Vitus Bering Parken
.
Vitus Bering Parken
.

Vitus Bering Parken ligger på Andreas Flensborgs Gade, Kongensgade og Claus Cortsens Gade i Horsens Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Vitus Bering Parken er anlagt som friareal i et nyt byområde med store boligkarréer fra perioden 1945 til 1960. Området kom til at ligge centralt mellem den gamle by og Horsens Banegård, da denne i 1929 blev flyttet mod vest.

I 1945 bad Horsens Kommune C. Th. Sørensen om et projekt til en bypark i Horsens, der samtidig skulle være monument over byens store søn, Vitus Bering. Man lod ham forstå, at man ventede noget ud over det sædvanlige. Sørensen forelagde på den baggrund i 1954 et forslag for en park med de geometriske elementer, som senere blev realiseret i De Geometriske Haver i Herning. Forslaget vakte en del debat, og etableringen blev gang på gang udskudt. Så C. Th. Sørensen tegnede til sidst et andet forslag, som så blev realiseret.

C. Th. Sørensens beplantningsplan fra 1956 indeholder en række påtegninger, som videregiver flere af hans intensioner med parken.

Grundlæggende var det hensigten at skabe gode vækstbetingelser for rododendroner, så de kunne fremstå med et overdådigt og varierende blomsterflor. Planen indeholder navne på 24 forskellige rododendroner med oplysning om deres farve og blomstringstidspunkt. Af farver nævnes: rosa, lysrosa, rød, dybrød, kirsebærrød, skarlagenrød, mørk skarlagenrød, lilla, inkl. sart lilla, lys lilla, mørk lilla, mørk purpurlilla og blålilla, videre til orange, karmosin, inkl. purpuragtig karmosin og endelig hvid. Og blomstringstidspunkterne er oplyst til henholdsvis: maj, maj-juni og juni samt en enkelt i juni-juli. Af planen fremgår dog også, at skulle visse sorter passe dårligt, foretages ombygning i tide. Hortonom Liselotte Nielsen fra Horsens Kommune har oplyst, at der i dag er ca. 11 forskellige rododendronarter i parken samt en gruppe azaliaer. Der er altså stadig en varieret beplantning af rododendron.

Rododendron blev i 1956 betragtet som en forholdsvis ny, men vanskelig haveplante, bl.a. fordi den stiller krav om sur jord, hvad den kalkrige danske jord ikke umiddelbart honorerer. C. Th. Sørensen har sikkert villet vise, hvordan planterne kunne udfolde sig, når de havde de rette betingelser. Både eg og rododendron trives i sur jord. Samtidig giver egetræerne den skygge, som rododendronerne også har brug for, og endelig sikrer garvesyren i egens nedfaldne løv, at jorden forbliver sur.

Det fremgår af påtegninger på planen, at det skal tilstræbes, at egetræerne ved beskæring og anden behandling udvikles til slanke, lette træer. Hvilket også er sket. Men ældre fotos viser, at parken, da træerne var lavere, også var væsentlig lysere.

1956-planen viser en egetræsbeplantning i parkens sydvestlige hjørne, og det fremgår af fotos fra 1957, at området blev beplantet som angivet på planen. Men umiddelbart efter plantningen blev Horsens Centralbibliotek opført på området. Biblioteket stod færdigt i 1960. Bygningen blev igen revet ned i 2000, og derefter blev der igen plantet egetræer.

Planen indeholder ingen oplysninger om højder på mure og volde, eller på hvilke materialer disse er opført af. Der er heller ingen oplysninger om stiernes belægninger. I Sven-Ingvar Andersson og Steen Højers bog om C. Th. Sørensen fra 1993 er alle stier befæstet med lyse klinker, enten på højkant eller på fladen. Horsens Kommune har oplyst, at brostensbelægningen på den ovale plads er fra ca. 1992 og udført efter tegning af landskabsarkitekt Erik Hørning fra Horsens Kommune. Videre oplyses, at han ikke var tilfreds med resultatet. Skibet virkede for langt set nedefra. Stiernes brolægning i bueforbandt er udført af kommunen i 1993. Her skulle have været anvendt slidte – og ikke nye – sten. Siden 1995 er forvitrede klinker blevet erstattet med andre klinker, som ikke så nemt forvitrer.

1956-planen indeholder oplysning om beplantning på volde og mure. De volde, der omgiver parken, skulle beplantes med virginske rose, Rosa virginiana og de rodskud, der bryder frem mellem stenene må ikke fjernes, da det er ønskeligt, at gærdet er så bevokset som muligt. I fugerne såes i øvrigt Linaris pallida, torskemund, og Latus corni culatur, kællingetand, samt vikke.

Over murene (omkring den ovale plads) skulle plantes kinesisk bukketorn, Lycium chinense …. Rodskud i murens fuger fredes mest muligt, og hist og her anbringes nogle småplanter i fugerne, i hvilke der i øvrigt plantes Sedum acre, bidende stenurt.

Intentionen var altså, at volde og mure skulle fremstå som vertikale flader med varierende bevoksning. Sandstenssætningerne er i dag i vidt omfang friholdt for beplantning.

Ved indgangene i hjørnerne skulle der mellem roserne plantes smalbladet sølvblad, Elasagnus augustifolis, som med tiden skulle danne en slags portal. Der er i dag ingen grøn portal over indgangene, og den nævnte plante virker heller ikke umiddelbar attraktiv. Den beskrives som: tornet og med blomster, der ikke just dufter godt. Det menes ikke, at der har været sådanne grønne portaler.

Med udformningen af 1956-forslaget for parken viste C. Th. Sørensen (1893-1979) sin alsidighed ved at anvende mere traditionelle elementer end i det første forslag, og ved alligevel – på det forholdsvis lille areal – at skabe en park, der både er rig på varierende rum og et stille, fredfyldt sted.

C. Th. Sørensen var igennem hele sit virke fascineret af geometriske former som cirklen, ovalen, kvadratet, sekskanten m.m. Og ovalen er da også anvendt i mange andre af hans anlæg, fx i J. Siim Marcussens rækkehushave (1932), De Ovale Haver (1949) og Sonja Polls have (1970).

I det hele taget var C. Th. Sørensen meget produktiv. Han er er registret for over 2000 projekter. Samtidig er han den landskabsarkitekt, som med størst spændvidde og indlevelse i det enkelte sted tegner den danske landskabstradition fra mellemkrigstiden og frem til 1960erne, hvor perioden fra 1945 og frem ofte betegnes som havekunstens guldalder.

Han arbejdede løbende med at fremhæve de rumlige dimensioner i sine anlæg og nævnte selv, at han var blevet meget inspireret af sit tætte samarbejde med mange af samtidens arkitekter. I den sammenhæng bør det nævnes, at han i 1940 afløste landskabsarkitekt G.N. Brandt som lektor på Kunstakademiets Arkitektskole, og at han i 1954 blev professor for Afdelingen for Havekunst på skolen.

Der er ingen tvivl om, at han har haft endog meget stor indflydelse på periodens landskabskultur, og han er en af de få danske land-skabsarkitekter fra perioden, som er kendt i udlandet. C. Th. Sørensen betragtes som en af århundredets store landskabsarkitekter. Selv kaldte han sig havekunstner.

Beskrivelse

Vitus Bering Parken (1957 af landskabsarkitekt C. Th. Sørensen) ligger centralt i Horsens, umiddelbart op til hovedforbindelsen mellem den gamle bydel og banegården.

Parkens centrale rum udgøres af en oval plads markeret af en tippet støttemur af blokke af neksøsandsten. Muren er mod øst op til to me-ter høj og mod vest helt i niveau med jorden. På ovalens høje væg sidder et mindesmærke over Vitus Bering tegnet af Viggo Norn. Modsat mindesmærket er der – i området uden for ovalen – et græsbælte.

Parken indrammes af lave volde med en hæk af roser på toppen. Mod parken afsluttes volden af en væg af de samme sandstensblokke, som er anvendt i ovalen, og mod de omkringliggende gader afsluttes volden af en skrånende græsflade. Inde bag volden går en sti rundt om parken, med undtagelse af det sydvestlige hjørne, hvor der tidligere har ligget en bygning.

Mellem det centrale rum og de omkransende volde er en lund af egetræer med en underskov af rododendron. Herigennem slynger sig et s-formet græsareal. Alt gennembrydes af tre helt retlinede stier, som forbinder de omgivende veje. Alle tre stier går igennem den centrale plads.

På pladsen markeres de seks gennemskæringerne i støttemuren som markante, vigende, stensatte hjørner. På arealet over mindesmærket over Vitus Bering vokser en lav beplantning af stikkende buske. Andre steder vokser der vildvin over og ned ad støttemurene.

Underskoven af rododendron er af varierende højde, da Horsens Kommune er i gang med en kraftig beskæring af planterne.

Parkens sydvestlige område adskiller sig fra den øvrige park, ved at egetræerne her står på række, og at der ikke er nogen rododendroner. Dertil kommer at træerne er væsentligt yngre end parkens øvrige træer.

Parkens hjørner er markeret ved, at støttemuren i den omgivende vold er ført rundt som lave bastioner. I hvert af hjørnerne mod nord er der to bastioner på hver side af indgangene, og i det sydvestlige hjørne er der en bastion på hver side af den nyere egetræsbeplantning.

Den østlige del af den centrale plads er belagt med brosten. Ud for monumentet over Vitus Bering er belægningen udformet som et tremastet sejlskib. I øvrigt er stierne overvejende belagt med gule klin-ker.

Monumentet over søfareren Vitus Bering, som var født i Horsens, består af en mindetavle flankeret af to kanoner. Mindetavlen af bronze viser de nordligste verdenshave, som Vitus Bering kortlagde. Kanonerne var med på Berings sidste færd. De er en gave fra det daværende Sovjetunionen til Danmark.

I det s-formede græstæppe står tre bronzeskulpturer på sandstenssokler. Den første er en siddende kvinde, den anden er en figurgruppe med en kvinde, to børn og en hund og den sidste er Pigen med guldhornet (1942 af Holger Christensen).

I den under 2 ha store park er der skabt en række varierende rum. En hurtig tur på en af de gennemgående stier bringer en igennem: parkens omgivende volde, lunde med egetræer, skovbryn og græssletter, den ovale plads med mindesmærket og forbi de markante hjørner i ovalens stensatte vægge samt forbi mængder af rododendroner. Ønsker man et længere ophold i parken, byder den bl.a. på bænke i solen i ovalens østside eller plads til leg, solbadning m.m. på de grønne plæner imellem rododendronerne.

I det sydvestlige hjørne – mellem egetræerne på række – er der i 2011 indrettet en bane til krolf-spil. Spillet er en blanding af golf og krocket, og banen består af 12 små huller imellem egetræerne. Hullerne er dækket, når der ikke spilles.

Endelig oplyser Horsens Kommune på hjemmesiden om parken, at der om foråret er løgvækster i plænerne og i udvalgte bede.

VedligeholdelsestilstandHorsens Kommune har igennem årene foretaget en nænsom beskæring af egetræerne, så de står forholdsvis lette. I de senere år er gennemført en kraftig tilbageskæring af rododendronerne for at skaffe mere lys i parken. Tilbageskæringen foretages i sektioner.

I 2012 har Schul Landskabsarkitekter i en rapport til Horsens Kommune forslået: Der skabes bedre indkig til parken og åbnes op ind mod byen og de nye byrum. Beplantningen renoveres, der skabes mere årstidsvariation og parken lysnes. Belægningernes føres tilbage til den oprindelige karakter.Parken genoplives med nyt belysningskoncept, kulturhus og lege/aktivitetsplads.Afslutningsvis anbefales det at opgradere parkens grundelementer i respekt for de oprindelige ideer, lysne og forny beplantningen, åbne op mod byen, samt tilføje nye attraktioner i samme høj kvalitet som den eksisterende park.

Miljømæssig værdi

Vitus Berings Park indgår som en af parkerne i det centrale Horsens og ligger i umiddelbar tilknytning til ganglinjen mellem den gamle bydel og Horsens Banegård.

Parken udgør et befriende organisk element, bl.a. med sine mange store egetræer, i det kvarter, som ellers er domineret af store femetagers boligbebyggelser fra 1935-1960.

Kulturhistorisk værdi

Vitus Berings Park har som bypark referencer til byparkerne fra midten af 1880-tallet og senere, f.eks. Caroline Amalies Lund i Horsens (anlagt fra 1840 og frem til 1895), og indskriver sig samtidig som et helt selvstændigt eksempel på en moderne park fra velfærdssamfundets begyndelse sidst i 1950erne. Den er en milepæl i dansk landskabsarkitektur, fra den danske landskabsarkitekturs guldalder og tegnet af periodens bedste landskabsarkitekt.

Med den udbredte anvendelse af rododendron viste C. Th. Sørensen, hvorledes denne nye haveplante kunne komme til sin ret, når den havde gode forhold.

Endelig er parken en hyldest til og erindring om den store polarforsker Vitus Bering (1682-1741), som var født i Horsens. Fra 1724 til sin død var han leder af to ekspeditioner til udforskning af polarhavet mellem Sibirien og Alaska og har bl.a. lagt navn til Beringsstrædet.

Arkitektonisk værdi

Vitus Berings Park rummer inden for det ret lille areal en stor variation af grønne rum, fra den centrale ovale plads med den tippede, omgivende mur, den grønne lund med lette egetræer og en underskov af rododendroner i varierende farver, med græssletter og tilhørende skovbryn, over de snorlige, gennemgående stier med markante gennemskæringer af ovalens omgivende mur til parkens stramme indramning med volde og bastioner.

C. Th. Sørensen har her vist sin store spændvidde fra det første projekts usædvanlige og strenge geometriske former til det gennemførte projekts helt anderledes organisk formede rum. Dog indgår ovalen som figur i begge projekter.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links