Avlsgården, Gammel Estrup, Fausing

Portfløjen med sidelænge, laden, Gregersens Hus og den sydlige sidebygning er opført omkring 1600 af Eske Brock, mens ridehuset er opført i 1722 af Christen Skeel. Ridehuset havde en enestående tagkonstruktion, der gik til ved brand i 1950. Herefter anlagdes et nyt tag, der siden er udskiftet ved en modernisering i slutningen af 1900-tallet.

Gammel Estrup ligger vest for Auning på Djursland og består af hovedbygning og avlsgård, der er to separate fredninger. Gammel Estrups Avlsgård ligger ud til Randersvej, der er en del af hovedlandevejen mellem Randers og Grenå. Avlsgården danner indgang til herregårdanlæggets store gårdsplads, hvor aksen fra portåbningen leder videre til hovedbygningen, der ligger på en borgholm omgivet af vandfyldte grave. Både nord og syd for Avlsgården ligger flere nyere bygninger og en kampestensbygget smedje fra 1761, der ikke er omfattet af fredning. Disse rummer ligesom Avlsgården Dansk Landbrugsmuseum Gammel Estrup.

Den fredede del af avlsgården består af den nord-sydorienterede portfløj, der mod syd er forlænget af laden og ridehuset og mod nord er forbundet med en østvendt sidelænge. Øst herfor ligger, adskilt af en grusbelagt kørevej, en fritliggende fløj, kaldet Gregersens Hus. I fredningen indgår også en sidelænge, der afgrænser gårdrummet mod syd. Den er forbundet med ridehusets østre langside af to parallelle mure med portåbninger. Gregersens hus er to etager høj og den sydlige sidelænge er på grund af terrænfaldet ned mod voldgravene to etager høj mod øst og afsluttes i en etage mod vest.

Samtlige bygninger i anlægget er opført i rød, blank mur af sten med varieret brænding og bærer svagt opskalkede heltage hængt med røde vingetegl. I rygningen over den nordre sidelænge er en nyere traditionelt udført udluftningsskorsten med kobberhætte og en tudsten. I den søndre tagflade er to høgab udført af rødmalet træværk. Gregersens Hus har to ældre skorstenspiber i rød, blank mur, der begge har sokkel, bånd og krave, ligesom den østlige del af den søndre sidelænge har to ældre skorstenspiber med sokkel, bånd og krave. Flere steder i murværket ses indmurede mønstre og årstal med mørke, hårdbrændte sten ligesom der også ses ældre murankre flere steder. I murværket ses også talrige blændinger og spor efter ombygninger gennem tiden. Alle endegavle er smykket med svungne gavlkamme også portåbningen er mod landevejen og gårdspladsen markeret med en gavlkvist med svungne gavle. Flere af endegavlene er hvidkalkede på den øverste del. Portrummet er tøndehvælvet og væggene er hvidkalket og der er pigstensbelægning med bordursten til gående og kørende. Den sydlige sidefløj har et halvcirkulært trappetårn med svungen blyhætte ud for østgavlen.

Bygningerne hviler på sokler af marksten af varierende højde og tilhugne kvadre, mens ridehuset og laden mod gården står uden synlig sokkel. Murfladerne på samtlige længer afsluttes under tagudhænget af brede, hvidkalkede hovedgesimser, der har en let varierende profil fra bygning til bygning. På laden følger gesimsen nordgavlens overkant. Portfløj, nordre sidelænge, lade og ridehus har udelukkende tagrender over indgangsdørene. De sammenhængende avlslænger har ældre støbejernsstaldvinduer af varierende type og har nyere, men traditionelt udførte revleporte og -døre. Vinduerne er malet rødbrune og porte samt døre er rødmalede. Muråbningernes lysninger er hvidkalkede. Gregersens Hus og den sydlige sidebygning har både ældre og nyere, traditionelt udførte torammede vinduer med enten tre eller otte ruder i hver ramme. Størstedelen af disse vinduer sidder i fladbuede muråbninger. Dørene i ældre hvidmalede døre, hvoraf nogle har glaspartier i øverste halvdel.

I det indre er den nordlige del af portfløjen og den nordlige sidelænge indrettet til restaurant med gennemlyste serveringslokaler tilhørende køkken, garderobe og toiletter. Der er både nyere tegl- og klinkegulve, pudsede vægge, pladebeklædte lofter og bræddelofter med synligt bjælkelag og langsgående stolpe-dragerkonstruktion ligeledes af tømmer. Tagetagen er uudnyttet og anvendes til opbevaring. Her er et nyere, traditionelt bræddegulv, den ældre tagkonstruktion er synlig og taget har fast undertag. Den sydlige del af portfløjen er indrettet til et åbent magasinrum med støbte gulve, pudsede, hvidkalkede vægge og bræddelofter med synligt bjælkelag og stolpe-dragerkonstruktion. Tagetagen er også indrettet til magasin med pladebeklædte skråvægge og lofter i hanebåndshøjde samt nyere, lakerede bræddegulve. Gennem en stor skydeport i stueetagen er der indgang til agerumsladen, der også er indrettet til magasin i begge etager. Her er støbt gulv og en nyere treskibet trækonstruktion, der bærer et etagedæk med magasin over det midterste skib. Den treskibede konstruktion er udført med moderne bolte og vinkelbeslag. I agerumsladen er den gamle, nordre køreport synlig i det indre. Ydervæggene er pudsede og kalkede og der er en ny tagkonstruktion med indvendig rockwoollignende isolering.

Via nyere, traditionelt udførte ligeløbstrapper er der adgang til etagedækket, der er et lukket magasinsum med nyere, lakerede bræddegulve, pladebeklædte vægge og lofter, der også har et nyere, synligt bjælkelag. De bærende konstruktioner i væggene er udført af træ og stål. Herover er indrettet endnu et magasinrum, ligeledes med nyere bræddegulve, og her er ladens nyere tagkonstruktion synlig, der er et delvist bræddeloft lagt over de øverste hanebånd. Fra laden er der i begge etager indgang til ridehuset, der står som et stort rum med et indskudt dæk i bjælkelagshøjde i halvdelen af bygningens længde. I Ridehusets indre er der støbt gulv, ydervæggene og gavle er pudsede og kalkede og der en ny sammenboltet limtræstrækonstruktion med et fast undertag af træplader. Via ligeløbstrapper af limtræ er der adgang til den indskudte etage, hvis kanter er afgrænset med stålgelændere.

Samtlige vinduer i portfløj, sidelænge, lade og ridehus er forsynet med forsatsruder, der er fastgjort på de indvendige murflader, så de dækker muråbningerne hvori vinduerne sidder.

Den toetagers del af den søndre sidelænge rummer i det indre kontorer, personalefaciliteter og arkivrum for Slægtgårdsarkivet. Det indre er præget af en delvis bevaret planløsning bestående af mindre rum i stueetagen, mens overetagen er åbnet til hanehåndshøjde. Materialeholdningen er nyere og delvis traditionel med nyere klinkegulve, korkgulve og lakerede bræddegulve, ydervæggene er pudsede og hvidtede, mens lofter og skråvægge er pladebeklædte, der bevaret enkelte ældre fyldingsdøre fra omkring begyndesen af 1900-tallet. I øverste etage er hanebåndene er synlige. Skorstenene er bevaret i det indre. Trappetårnet har en muret trappe af tegl, og vægge samt undersiden af trappens løb er kalkede. Den vestlige del af sidelængen er som nævnt blot i en etage og er indrettet til værksteder, hvor rummene står med støbte gulve, pudsede og kalkede ydervægge og bræddelofter med synligt bjælkelag.

I det indre er Gregersens Hus præget af en ældre planløsning på begge etager, hvor den gennemgående midterskillevæg er bevaret, samt en hovedtrappe og en bitrappe i henholdsvis bygningens østre og vestre ende. Stueetagen er indrettet med et enkelte større møderum og mindre rum, der primært anvendes til opbevaring og personalefaciliteter med et nyere bad, der vender bort fra gårdspladsen. Første etage rummer en række repræsentative stuer og gæsteværelser samt et ældre køkken og bad, der vender væk fra gårdspladsen. Materialeholdningen er primært ældre med gulve af fliser, terrazzo, parket og brædder samt tæppebelagte gulve, pudsede vægge og lofter. Flere lofter har enkle stukprofiler. Begge trapper er ældre og gelænderne har drejede balustre og hovedtrappen en drejet mægler på udgangstrinnet. Dørene er ældre fyldingsdøre fra omkring 1900-tallets begyndelse og der er tilhørende gerichter og dørgreb af messing. Tagetagen er uudnyttet og anvendes til opbevaring. Her er et ældre, ubehandlet bræddegulv, den ældre tagkonstruktion er synlig og der er fast undertag. Skorstenene er ligeledes bevaret i det indre.

Den miljømæssige værdi ved Avlsgården knytter sig til anlæggets beliggenhed langs hovedlandevejen mellem Randers og Grenå, hvor de lange bygningskroppe og den gavlkronede port danner en imponerede ramme og ankomst til herregården. Avlsgården indrammer også det enorme, åbne gårdrum, der omgiver indkørslen der danner en akse op til hovedbygningen. Gårdrummet er således med til at opbygge ankomsten til herregårdens hovedbygning. Hertil kommer rækken af lindetræer og de omgivende grusveje, der skærmer bygningerne og underbygger det velbevarede kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Avlsgården knytter sig i det ydre til dens placering i relation til hovedbygningen, der på traditionel vis ligger på en borgbanke omgivet af vandfyldte grave. Bygningsanlægget afspejler den traditionelle herreborgs opbygning med et stenhus, der både tjente som magasin og som tilflugtssted i ufredstider. I tilknytning til stenhuset lå bindingsværksbygninger, der fungerede som herremandens daglige bolig; umiddelbart udenfor gravene lå den tilhørende avlsgård.

Gammel Estrups beliggenhed i det vandrige område nær Alling Å har både haft forsvarsmæssig og driftsmæssig betydning. Gården var oprindelig studegård, hvor man har udnyttet engene som foderressource, mens de højere liggende agre blev opdyrket. I Avlsgården er dette aflæseligt i de store avlslænger, der både har kunnet rumme afgrøder og et omfattende kvæghold. Hertil kommer Gregersens Hus og den søndre sidelænge, der med to etager, den tætte takt af trævinduer, døråbninger og skorstenspiber står i kontrast til avlslængernes relativt få støbejernsvinduer og deraf mere lukkede karakter, hvilket tydeligt signalerer at disse længer har været tænkt som menneskeboliger.

De store, grundmurede længer med svungne renæssancegavle har med placeringen langs landevejen, har signaleret ejerens store besiddelser og høje status i datidens samfund. I sammenhæng med hovedbygningen er Avlsgården således en fornem repræsentant for en stor herregård med tilhørende landbrug.

I det indre knytter den kulturhistorisk værdi sig til de store rum og deres enkle materialeholdning i form af støbte gulve, bræddegulve, hvidkalkede ydervægge og bræddelofter med synligt bjælkelag. Hertil kommer de bevarede muråbninger eller spor i det ældste murværk, der vidner om bygningernes lange udviklingshistorie. I laden er den gamle funktion som agerumslade endnu aflæselig i den bevarede køreport i nordgavlen, hertil kommer at den nye treskibede trækonstruktion antagelig mimer den oprindelige højremskonstruktion, der traditionelt havde to langsgående, åbne skillevægge, der inddelte rummet i midtskibet, midtergulvet, og to smallere sideskibe, agerummet, der ligger ud mod gårdspladsen og baggulvet, der lå bag midtergulvet.

Den kulturhistoriske værdi ved Gregersens Hus og den søndre sidelænge knytter sig i det indre til de bevarede dele af de ældre planløsninger med stort set intakte langsgående midterskillevægge og inddelingen i mindre rum, køkkener og badefaciliteter er placeret mod bygningernes bagside, mens repræsentative rum, stuer og gæsteværelser er placeret mod gårdspladsen. Hertil kommer hoved- og bitrappe i Gregersens Hus og det karakteristiske trappetårn med trappe i den søndre sidelænge. Endelig knytter der sig betydelig kulturhistorisk værdi til de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, indbyggede skabe, synlige hanebånd og den synlige tagkonstruktion.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til det samlede bygningsanlæg omkring den vidtstrakte gårdsplads, hvor bygningernes ensartede materialeholdning giver det store bygningsanlæg stor sammenhængskraft. Hertil kommer de lange og ret tillukkede murflader og de store ubrudte tagflader, der får bygningskroppene til at stå som markante blokforme. Der knytter sig endvidere arkitektonisk værdi til de brede gesimser, der tydeligt markerer mødet mellem murfladerne og de store ubrudte tagflader. Denne arkitektoniske kvalitet træder i avlslængerne særlig tydeligt frem i kraft af, at bygningerne udelukkende har tagrender over indgangsdørene. De få og korte tagrender, understreger tillige bygningsanlæggets autentiske og gennemført traditionelle udtryk. De to sidelænger i nord og syd for gårdspladsen skiller sig med sine to etager, skorstenspiberne og den tætte vinduestakt ud som beboelsesbygninger og fremstår med de fladbuede stik og mere detaljerede gesimser med et næsten pynteligt udtryk i forhold avlslængernes store, lukkede mur- og tagflader. Endelig knytter der sig betydelig arkitektonisk værdi til avlslængernes facade mod landevejen og de mange svungne renæssancegavle, der giver Avlsgården et storladent og særdeles karakterfuldt udtryk udadtil.

Læs videre om

• Auning Hospital
• Gammel Estrup, Grenaa
• Hammelev Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen