Vesterhus, Lemvig

Vesterhus er opført i 1841 som pakhus, lade og tærskelo for en købmandsgård, der lå lidt øst for bygningen, hvor der i dag er parkeringsplads. I 1944 blev Vesterhus ombygget og udvidet med et to-etages sidehus. I forhuset blev der indrettet en præsentabel bolig for tobaksfabrikant Andreas Hansen, samt en krambod, hvorfra han solgte sine varer. Sidehuset blev indrettet som tobaksfabrik. På fabrikken arbejdede tre voksne og fire børn, og der blev især lavet røgtobak, skråtobak og snus. Efter Andreas Hansens død i 1865 blev fabrikken drevet videre af en bestyrer ved navn Carl C. Andersen. I 1871 købte C.C. Andersen inventaret i fabrikken og flyttede produktionen ned i Vestergade, hvor fabrikken fortsatte indtil 1915.

I 1940 åbnede Lemvig Museum i bygningerne, og i 1955 blev den røde murstenstilbygning i haven opført. Tidligere var der en port ind til grunden i det vestligste fag, som senest har været anvendt til garage. I 1970´erne var der indrettet en kustodebolig i bygningens østlige del.

I 1975 blev der lagt nyt tegltag på Vesterhus og der blev isat nye vinduer i kopi som de ældre vinduer, hvor de gamle glas blev genbrugt i de nye rammer. Efter 1980 blev et moderne vindfang opsat i forbindelse med forstuen. I 2009 blev der atter lagt nyt tag på bygningen.

Vesterhus ligger ud til den vestlige indfaldsvej til Lemvigs bykerne, næsten for foden af byens vestlige bakkeskråning, med udsigt over havnen og Limfjorden.

Vesterhus er en enetages, grundmuret bygning med gavlkvist og opskalket heltag, som er halvvalmet mod øst samt en hvid skorsten i rygningen. Soklen er sorttjæret, de nyere sidehængte vinduer med koblede rammer er mørkegrå og sparrenkopgesimsen er hvidkalket som murværket. Gavlkvisten er udsmykket med to lisener og to kunstfærdige murankre, og afsluttes øverst af en sparrenkopgesims, hvorunder der står Vesterhus med sortmalede metalbogstaver. Den tofløjede fyldingsdør med glas står i lakeret træ, og over døren er et tilbagetruket felt, hvori der er malet Museum. I gavlen mod vest sidder en træluge og flere mindre glugger. I østgavlen, der er dobbelt høj grundet terrænfaldet, sidder en tofløjet revledør samt øverst et vindue. Gårdsiden har samme opbygning som gadefacaden, dog uden gavlkvist, og har tillige en revledør samt et nyere glasparti med dør ud til en nyere altanopbygning i beton og tegl med både ældre og nyere værn. Vesterhus er indrettet til museum.

Indvendigt står bygningen med en delvis ældre rumstruktur med beboelsesrum og et ældre garagerum med betongulv og pudsede vægge mod vest, samt flere bevarede ældre bygningsdetaljer og overflader. Tagetagen anvendes til opmagasinering, der er fast undertag, nyere trægulv og fritliggende hanebånd. I gavlkvisten er indrettet et værelse. Under den østlige del af bygningen er der nogle kælderrum, der anvendes til opmagasinering. Der er direkte indgang til kælderen, som mod øst ligger i niveau med terrænet.

Vesterhus miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden ud til Lemvigs vestlige indfaldsvej, hvor den markerer den ældste bykernes afgrænsning, og til beliggenheden i nærheden af havnen. Den miljømæssigt tilpassede placering forener således Vesterhus som et knudepunkt for modtagelse af varer fra søsiden og videresalg ind i landet.

Den kulturhistoriske værdi ved Vesterhus knytter sig til dens oprindelige funktion som pakhus, der vidner om Lemvigs opblomstringsperiode i forbindelse med gennembruddet af Thyborøn-tangen, som skabte større muligheder for skibstrafikken i Limfjorden og dermed skabte nye samhandelsmuligheder. Lugeåbningen i gavlen mod vest og kælderrummene mod øst vidner om bygningens oprindelige funktion som pakhus.

Vesterhus har arkitektonisk værdi idet den fremtræder som en gedigen og enkel bygningskrop med en klart afgrænset form, en enkel farvesætning og en nedtonet, men virkningsfuld detaljering, der kulminerer i facadens gavlkvist. Vesterhus har desuden en udpræget horisontal virkning, der viser sig i den sorte sokkel, de lave og mørke vinduer, sparrenkopgesimsen og de lange ubrudte tagflader. Det horisontale understreges yderligere af bygningens imponerende længde på tolv fag. Hertil kommer facadens symmetri med gavlkvisten, der betoner bygningens velproportionerede og karakterfulde fremtræden. Bygningen har tillige et helstøbt udtryk med et traditionelt materialevalg.

I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den ældre og traditionelle materialeholdning i form af bræddegulve, fodpaneler, fyldingsdøre, profilerede gerichter med udsmykkede fodklodser, synlige loftbjælker med forskellige typer loftflader imellem: plane loftbrædder, profilerede loftbrædder og paplofter indrammet med lister samt en enkel skydedør, under trappen ind mod tekøkkenet, udført af profilerede brædder lig den øvrige beklædning omkring kvartsvingstrappen til første sal.

Læs videre om

• Flyvholm Redningsstation
• Rysensten, Bøvling Slot (tidl.), Dybe
• Vesterhus, Lemvig

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen