Von Hattenstræde 7, Randers

Gadens navn Von Hattenstræde stammer fra 1801 hvor slægten Von Hatten ejede en hjørnegrund i gaden.

Von Hattenstræde 7 blev opført i 1799 af smedemester Johan A. Busse. At bygningen i dag kaldes for Von Hattens Hus er muligvis en nyere betegnelse som alene skyldes, at ejendomme har været den fornemmeste i gaden. Der er i hvert fald ingen kilder, der peger på, at familien Von Hatten har tilknytning til ejendommen.

Den store port i facaden var tidligere udført med små næsten kvadratiske fyldinger, og der var påmalede mørke sålbænke under facadens vinduer. I stueetagen var bemalingen udført som en gennemgående sålbænksgesims. Yderligere var der murede værn på begge sider af gårdsidens trappe op til hoveddøren.

Det fredede forhus Von Hattenstræde 7 ligger i den ældre del af Randers bymidte, hvor bygningen er sammenbygget med gadens øvrige bygninger. På gårdsiden er forhuset forbundet med et sidehus, der ikke er omfattet af fredningen.

Forhuset er opført i grundmur i to etager over en høj kælder. Murene er pudsede og hvidkalkede med sorttjæret sokkel og hvidtet hovedgesims. Facadens tre midterste fag er refendfuget og yderfagene er indrammet af sandfarvede lisener. Tillige er der mod syd et bredt portfag med en høj, rundbuet portåbning og et gennemgående portrum til gården. Portåbningen markeres på begge sider med slut- og vederlagssten samt på facaden af et skilt og en påmaling. Bygningen har et heltag belagt med røde vingetegl og i rygningen sidder to skorstenspiber med sokkel og krave. I gadesidens tagflade er enkelte små støbejernsvinduer, mens der mod gården er nyere, store tagvinduer samt en bred frontkvist med torammede vinduer.

I facaden lukkes portrummet mod gaden af en nyere, tofløjet, pinolhængslet revleport og både mod gaden og gården ses ældre overvinduer under det rundbuede stik. Portrummet har stengulv, bindingsværksvægge og bræddeloft samt en ældre fyldingsdør, der fører ind i forhuset. I gårdsidens midterste fag ses en ældre, tofløjet dør med pudsindfatning, fordakning og et etrammet vindue herover. Foran døren er en nyere, støbt trappe. Bygningen har hovedsagligt ældre, torammede vinduer med småtopsprossede ruder. Enkelte rammer er udskiftet med nyere, traditionelt udførte rammer. To af kælderens vinduer mod gaden er rundbuede og har tofløjede, revleluger foran. Alle vinduer er hvidmalede, port og luger er rødmalede og døren i gårdsiden er blå med rød og hvid staffering.

I det indre er der i stueetagen opholdsrum mod gaden og køkken mod gården samt et gennemgående trapperum. I kælderen findes en cafe med lounge og scene. Ved besigtigelsen var førsteetagen og tagetagen under ombygning, og derfor er det indre ikke nærmere beskrevet. Af bevarede bygningsdele i hele bygningen skal nævnes det oprindelige bjælkelag, dele af en ældre trappe, en midtskillevæg i stueetagen og på førsteetage samt ældre lodposter ved de fleste vinduer. De øvrige overflader og materialer er nyere.

Von Hattenstræde 7s miljømæssige værdi knytter sig til forhusets placering i husrækken, der danner den vestlige del af gadeforløbet, som præges af et- og toetages, ældre bygninger. Gadens bevarede brolægning og de sammenhængende rækker af ældre bygninger er med til at fastholde byens historiske kerne.

Hertil kommer, at gårdrummet og det tilbyggede sidehus tilsammen er med til at underbygge det traditionelle og stemningsfulde miljø bag forhuset.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til, at bygningen fremtræder som et karakteristisk eksempel på en ejendom i den indre bykerne i Randers fra slutningen af 1700-tallet. Kendetegnet er det bevarede bebyggelsesmønster, der er et udtryk for den tidligere tætte sammenhæng mellem bolig og arbejdsplads, hvor der på traditionel vis var bolig i forhuset, opbevaring i kælderen samt værksted og andre sekundære funktioner i sidehuset. Det tidligere bygningshierarki ses af den mere repræsentative facade med dekorative detaljer, mens gårdsiden er enkelt udført. Hertil kommer det brede portrum, hvorigennem man kunne køre hestevogne til og fra gårdrummet, og revlelugerne i facaden, der understreger kælderens oprindelige funktion som opbevaringsrum, der kunne læsses fra gaden. At bygningen er opført i 1799 ses af det indmurede skilt over porten, der både bærer bygherrens navn og årstallet.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig endvidere til de stilmæssige træk, der afspejler den bygningskultur, som prægede slutningen af 1700-tallet. De karakteristiske træk for periodens senbarokke stil med begyndende klassicistiske elementer ses i symmetrien, der er centreret omkring de midterste fag, de svage reliefvirkninger, refendfugningen og de småtopsprossede vinduer. Tillige er hoveddøren i gårdsiden udført med fyldinger og detaljer, som er tilsvarende med periodens idealer.

Den arkitektoniske værdi ved bygningen knytter sig i det ydre til facadens symmetri, der er bygget op omkring det fremhævede midterparti, som virker markant i kraft af refendfugningen. De vandrette fuger er tillige med til at modsvare de vertikalt stræbende lisener og dermed skabes balance, og facaden fremstår yderst velproportioneret. Symmetrien underbygges af revlelugerne til kælderetagen samt af de to skorstenspiber i tagryggen. Den næsten ubrudte tagflade mod gaden optræder enkel og skabe hermed balance i forhold til den udtryksfulde og detaljerede facade. Hertil kommer den arkitektoniske værdi af de ældre vinduer, hvis smalle sprosser er et gennemgående træk der binder facaden og gårdsiden visuelt sammen. Det mest dekorerede element i gårdsiden er den ældre, tofløjet fyldingsdør med lyseblå og røde stafferinger og med pudsindfatning og fordakning.

Læs videre om

• Brødregade 24, Randers
• Hadsundvejens Skole, Randers
• Rosengade 1, Randers

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen