Grenaa gamle Rådhus

Rådhusbygningen blev opført i 1806-08 efter tegninger af bygmester Just Møller (1744-1808), og stod først færdig efter Møllers død. Grunden var blevet købt til byen og den eksisterende købmandsgård revet ned af byfoged Aagaard i 1804. Arrestbygningen blev opført i 1879 efter tegninger af Statsbanernes arkitekt Thomas Arboe (1836-1917).

Grenaa Gl. Rådhus ligger med facaden ud til Tovet, nord for kirken, hvor Mogensgade og Lillegade møder Torvet. Arrestbygningen er bygget vinkelret på rådhuset mod nordøst, således at halvdelen af arrestbygningens søndre gavl møder rådhusets nordre langside. Hjørnet mellem de to bygninger danner en lille gård, der afskærmes mod torvet af en muret, pudset mur afdækket af røde teglsten, hvori der sidder en tofløjet fyldingsdør. Grunden, hvorpå bygningerne ligger lukkes mod nord af en nyere, toetages bygning, der ikke er omfattet af fredningen. Imellem bygningerne er et gårdrum. I gården er en smal vandregård afspærret med høje spærremure, der er bygget sammen med et mindre udhus, der ligeledes er muret og skuret som spærremurene. Vandregårdene og udhuset er ikke omfattet af fredningen fredet. Begge bygninger er grundmurede i to etager under valmede tage af røde vingetegl.

Rådhuset er ni fag langt, pudset og kalket mørk rosa med hvidkalkede dekorationer på en sokkel af granitkvadre. På gårdsiden er soklen markeret af et sortkalket bånd. I rygningen er to hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og krave, og i tagfladerne enkelte tagvinduer. Facaden deles i tre afsnit af en trefags, båndfuget midtrisalit med frontispice. Førsteetagen er markant højere end stueetagen. Facadens dekorationer udgøres endvidere af hjørnepilastre og centralt placerede, retkantede bånd mellem sidepartiernes midterste vinduesfag. Øverst er afsluttes murene af en sparrenkopgesims, der også følger trekantsfrontonen. Vinduespartierne i midtrisalitten indrammes af retkantede indfatninger og pudsede sålbænke på konsoller. I midtrisalitten indrammes den originale, lakerede, tofløjede fyldingsdør af en portal med årstallet 1805 under gesimsen.

Den vestre gavl er helt lukket og i den østre er en nyere, bræddebeklædt dør ud til det lille gårdrum mellem rådhuset og arresten. I gårdsiden er en nyere pladedør og på det sidste fag, op mod arresten er en halvcirkulær, enetages karnap ud til fangegården. Stueetagens vinduer er torammede, seksrudede vinduer mens førsteetagens er korspostvinduer med todelte underrammer. Vinduerne er malet perlegrå, med undtagelse af karnappens og det ene vinduesfag mod fangegården, der er malet i en rustrød nuance. Vinduerne er overvejende nyere, traditionelt udførte vinduer med koblede rammer, dog er der bevaret flere ældre vinduer i gårdsiden.

Rådhuset har i det indre en central placeret forhal, hvor den originale hovedtrappe af træ med svungen mægler og værn af træ leder til førsteetagens repos og fordelingsgang ud mod Torvet. Den originale grundplan er delvist bevaret i første etagens tre sale. I stueetagen er et gennemlyst rum i den vestre del med to støbejernssøjler. Bag forhallen er mindre rum og vest for forhallen er køkken og kontor mod Torvet samt den tidligere vagtstue med et nyt toilet mod gården. Et tilsvarende køkken, serverrum og toilet findes på førsteetagen ovenover. Stueetagen har nyere flisegulve og førsteetagen bræddegulve. Væggene og de fleste lofter er pudsede. Der er en væg med synligt overmalet bindingsværk i stueetagen og i forhallen har loftet synligt bjælkelag og loftsbrædder. I stueetagen er dørene overvejende pladedøre eller nyere fyldingsdøre, mens førsteetagens tofløjede fyldingsdøre er bevaret med gerichter, hængsler og ægformede greb. I førsteetagens store sal bærer pilastre med forgyldte stafferinger en stukgesims og i loftet er en stor stukroset. Tagetagen er uudnyttet, har synlige konstruktioner, og tagstenene er understrøgne.

Arresten er mod gården opført i gul, blank mur, gårdsiden er vandskuret lys grå over en pudset, mørkegrå sokkel. Den nordre gavl er skævt vinklet. Hjørnerne er markeret med kvaderpilastre og murene afsluttes med en sparrenkopgesims, alle dekorationer er i gul blank mur, dog er gårdsidens gesims pudset og hvidkalket. I tagfladerne er en række nye tagvinduer og på den søndre gavl er påsat årstallet 1879 over en ny grønmalet dør med et femdelt overvindue. I facaden mod torvet er tre originale, rødmalede, støbejernsvinduer i fladbuede åbninger i hver etage. I gårdsiden er nyere, trerammede, hvidmalede vinduer med hvide, oplukkelige gitre for samt to mindre støbejernsvinduer lig facadens.

I gårdsidens søndre fag er en grønmalet, nyere dør med et overvindue dækket af tremmer. Arresten er internt forbundet med den nye, nordre tilbygning på begge etager og de to bygninger er indrettet til et kommunale aktivitetsrum for unge. I arresten er den originale grundplan genkendelig på begge etager, hvor en svær mur opdeler etagerne i en fordelingsgang ud mod torvet og en række celler mod gården. Ved den søndre gavl er den originale hovedtrappe af træ. Trappen leder til et teknikrum i kælderen og til tagetagen, der er indrettet til mødelokaler og teknikrum. En ny, åben trappe forbinder tagetagens møderum med cellen nedenunder. Enkelte celler er omdannet i nyere tid; i stueetagen er en celle omdannet til toiletter og på begge etager, er der lavet murgennembrydninger, så celler er internt forbundne. På begge etager er der toilet i den nordre gavl i forbindelse med overgangen til den nye tilbygning. Gulvene er støbte og de fleste belagt med linoleum, vægge og lofter er pudsede. Stueetagens celler har monierhvælv, og i gangene er nyere akustiklofter. Der er bevaret svære celledøre og jerngitterdøre for enden af gangene. Endvidere ses nye pladedøre, i tagetagen er synlige hanebånd.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningernes placering i Grenaa gamle bykerne, hvor de udgør en væsentlig del af indramningen af torvet og kirken. Bygningerne markerer og definerer byrummet i mødet mellem Lillegade, Torvet og Mogensgade og er samtidigt et visuelt fikspunkt ved ankomsten Til Torvet fra både syd og øst. Endvidere fremtræder bygningerne gennem deres proportionering, traditionelle materialeholdning og fritliggende beliggenhed som en umistelig del af Torvets historiske bybillede.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningerne som en velbevaret repræsentant for et rådhus med tilknyttet arrestfunktion, som et udtryk for byens vækst og ambitioner op igennem 1800-tallet, hvor Grenaa investerede i et anstændigt rådhus tegnet af en kendt bygmester, Just Møller, som også var involveret i Ebeltoft Rådhus. Også arrestbygningen senere blev udført af en kendt arkitekt. Det oprindelige bygningshierarki er intakt, ligesom bygningernes oprindelige funktioner stadig er aflæselige. Rådhusbygningen fremstår som den præsentable, offentlige bygning med henvendelse mod torvet. Arrestbygningen i blank mur er mere beskeden i sin fremtræden og overvejende lukket mod offentligheden, kun brudt af de fladbuede, små støbejernsvinduer, der med deres højtsiddende placering og udformning klart signalerer arrestfunktionen.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi for rådhusbygningen sig endvidere til placeringen ud til byens torv og kirke, der vidner om rådhusfunktionen, ligesom bygningens klassicistiske arkitektur med midtrisalit, fronton, stejlt, valmet tag, dekorationer og portal har afspejlet bygningens magtpolitiske betydning. Rådhusets treledede hovedgesims med sparrenkopper er karakteristisk for Just Møller og ses på flere af hans bygninger, eksempelvis på Lykkesholm og Bjørnholm. Også triglyf-kapitælerne på indgangsportalen er kendetegnende for Just Møller. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i rådhusbygningens indre til de bevarede dele af den originale grundplan, der afspejler rådhusets oprindelige funktion, herunder forhallen med trappen op til førsteetagens rådssal og de tilstødende lokaler samt vagtstuen i stueetagen. Hertil kommer de bevarede tofløjede, fyldingsdøre med gerichter og greb, pilasterdekorationer, stukkatur og forhallens synlige bjælkelag med brædder, der vidner om indretningen og stilidealet på opførelsestidspunktet. I arrestbygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig ligeledes til de bevarede dele af den ældre grundplan, der ses i cellegangen, cellerne og trapperummet. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder hovedtrappen, celle- og gitterdøre, cellernes monierhvælv og de oprindelige støbejernsvinduer.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til helheden af de to bygninger, hvor arrestbygningen på fin vis underordner sig rådhusbygningen. Rådhusbygningen fremtræder statelig med sin høje første etage, den symmetriske komposition omkring midtrisalitten ved dekorationerne samt det elegante, stejle valmede tag, der afsluttes af skorstenspiberne. Arrestbygningens overvejende lukkede bygningskrop er ligeledes smukt proportioneret. Det fine blanke, murværk, kvaderpilastrene og de fint formede støbejernsvinduer giver bygningen en rolig, neddæmpet værdighed ud mod det offentlige byrum trods dens oprindelige indadvendte orientering.

Læs videre om

• Anholt Fyr
• Gammel Estrup, Grenaa
• Hammelev Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen