Vonsild Præstegård, Kolding

Stuehuset er fra 1832, få år efter kirken blev nyopført (1824). Der har været både en ældre kirke og ældre præstegård.

Den trelængede præstegård ligger i landsbyen Vonsild syd for Kolding, et stykke fra landevejen og kirken. Længerne omgiver tre sider af en regelmæssig gårdsplads. De to udlænger spejler sig om en symmetriakse, mens stuehuset er let forskudt mod vest. De tre længer er alle i én etage, hvidkalket grundmur med stråtag med halmmønning. Stuehuset er opført 1832. På nordsiden findes et mindre udhus/bryggers, der står i forbindelse med køkkenet, der er placeret midt i længen. Der er to adgangsdøre fra gårdspladsen og en kvist over hver dør. I rygningen er tre store, skorstenspiber med sokkel og krave. Vinduerne er nyere, men traditionelt udformede med to rammer og otte ruder i hver ramme. Østgavlen har listeinddækket bræddebeklædning og et småsprosset vindue på første sal og to vinduer i stuen. Desuden ses årstallet 1832. Vestgavlen er kvartvalmet og opdeles af to enrammede vinduer på første sal, i stuen er tilbygget en nyere udestue af træ, dækket af strå. Udover den profilerede gesims, der går om hjørnet, er det ydre uden dekoration og minder om stuehuset til en større bondegård. Længen har en traditionel planløsning med en langsgående midtskillemur. I det indre er der traditionelle snedkerarbejder i form af gulvplanker, paneler, døre og dørkarme. Loftet har synligt bjælkelag.

Østlængen fra 1835 rummer udhus. Taget er halvvalmet. Mod gårdspladsen findes en buet tagskægskvist forskudt med nord. Der er tre døre af brædder mod gårdspladsen. Vestlængen fra 1867 rummer bl.a. konfirmandstue. Taget er halvvalmet. Mod gårdspladsen findes en buet tagskægskvist, forskudt med nord. Der er to døre, småsprossede vinduer og en garageport.

Vonsild Præstegårds miljømæssige værdi relaterer sig til bygningernes regelmæssige placering omkring den rektangulære gårdsplads og anlæggets beliggenhed mellem landsbygaden og den store præstegårdshave. Pæstegårdsanlægget indgår som en væsentlig del af kulturmiljøet.

Vonsild Præstegård er et eksempel på en embedsbolig, opført kort før enevældens ophør. Den kulturhistoriske værdi ved Vonsild Præstegård knytter sig i det ydre til de tre længers velbevarede, traditionelle udtryk, som det viser sig i de hvidkalkede mure, opsprossede vinduer, traditionelle stråtagskviste og næsten ubrudte tagflader. Hertil kommer det stadig synlige hierarki mellem længerne, hvor både mur- og taghøjde samt vinduesstørrelse og dørudformning klart signalerer, hvad der er præstens bolig, og hvad der er økonomibygninger. Samtidig minder bygningernes udformning om de samtidige større bondegårdes, og antyder at sognepræsten var tæt på de større bønders kultur.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede, ældre planløsning med køkkenet temmelig usædvanligt placeret borte fra gårdspladsen og den offentlige adgangsvej. Hertil kommer bygningsdetaljer som de traditionelt udformede gulve, paneler, døre og bjælker.

Arkitektonisk fremtræder Vonsild Præstegård som et homogent og helstøbt, trelænget anlæg samlet næsten symmetrisk omkring gårdspladsen. Anlægget bindes desuden sammen af det ensartede materialebrug og farvesætningen. Det enkle udtryk er karakteristisk for periodens senklassicistiske arkitekturideal.

Læs videre om

• Christina Frederica Stiftelsen, Kolding
• Første Hus, Christiansfeld, Vamdrup
• Lindegade 11, Christiansfeld

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen