Vorgård, Bælum

I 1675 udgjordes hovedbygningen af tre toetages fløje. En vestre på fem fag og en nordre på 19 fag, begge med kælder, samt en østre fløj på 12 fag. Alle fløje var i egebindingsværk og med tegltage. I 1874 blev nordfløjen nedrevet og en ny enetages fløj syd for sidelængerne blev opført. På daværende tidspunkt havde vestfløjen samme længde som østfløjen, nemlig ni fag, hvilket betyder at østfløjen på et tidspunkt var blevet afkortet i den sydlige ende.

I 1979 udgjordes hovedbygningen af to sammenbyggede fløje: en østfløj og en sydfløj, og kun østfløjen var fredet. Østfløjen var fra omkring 1550-75 og var opført af usædvanligt kraftigt egebindingsværk med profilerede knægte under tagskægget. Under østfløjen var en tøndehvælvet kælder fra omkring 1550-75 med en hvælvingstype, som blev almindelig omkring år 1550. Kælderens udstrækning gik ind under sydfløjen, som var opført dels af egebindingsværk, dels af grundmur.

I 1979 fremstod kælderens nordgavl med tre små sodsværtede nicher, der sandsynligvis blev anvendt til stearinlys. I de fritstående kampestensvægge var der spor efter, at der har siddet en dør ud imod den sydlige del af kælderen, idet der var ar i hvælvet, ligesom der i gulvets sandlag var rester af et dørtrin. Den sydlige del af kælderen havde et teglgulv af munkesten, mens den nordlige del havde en pigstensbrolægning. Ved vestvæggen var en trappe med trin af munkesten, som stammer fra at kældervinduerne alle på et tidspunkt blev flyttet ca. 50 cm op i facaden, hvorfor det øverste af de oprindelige vinduesnicher er blevet nedbrudt. I kælderens sydlige del var der i hvælvet spor efter, at kælderen på et tidspunkt var opdelt i tre mindre rum. I sydgavlens vestende har der sandsynligvis været en cirkulær trappenedgang til kælderen.

Sydfløjen blev på grund af dens meget dårlige stand nedrevet i 1988. Restaurering af østfløjen blev opgivet og i foråret 1989 blev østfløjen nedtaget, og herefter var kun kælderen fredet. I efteråret 1989 stod en ny enetages, tofløjet hovedbygning færdig, tegnet af arkitekt Jacob Blegvad. Den nye hovedbygning har samme afgrænsning som de to tilbageværende længer.

Ved udgravning af fundamenter til den nye østfløj, styrtede kælderens nordgavl sammen. Det viste sig at muren var meget tynd og at den ikke var i forbandt med kælderhvælvet. Den nye kældergavlmur blev opmuret som en helstensmur i munkesten i krydsforbandt, og hvælvet og gavlmuren blev forbundet af murbindere. Det nye fundament blev placeret op ad kældermuren, således at det fremover tager jordtrykket. Ved samme lejlighed blev samtlige kældermure restaureret, de tre østlige vindueshuller blev forlænget ud til den nye sokkel og der blev isat vinduesrammer med buet overside i stål, svarende til vindueslysningerne. Endvidere blev der lagt et nyt teglgulv af fuldbrændte røde mursten lagt med knasfuge, og partiet omkring den nye kælderdør samt det nye stikhvælv blev opmuret i blødstrøgne røde sten. Restaureringen af kælderen var under ledelse af Erik Einar Holms Tegnestue.

Vorgård udgøres af en nyere vinkelformet hovedbygning og ældre avlslænger i hesteskoformation omkring et langstrakt gårdrum. Under hovedbygningens østfløj og en del af sydfløjen ligger den fredede kælder.

Adgangen til kælderen sker ad en indvendig trappe i den nye bygning og en ny glat dør fører ind i kælderens sydvestlige hjørne. Kælderen er et langstrakt rum med et forholdsvis fladbenet tøndehvælv. I den søndre gavl ses indmurede kampesten. I kælderens længderetning, i den nordlige ende, står to solide kampestensvægge, hvorimellem der er et loft af tilhugget genanvendt tømmer. Mellem kampestens-væggene og tøndehvælvet er to halvstensmure i munkesten, således at den nordligste del udgør et selvstændigt rum. I den søndre del står en fritstående, ældre, muret søjle. Samtlige kældervægge er hvidkalkede. Gulvet udgøres af et nyere rødt teglstensgulv, der er sænket i forhold til det oprindelige gulv, så der langs tøndehvælvets fod er opstået en fortløbende bænk i begge sider. I væggene er forskellige nicher og åbninger, herunder et par vinduesåbninger, der er ført op til den nye bygnings sokkel.

Kælderens miljømæssige værdi knytter sig til, at kælderen indgår i hovedgårdens traditionelle bebyggelse med hovedbygning og avlsbygninger omkring et gårdrum.

. Kælderens kulturhistoriske værdi knytter sig til, at den er den sidste bevarede bygningsdel fra Vorgårds oprindelige trelængede bindingsværkshovedbygning, og hermed bevidner hovedgårdens mangeårige udviklingshistorie. Endvidere knytter kælderens kulturhistoriske værdi sig til det originale, forholdsvist fladbuede tøndehvælv fra 1500-tallet. Hertil kommer den fritstående søjle og kampestenskonstruktionen, der vidner om at de er opført som understøtning af henholdsvis skorsten og ildsted, der stod i den tidligere østlænge.

Kælderens arkitektoniske værdi knytter sig til tøndehvælvets fladbuede form samt til de åbninger og nicher, der ud over at give kældervæggene struktur og liv ligeledes refererer til kælderens udviklingshistorie. Endelig knytter den arkitektoniske værdi sig til det homogene materialevalg og kælderens enkle og robuste fremtræden i hvidkalkede murstens- og kampestensvægge samt i røde teglstensgulve.

Læs videre om

• Lindenborg, Blenstrup
• Randrup, Skibsted
• Regeringsanlæg Vest (Regan Vest), Gravlev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen