Ørsted Kirkelade, Grenaa

Ørsted kendes fra midten af 1300-tallet og var i middelalderen en betydelig by med visse købstadsprivilegier. Byen var tidligere en havneby, hvilket fremgår af flere gadenavne og fund af pæleværker fra havneanlæg og rester af både. Byen blev hærget af brande i 1696 og 1777, genopbygget og herefter stjerneudskiftet i 1789, 1793 og 1800.

Ørsted Kirke blev opført i 1100-tallet og hørte tidligere under herregården Stenalt.

Kirkeladen blev opført i middelalderen, formentlig samtidig med kirken. Bygningen blev brugt til opbevaring af tiendekornet.

I 1639 blev laden indrettet til hospital af Tyge Kruse og i 1649 blev det fornyet af Jørgen Seefeld. Axel Bille forbedrede hospitalet i 1738, der da var indrettet til 14 personer. I 1869 blev kirkeladen solgt til kommunen, der benyttede den som skole og lærerbolig frem til begyndelsen af 1900-tallet. Senere fungerede den som bolig og i 1969 blev der foretaget en ombygning til de forhold, der ses i dag.

Ørsted Kirke ligger nordvest for Ørsted Kirke i den sydlige del af Ørsted. Kirken og kirkeladen ligger højt i terrænet og kirkeladen indgår som en del af et kampestensgærde, der afgrænser kirkens areal mod øst. Kirkeladen ligger med gavlene orienteret mod nord og syd, og den vestre langside ligger ud til en stejlt faldende skråning.

Kirkeladen er en grundmuret, pudset, hvidkalket længebygning af munkesten med et ubrudt, stråtækt heltag med mønning, kragtræer og en hvidkalket skorstenspibe i rygningen. Bygningen har hvidmalede sugfjæl, og gavlene har umalede vindskeder. I den søndre overgavl er smalle, høje blændinger med to nyere, smalle vinduer, og en granittrappe fører ned til en nyere dør, der flankeres af torammede, todelte vinduer med murede sålbænke. I den nordre gavl er et kvadratisk, kantstillet hanebåndsglug og en nyere, tofløjet dør i en falset, kurvehanksbuet åbning. I den vestre langside er indgang ad en traditionelt udført revledør. Alle døre er gråmalede, og i langsiderne er hvide, traditionelt udførte en- og torammede vinduer med todelte rammer og sålbænke af zink.

Kirkeladen deles i det indre af en tværgående skillevæg. I den nordre halvdel er et kapel med granitstensgulv, pudsede kalkede vægge, synligt bjælkelag og loftsbrædder. I den søndre halvdel af bygningen er der indgang til en gang og et toilet på hver side af denne. Gangen leder til depotrum og et tidligere køkken med gruekedel og forsænket fadebur. I denne del af bygningen er der teglstens-, terrazzo- og flisegulve, pudsede, kalkede vægge og lofter. Fra køkkenet er der adgang til tagetagens uudnyttede loftrum og et gavlkammer mod syd via en loftslem. Tagetagen har nyere bræddegulv, synlig tagkonstruktion og skorsten samt bræddevæg og en revledør ind til kammeret.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ladens placering i kirkediget, hvor den indgår som en umistelig del af indramningen af Ørsted kirke og kirkegården samt i det helstøbte kulturmiljø bestående af kirkeladen, Ørsted Kirke og præstegården. Den hævede beliggenhed i landskabet gør kirkeladen og kirken synlig fra lang afstand, og kirkeladen fremtræder markant ved sin placering ud til den skrånende grund mod vest.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til kirkeladen som en velbevaret repræsentant for de tidligere kirkelader, der var tilknyttet middelalderens kirker. Kirkeladerne blev anvendt til opbevaring og tærskning af tiendekornet, hvilket stadig kan aflæses i bygningens placering tæt på kirken.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig endvidere til det ubrudte stråtækte tag og til bygningens tykke mure af teglsten med blændingsfelter i gavlen, der er af særlig kulturhistorisk værdi grundet deres oprindelse i middelalderen samt til de øvrige ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder og udvikling. Vinduesåbningerne stammer formentlig fra bygningens tid som hospital ligesom skorstenen vidner om bygningens brug til beboelse.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de ældre dele af den ældre grundplan fra tiden som bolig, der ses i køkkenet med tilhørende kølekælder/fadebur, skorstenen med gruekedel samt i den uudnyttede tagetage, der tidligere var brugt til opbevaring med gavlværelse mod syd. Hertil kommer de ældre bygningsdele og bygningsdetaljer, der, som i det ydre, vidner om bygningens udvikling ligesom de slidstærke, prunkløse overflader svarer til bygningens oprindelse som en beskeden, funktionelt betinget bygning.

Ørsted Kirkelades arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens klart afgrænsede, kompakte volumen med tunge, kalkede mure under det ubrudte, stråtækte tag. Bygningen fremtræder enkel og solid grundet den enkle materiale- og farveholdning, hvor de eneste dekorative elementer udgøres af gavlens blændingsdekoration og den falsede døråbning. De markante, stejle tagflader bidrager væsentlig til bygningens solide fremtræden ligesom de små vinduesåbningers høje placering.

Læs videre om

• Auning Hospital
• Rimsø Præstegård
• Ørsted Kirkelade, Grenaa

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen