Faktaboks

Ulrik Poulsen
Født
6. juli 1940, Frederiksberg
Titel
Arkitekt
Virkested
Danmark

Biografi

Ulrik Poulsen fik en grundig uddannelse som medarbejder hos internationalt berømte arkitekter, før han blev ansat på sin fars tegnestue. Hans bygninger er forskellige i form og materialevalg og som regel opført af betonelementer. Facaderne kan være udført i skalmuret tegl med dekorativ skyggevirkning, lakerede aluminiumsplader eller natursten som f.eks. travertinplader eller sort granit. Indvendig har bygningerne høje, lyse rum med glatte overflader af glas, aluminium eller stål samt gulve og trappeløb med terrasso og/eller marmor, lagt i mønstre. P. samarbejder ofte med kunstnere, som bliver inddraget allerede fra det tidlige projektstadie. Resultatet er integrerede, vidt forskellige udsmykninger, der påvirker bygningernes arkitektoniske helhed.

Genealogi

Poulsen, Ulrik Johannes, *1940, arkitekt. *6.7.1940 på Fr.berg. Forældre: Ark. Alex P. og translatør Eva Bionda Høyer Rasmussen. Ugift.

Uddannelse

Student, Øster Borgerdyds Gymn. 1960; Høje Gladsaxseplanens fællestegnestue 1961; Kunstakad. Kbh., ark.sk., (Jens Chr. Thirstrup, A. Wagner-Schmit, Claus Ahlmann, Johan O. von Spreckelsen) 1962-67, afg. 1970. Ansættelser: Hos faderen somrene 1962-67; Alp Saaddine and Taby Gabet, Beirut, Libanon 1965; Fællestegnestuen (Viggo Møller Jensen og Ole Sørensen) 196768. Arne Jacobsen og Otto Weitling 1968-70.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links