfirmandstue, blev omsat i grundmur i 1841. Kapellanfløjen blev gennemgribende fornyet i midten af 1800-tallet.

Udby Præstegård med tilhørende præstegårdshave ligger i tilknytning til Udby Kirke, Grundtvigs Mindesten og Ringerhuset. Præstegården er en firelænget, overkalket og stråtækt bindingsværksgård med enkelte grundmurede partier og to portgennemkørsler, som omslutter et rektangulært, pigstensbelagt gårdrum. Længerne står på delvist synlige syldsten, har gennemstukne bjælkehoveder, gavle i lodrette brædder og spån samt ubrudte tagflader med kragetræer. Stuehuset, Konfirmandfløjen og Kapellanfløjen har ældre, opsprossede vinduer og døre i en lys, blå nuance samt skorstene i tagryggen, mens stald- og ladelængerne har ældre støbejernsstaldvinduer, sorte porte, døre og lemme samt to høgab. I det indre har stuehuset en planløsning med stuer mod haven, et nyere køkken længst mod vest og gavlværelser i tagetagen. Vest for stuehuset ligger den grundmurede Konfirmandfløj der udgør den sydlige tredjedel af den vestlige længe. Konfirmandfløjen rummer viktualierum, fyrrum og konfirmandafdeling med et nyere køkken. Både overflader og ruminddeling er nyere. Staldlængen, som udgør den resterende del af den vestlige længe rummer et ældre das, foruden båse, trug og pigstensbelægning fra de tidligere heste, ko og svinestalde. Den nordlige længe har fungeret som lade og er åben til kip. Den østlige længes nordlige del fungerer aktuelt som garage med støbt gulv, mens den sydlige del af længen, Kapellanfløjen, rummer graverkontor, Grundvigs Mindestuer og præstekontor. Mindestuer og præstekontor har bevaret et ældre rumforløb.

Udby Præstegårds miljømæssige værdier relaterer sig til de fire sammenbyggede længers overordentlig helstøbte fremtræden samt den kuperede, parklignende have. Haven indeholder damme, mindre alléer og stengærder. Dertil kommer det omkringliggende, særdeles velbevarede kulturmiljø som domineres af den højt beliggende kirke med kirkegårdsmur, kirkegård og Grundtvigs Mindesten samt Ringerboligen med sit overkalkede bindingsværk, gennemstukne bjælkehoveder og stråtag.

Udby Præstegårds kulturhistoriske værdier knytter sig til gårdens intakte relationer til kirken og landsbyen samt den imponerende størrelse, der fortæller om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, og vidner om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender. I det ydre fremtræder præstegårdens historiske funktioner som næsten intakte, idet stuehus, Kapellanfløj og Konfirmandfløj med deres opsprossede vinduer og skorstene tydeligt adskiller sig fra avlslængernes ganske få åbninger og markante styrterumskonstruktion. Hertil kommer det egnskarakteristiske, overkalkede bindingsværk som bidrager til et formfuldendt, historisk udtryk. I det indre har især Grundtvigs Mindestuer samt beboelseslængernes mange velbevarede bygningsdetaljer i form af ældre gulve, bukkehornsbeslag, gerichter, døre, vinduer, staldinventar samt synlige loftsbjælker og bræddelofter kulturhistorisk værdi.

Arkitektonisk fremtræder Udby Præstegård som et velbevaret, sluttet og meget homogent anlæg, samlet omkring den rektangulære gårdsplads. De mange lange, ubrudte tagflader og det kalkede bindingsværk samler bygningerne visuelt og giver den traditionelle arkitektur et formfuldendt, ensartet udtryk. Anlæggets detaljering er gennemgående enkel, idet den udover det hvidkalkede bindingsværk begrænser sig til stuehusets, Kapellanfløjens og Konfirmandlængens lyseblå vinduer og døre, der både æstetisk og funktionelt modsvarer avlslængernes sorte døre, lemme og porte.

Læs videre om

• Beldringe
• Hospitalet, Køng
• Klosternakken 5, Præstø

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen