Auning Hospital

Auning hospital blev opført som kirkelade i middelalderen. I 1631 blev den indrettet til hospital med syv beboere af rigsmarsk Jørgen Skeel til Kalø, der efter sin første hustru Kirsten Lunges død giftede sig med Jytte Brok til Gl. Estrup. Bygningen fungerede de næste små 300 år som hospital, hvilket på dette tidspunkt svarede til et fattighjem. I 1750 fandtes der 58 godshospitaler med i alt ca. 400 pladser. Med Fattigloven i 1891, blev de fattige ældre en samfundssag, og den sidste beboer flyttede ud af bygningen i 1914. Herefter blev bygningen brugt til undervisningslokale og fra 1921 som ligkapel med tilhørende funktioner. I begyndelsen af 1960erne var bygningen i dårlig stand, og i 1977 blev bygningen restaureret og ombygget til kirkekontorer. Flere byggematerialer var genbrugsmaterialer, herunder tømmer fra en lade på Gl. Estrup.

Auning Hospital ligger i Auning på hjørnet af Kirkegade og Kirkevej, umiddelbart syd for kirkegården og Auning Kirke. Bygningen er fritliggende med gavlene orienteret mod nord og syd.Bygningen er en grundmuret, hvidkalket, pudset længebygning på en sorttjæret sokkel af syldsten. Taget er et ubrudt, valmet, rødt, teglhængt tag. I rygningen er en hvidkalket skorstenspibe med sokkel og krave. Murene afsluttes af en fem skifter høj hovedgesims i røde teglsten, og på murene ses mange, sorttjærede murankre af forskellig udformning, herunder ankre i form som I, S (Jørgen Skeel) og K, L (Kirsten Lunge).

Der er indgang i begge langsider ad nye, traditionelt udførte flammerede revledøre; døren mod vest har glug og sidder i en kurvehanksbuet, falset åbning, mens døren mod øst sidder i en fladbuet åbning. Terrænet falder således, at der på østsiden er to høje granittrin foran døren, mens der mod vest er ét lavere trin. Vinduerne er traditionelt udførte, en- og torammede vinduer mestendels med seks eller fire ruder i hver ramme. Flere vinduer sidder i fladbuede stik. I den nordre gavl er kun et enkelt ældre, torammet, lavt vindue med tophængslet, firdelt ramme. Alt træværk er malet brunt.

Det indre er indrettet en forstue til hver indgang, fyrrum og toiletter i den nordre gavl, møderum/kontor i den søndre halvdel samt et køkken ud øst. I bygningens midte er bevaret et skorstensmassiv med bageovn, der i dag er muret til. Der er nyere røde, teglstensgulve, pudsede vægge, synlige bjælkelag og nyere loftsbrædder. Dørene er nyere fyldingsdøre. Flere vinduer har forsatsruder. Tagetagen er uudnyttet med synlige konstruktioner og understrøgne tagsten. Der er bevaret enkelte ældre lodposter.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens fritliggende bygningskrop i det sydøstre hjørne af kirkegården. Auning Hospital er placeret tæt på Kirkegade og træder frem i gadebilledet, netop hvor Kirkegade drejer. Auning Hospital indgår som en væsentlig del af det historiske Auning og er en umistelig del af det helstøbte kulturmiljø omkring Auning Kirke og kirkegård.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til Auning Hospital som en repræsentant for de tidligere kirkelader, der var tilknyttet middelalderens kirker. Kirkeladerne blev anvendt til opbevaring og tærskning af tiendekornet, hvilket stadig kan aflæses i bygningens placering tæt på kirken, ligesom det stejle udbrudte tag, vidner om tagrummets brug til opbevaring og de tykke, massive mure om bygningens oprindelse i middelalderen.

Hertil er Auning Hospital et tidligt eksempel på de hospitalsstiftelser, som opstod i tilknytning til et gods eller en herregård efter reformationen. Indretningen til hospital og velgøreren Jørgens Skeel kan spores i murankrenes initialer IS og KL samt i den bevarede bageovn.

I løbet af bygningens lange udviklingstid er der flere gange ændret på muråbninger og dørplaceringer, dog formodes flere af vinduesåbningerne at stamme fra indretningen til hospital.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede bageovn og de synlige konstruktioner og bjælkelag. Samt til de enkle, slidstærke overflader, der passer til bygningens oprindelse som kirkelade og senere fattiggård. Også de to forstuer er et karakteristisk træk fra de tidligere kirkelader, der blev omdannet til hospitaler eller fattiggårde.

Auning Hospitals arkitektoniske værdi knytter sig til det velproportionerede, klart afgrænsede og kompakte bygningsvolumen med tunge, kalkede mure og ubrudt, stejlt valmtag. Bygningen fremtræder enkel og solid grundet den enkle materiale- og farveholdning, vinduesåbningernes høje placering i murplanet og dørenes tilbagetrukne placering. Den dekorative, markante hovedgesims, den sorttjærede sokkel og de mange murankre bidrager yderligere til bygningens karakterfulde fremtræden.

Læs videre om

• Avlsgården, Gammel Estrup, Fausing
• Grenaa gamle Rådhus
• Rimsø Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen