Vodroffsvej 8, Frederiksberg

Da Københavns militære demarkationslinje i 1852 blev flyttet længere indad mod byen til østsiden af søerne, blev der åbnet op for nye muligheder for permanent bebyggelse uden for voldene. Der skulle ikke længere søges dispensation for opførelse af bebyggelse, og man risikerede heller ikke at blive tvunget til at rive ned uden erstatning, hvis militæret krævede det. Landstederne blev nu afløst af helårsbebyggelse, og navnlig efter 1860 tog udstykningen af villakvarterene fart. Vodroffsvej er opkaldt efter Vodroffsgaard, der blev anlagt som valkemølle i 1699 af regimentskvartermester Wodroff. Vodroffsvej 8 er en udstykning fra Vodroffsgaard, der indtil begyndelsen af 1900-årene lå, hvor nuværende Danas Plads er beliggende. Villaen blev opført i 1865 af arkitekt J.W. Frohne (1832-1909) for premierløjtnant Niels August Wolff, som var søn fra Vodroffsgård. J.W. Frohne byggede også nabovillaen, Vodroffsvej 10, og den i 1968 nedrevne Emiliegade 6.En situationsplan fra 1870 viser en haveplan med rundkørsel i forhaven og snoede stier i baghaven, der gik helt ud til Svineryggen. Haven blev fredet sammen med villaen i 1981, men fredningen blev igen ophævet, grunden blev delt, og arealet nærmest søen overgik til Frederiksberg kommune som del af den offentlige søpark.

Den fritliggende villa er beliggende tilbagetrukket fra vejen og omgivet af dels trådhegn, dels raftehegn. Grunden, der er indrettet til skolegård, er belagt med betonsten. Ud mod Sankt Jørgens Sø grænser grunden op til et offentligt parkanlæg. Bygningen er indrettet til skole. Over en fremspringende sokkel og høj kælder er villaen opført i to etager i gul blank mur med tandsnitsgesims og helvalmet tag med lav hældning belagt med tagpap. Der er en simpel skorstenspibe og enkelte små ovenlysvinduer i tagfladen. I kældervinduernes overkant løber et pudset bånd, og mellem stue og første sal er en gesims af formsten. Mod gaden er et fremspringende, kantet indgangsparti, der går gennem alle etager, med en grønmalet nyere, tofløjet fyldingsdør med konsolbåret støbt fordakning. Der er en nyere stenbelagt trappe og murede vanger med stenafdækning. Bygningen har hovedsagelig korspostvinduer, der er grønmalede og på tre fag med torudede underrammer og fladbuede stik i de to hovedetager. Til kælderen er trerammede, torudede vinduer. Gavlene er helt lukkede med undtagelse af et vindue til hver etage, der giver lys til midtergangen. Den egentlige hovedfacade orienterer sig mod haven og søen. Midterpartiet er fremhævet ved en flerkantet karnapbygning, der går igennem alle etager. De fleste vinduer er oprindelige korspostvinduer med fremspringende muret indfatning og vinduesbrystninger med blændinger og mønstermurværk. I øverste etage har karnappens vinduer rundbuet afslutning, og etagens øvrige vinduer afsluttes foroven med en fremspringende muret fordakning. I det indre er den oprindelige planløsning stort set bevaret med en midtergang, stue i karnappen og større rum mod haven, mens køkken, toiletter og mindre rum er placeret mod gaden. Hovedtrapperummet har pudsede vægge, loftsgesims og oprindelig trappe med opsadlede trin og drejede balustre. De gamle døre er bevaret fra trapperummet og ind til stueetage og første sal. I nordgavlen findes en mindre trappe med drejede balustre. I stueetagen har havestuen stukgesims og panelerede ydervægge, og en loftroset er bevaret mod gaden. Ellers glatte vægge, tæppebelagte gulve og lave fodpaneler. Generelt er de gamle trefyldingsdøre med hollandske hængsler bevaret. I kælderen overalt pudsede vægge, tæppebelagte gulve og glatte døre.

Den miljømæssige værdi knytter sig til villaens beliggenhed tilbagetrukket fra vejen, hvorved man fornemmer, at der tidligere har været et haveanlæg som hos naboen nr. 10. De to villaer, bygget af den samme arkitekt, viser tilsammen et billede af den ældste bebyggelse på Vodroffsvej.

Frederiksberg var det sted, hvor den nye boligform, villaen, for alvor fik sin debut og udviklede sig, da det blev moderne at flytte uden for byen. Vodroffsvej 8 er en repræsentant for dette tidlige villabyggeri, der blev målrettet bygherrens specielle ønsker og behov. Den historicistiske stil var slået igennem, og villaen på Vordroffsvej blev opført med inspiration fra de italienske villaer. Villaens facade mod haven er mere markant og dekoreret end mod vejen. De to sider mod nord og syd er derimod uden detaljer, og kun det ene vindue i hver etage viser placering af midtergangen. I det indre underbygger planløsningen den store vægt, der blev lagt på samspillet mellem villa og omgivelser ved at placere en havestue og andre større stuer med udsigt over have og sø, mens køkken og andre birum ligger mod gaden.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til villaens sluttede bygningskrop og det relativt flade tag, som underlægger sig facaderne. Facadernes værdi ligger i det blanke gule murværk, som navnlig mod søen er dekoreret med forskellige murværksdetaljer, samt den symmetriske facadedisponering med fremhævede midterkarnapper. Karakteristisk er den store forskel mellem den nedtonede gadefacade, hvor kun indgangspartiet er fremhævet, og den egentlige hovedfacade mod haven, der er inspireret af de italienske villaer. De mørke vinduer er karakteristisk for tiden og står i fin kontrast til det gule. Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til grundplanen, trapperummet, interiørernes få bevarede paneler og stukarbejde samt de oprindelige fyldingsdøre.

Læs videre om

• Bakkehuset, Frederiksberg
• Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Frederiksberg
• Frederiksberg Station

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen