Viby Mølle

Indtil 1852 lå der en stubmølle på bakketoppen nordvest for den nuværende mølle. Til erstatning for den opførtes der i 1852 en hollandsk vindmølle på den nuværende placering. Denne nedbrændte imidlertid fuldstændigt efter et lynnedslag i maj 1869. Samme år genopførtes den i helt samme udformning på samme sted i to grundmurede etager, hvoraf den underste var med gennemgående port, men dog med spåntækning i stedet for forgængerens strå. Et nyt lynnedslag i 1870 forårsagede tilsyneladende kun mindre skade. På dette tidspunkt blev den takseret med seks kværne, heraf to grubbekværne. Møllen var i 1869 blev opført med krøjesvans og til sejl, men i 1902 blev den ombygget til selvkrøjer og selvsvikker med jalousier, hvilket krævede ombygning af hatteakslen. Mølleriet ophørte i 1956, efter at den havde været i samme slægts besiddelse i omkring 150 år. Den sidste møller, Johannes Møller, overdrog møllen til Nationalmuseet, hvorfra den overgik til Selskabet Danske Møllers Venner, der i forbindelse med en del bevarende restaureringsarbejde indledte tilbageføringen til møllens oprindelige skikkelse, bl.a. med opsætning af et krøjeværk svarende til det oprindelige. I 1980erne blev møllen overtaget af Viby Sogneforening, der tilendebragte restaureringen, således at møllen ved Stavnsbåndsjubilæet i 1988 fremstod som en funktionsduelig fodermølle med fire brugbare kværne. På ældre billeder, det ene mås efter møllen udstyr at dømme være fra før 1902 og et fra 1948 ses det, at der umiddelbart vest for møllen lå en lille magasinbygning af bindingsværk. Møllen blev overtaget af Viby Sogneforening, der påbegyndte et omfattende istandsættelsesarbejde i 1987 og de efterfølgende år.

Viby Mølle ligger på en bakke i udkanten af landsbyen Viby på halvøen Hindsholm, der er en del af Østfyn. Den høje beliggenhed gør, at møllen er synlig i landskabet på lang afstand. Viby Mølle er en gallerihollænder opført med ottekantet, grundmuret undermølle, hvor gennemkørslen og møllens nederste etage er bygget ind i den bakke, som møllen er opført på. I møllens grundmurede del er endvidere fire torammede vinduer med tre ruder i hver ramme, der alle er hvidmalede. Møllen er ottekantet og er op til omgangen grundmuret, pudset og gulkalket. I undermøllen er en vogngennemkørsel, der i begge sider lukkes af nyere, traditionelt udførte, tofløjede revleporte, der er hvidmalede. Indkørslerne til portåbningerne er udgravet i bakken og har på begge sider kampestenssatte vægge. Der er ligeledes indgang til møllens andet loft fra toppen af bakken gennem en nyere, hvidmalet dør med bræddebeklædning. Møllekroppen over galleriet er udført af træ og er beklædt med spån. Omgangen støttes af jerndragere, der hviler på stenkonsoller indbygget i den grundmurede del af møllen. Over omgangen ses en hvidmalet trægesims, der opdeler møllekroppen vandret. Møllekroppen bærer øverst en løgformet, spånklædt møllehat med manuelt krøjeværk med svans og krøjebjælker og krøjestivere. Svansen er monteret med en krøjevogn med kæde og håndsving. Møllehatten afsluttes øverst af et lille spir med kugle. Bræddebeklædningen bag vingerne har en dekorativt udskåret underkant. Møllen har sejlførende vinger med hækværk. To nyere og traditionelt udførte, hvidmalede revledøre på hver side af møllekroppen giver adgang til omgangen, hvorfra man har kunnet krøje møllen op mod vinden. Vinduerne er enrammede med seks ruder i hver ramme, og de har alle kobberinddækninger med små trekantfrontoner over. Samtlige vinduer er malet hvide. I det indre er køregangen brolagt og portrummets vægge er af hvidkalket bindingsværk kalket over stok og sten. Rummene på hver side af køregangen har støbte gulve og kalkede ydervægge. I alle rum er bræddelofter med synligt bjælkelag. Herover har møllekroppen fem lofter (etager): Sækkeloft, broloft (udfor omgangen), kværnloft, lorrisloft (hejseloft) og hatloft. Lofterne har bræddegulve båret af bjælker. Lofterne forbindes af ældre ligeløbstrapper med simple trægelændere. Sækkeloftet brugtes til opbevaring af kornsække eller sække med det færdigforarbejdede korn og anvendes i dag til udstilling og formidling af møllens og Vibys historie. Broloftet rummer kværnenes broer, der er de understøttende konstruktioner, som bærer kværnene med de tunge møllesten, der står på loftet over. På broloftet er også møllens sigter, der er forbundet med kværnene. Fra broloftet kunne man hejse de færdige produkter gennem luger i gulvet ned på vognene i køregangen. Gulvlugerne er endnu bevaret. På kværnloftet er stjernehjulet, hvor møllens fire kværne er placeret og har kunnet kobles til stjernehjulet. På lorrisloftet finder man hejseværket, som også er drevet ved vindkraft. Det femte loft er hatloftet, der blandt andet rummer vingeaksel, hathjul og krondrev. Alt mølleinventar, herunder kværne, valse, sigter, sækkehejs og gangværk fremstår intakt.

Den miljømæssige værdi ved Viby Mølle knytter sig til møllens beliggenhed på en bakketop i det åbne, kuperede landskab i udkanten af landsbyen Viby. Herfra ses den store mølle på lang afstand, hvorved den udgør et særdeles markant og vigtigt pejlemærke i det Hindsholmske landskab. Hertil kommer at møllen indgår som en vigtig del af Vibys usædvanligt idylliske og velbevarede landsbymiljø, hvori der også er kirke, præstegård, hospital (fattighus) og flere ældre firelængede gårde.

Den kulturhistoriske værdi ved Viby mølle knytter sig til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, vinger, omgang og krøjeværk fortæller historien om det lokalt orienterede, og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine, vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til vindmøllens placering højt og åbent i landskabet, hvor møllen let har kunnet fange vinden fra alle verdenshjørner. Hertil kommer den nære beliggenhed til landevejen, hvor de lokale bønder har haft let adgang til møllen. I Viby Mølles indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle materialeholdning på gulve og vægge, det synlige bjælkelag og bræddelofter. Hertil kommer den traditionelle indretning med portgennemkørslen, de bevarede lofter og enkle ligeløbstrapper, der ved arbejdet i møllen har givet let passage op gennem møllen. Endelig knytter der sig betydeligt kulturhistorisk værdi til det intakte, bevarede mølleri, herunder kværne, sigter og hejseværk, der i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede, før-industrielle danske landbrug.

Den arkitektoniske værdi ved Viby Mølle knytter sig i det ydre til møllens anselige størrelse og møllens rent funktionsbetingede arkitektur, der udmærker sig ved den konsekvente brug af træ samt pudset, grundmur i undermøllen. Møllens dekorative træk er integrerede dele af formgivningen og begrænser sig til den spånbeklædte, løgformede hat med den dekorativt udskårne bræddebeklædning bag vingerne og overmøllen med den lette udkragning over møllekroppens nederste del. Visuelt danner undermøllens pudsede og gulkalkede murværk en solid base for overmøllen med omgang, vinger samt svans med krøjebjælker og krøjestivere. Møllens træværk skaber endvidere en let og effektfuld kontrast til murværket.

Læs videre om

• Hverringe, Viby
• Kølstrup Præstegård, Kertinge
• Revninge Hospital

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen