Allégade 8 A, Frederiksberg

Allégade var hovedgaden i Landsbyen Ny Amager eller Ny Hollænderby, der blev anlagt af 20 efterkommere af de hollandske amagerbønder på Christians IV.s tidligere ladegårds marker i 1651. Landsbyen blev anlagt med 10 gårde på hver side af Allégade. Men i 1658 blev landsbyen ødelagt, hvorefter den blev bygget op fra grunden for at brænde ned i 1697. Landsbyen blev atter genopbygget og udvidet i de efterfølgende år, men gårdenes havelodder blev mindre og muligheden for at ernære sig ved landbrug forsvandt. I stedet blev en del af gårdene gradvist overtaget af velhavende københavnere som brugte dem til lystgårde, mens andre blev ramme om småhåndværk, soldaterindkvartering og ikke mindst restaurationsvirksomhed. I løbet af 1700-tallet tog landsbyen navn efter Frederiksberg Slot. Allégade 8 A udgør den ene halvdel af det samlede forhus, der blev opført i 1866 af arkitekten J.E. Lampe. Bygningen blev opført til beboelse med én lejlighed på hver etage. Lejlighederne var disponeret med spisestue, en tre fags sal, herreværelse og stue mod gaden, mens der mod gården var pigekammer, spisekammer og køkken i forbindelse med køkkentrappen samt et værelse på hver side af hovedtrappen. Den høje kvist blev tilføjet i ca. 1928 som erstatning for en tidligere kvist af samme type som de resterende. Der har formentlig været restauration i stueetagen siden begyndelsen af 1900-tallet. Restaurationen blev senest ombygget i 1999, hvor også tilbygningen fik sit nuværende udseende.

Allégade 8 A er beliggende i husrækken på den østre side af Allégade, der er en af Frederiksbergs ældste gader. Allégade 8 A består at et hovedhus adskilt fra vejen af en langstrakt forhave. Bag ved huset er en gård med et baghus, og en tidligere portnerbolig der i stueetagen er bygget op til gårdsidens tre sydligste fag. Baghuset og portnerboligen er ikke omfattet af fredningen. Forhuset 8 A udgør halvdelen af et samlet forhus, der er spejlet over midten, adskilt af en brandkam. Allégade 8 A er grundmuret over en let fremspringende muret, sortmalet sokkel. Facadens murværk er i krydsforbandt med rige dekorationer af spejle og savsnitsgesimser. Murværket er malet over i en lys sandfarve, mens dekorationerne er malet i en brun farve. I spejlene er isat englehoveder. Over alle vinduer er fladbuede stik, der mod gaden har fremhævede slutsten. Taget er et heltag behængt med sortglaserede tegl afsluttet med tegldækket brandkam mod nord og gavlkam mod syd, og i rygningen er tre høje, skorstenspiber i røde tegl med sokkel og krave samt i tagfladen mod gården ydereligere en skorstenspibe. I tagfladen er flere jerntagvinduer og fire blikkenslagerkviste mod både gården, tre mod gaden og mod gaden endvidere en højere kvist med glas i siderne. I det nordligste fag er en portgennemkørsel, der aflukkes mod gade og gård af en nyere, tofløjet rammeport med ruder i den øvre del. Portrummet er asfalteret, væggene og loftet er pudset og gulmalet og væggene har påsatte røde lister. Gårdsiden fremstår med overpudset, gulmalet stueetage mens de øvrige etager er malet i samme farve som facaden med krydsforbandt og trykket fuge. Gårdsiden afsluttes med hovedgesims. Ud for stueetagen mod gaden er tilbygget en nyere, enetages bygning i træ og glas. I gårdsiden leder en brandtrappe til en nyere pladedør med overvindue i første sals højde, og i portrummet er en nyere tofløjet fyldingsdør. Vinduerne er mestendels ældre, brunmalede korspostvinduer varierende i alder, der mod gården er trerammede. Rammerne er dels, udelte, torammede og småsprossede. Vinduerne i stueetagen er højere end de øvrige. I kvistene ses to- og trerammede vinduer ligeledes varierende i alder og underdelinger. Der er enkelte nyere, traditionelt udførte vinduer mod gården. Vinduerne er forsynet med forsatsruder. På gårdsiden er vinduet i første etagens sydligste fag blændet og delvist dækket af en installationskasse. Bygningen er i det indre indrettet med restauration i stueetagen, én lejlighed i tagetagen og to lejligheder på de øvrige etager. Der er adgang til den originale hovedtrappe fra portrummet, mens der fra første etage i gården er adgang til den originale køkkentrappe. Hovedtrappens reposer er belagt med linoleum, væggenes brystning har påsatte lister, og alle hoveddøre er nyere pladedøre. Den originale grundplan er genkendelig på alle etager dog er lejlighederne på 1. og 2. etage delt i en mindre og en større lejlighed. Etagerne er disponeret omkring to centralt placerede hovedskillevægge, hvorimellem der er en langstrakt, central fordelingsgang, der i den store lejlighedstype leder til tre stuer/værelser en suite mod gaden, og mod gården et køkken, værelse og bad af varierende type i midten af bygningen. De mindre lejligheder er indrettet med stue og værelse mod gaden og køkken mod gården samt et bad i midten af lejligheden. Stueetagen er et stort restaurationslokale med toiletter mod gården. Lokalet er forbundet til den nyere tilbygning med gennemgang via facaden, hvor vinduer og døre er fjernet. Der er adgang til det uudnyttede spidsloft via en loftslem. I flere lejligheder er der nyere overflader, herunder linoleums-, flise- og parketgulve, ældre gulve belagt med tæpper samt nedhængte lofter. Generelt er der i bygningen bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, bindingsværksskillevægge, lysnings- og helpaneler, fodpaneler, stukgesimser og -rosetter, et- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter. Der ses enkelte nye stukarbejder.

Den miljømæssige værdi for Allégade 8 A knytter sig til bygningens placering i Allégades husrække, hvor den indgår som en integreret del af gadens særlige bebyggelsesstruktur, som er karakteriseret af de tilbagetrukne forhuse med mindre baggårde og de langstrakte forhaver omkranset af stakitter. Ligesomtilhørsforholdet til Allégade 8 D-E er af væsentligt karakter, trods de to halvdeles varierende facadebehandling.

Den kulturhistoriske værdi ved Allégade 8 A knytter sig i det ydre til beliggenheden i Allégade, der er en af Frederiksbergs ældste gader. Bygningens tilbagetrukne placering på grunden vidner om Allégades historie og udvikling, hvor de oprindelige landejendomme gradvist blev erstattet af etageejendomme, der dog har bibeholdt den oprindelige bebyggelseslinje ud mod gaden. Hertil kommer facadens rige dekorationer i tegl og den symmetriske komposition, der bør ses i helhed med den anden halvdel af forhuset, der afspejler det historicistiske stilideal. Afskallingen af maling på facaden i nr. 8 A viser, at murværket under malingen er udført med mønstermurværk i røde og gule tegl, hvilket var karakteristisk for periodens mere nationalprægede historicistiske ideal. Endvidere kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de i store træk bevarede grundplaner med centrale fordelingsgange og disponeringen af de finere stuer mod gaden og værelser og køkkener mod gården. Hertil kommer de originale og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder trapperne med værn, brædde- og plankegulve, bindingsværksskillevægge, én- og tofløjet fyldingsdøre og vinduerne, med alle detaljer, stukgesimser og -rosetter, brystnings-, hel- og lysningspaneler, der vidner om bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi for Allégade 8 A knytter sig i det ydre til den grundmurede bygningskrop med teglhængt tag, tre skorstenspiber og kviste mod gård og gade. Facaden indgår som del af den symmetriske komposition, der centreres omkring spejlingen over det samlede forhus midte, hvor portene i de to halvdele, som ligger skulder ved skulder, giver bygningen et fortættet midterparti, der sammen med brandkammen, understreger todelingen. Trods de to halvdeles forskellige facadebehandling samler de raffinerede, vandrette teglstensdekorationer bygningen til en elegant, karakterfuld helhed. Den arkitektoniske værdi for Allégade 8 A knytter sig i det indre til de højloftede rum og interiørernes stukarbejder, paneleringer og de dobbeltfløjede fyldingsdøre, der bidrager til bygningens herskabelige fremtræden.

Læs videre om

• Det grønne Funkishus, Frederiksberg
• Frederiksberg Allé 104
• Møstings Hus, Frederiksberg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen