Anna og Michael Anchers Hus, Skagen

I 1801 fandtes på matriklen et ni fag langt hus tilhørende degn Peder Hejselbeck. Efter et par ejerskifter stod skipper Ole Eriksen som ejer ved den følgende brandtaksation i 1811. Han lod huset udvide med et fag i henholdsvis 1819 og 1824 til i alt 11 fag. Ole Eriksen døde i 1825, og i 1827 blev huset købt af hans enke, Inger Nielsdatter, på en dødsboauktion. Ved brandtaksationen samme år var huset opdelt, idet syv af de i alt 11 fag takseredes under betegnelsen Byens Jordmoderhuus, medens enkemadam Eriksen boede i de resterende fire fag. Hele huset nedbrændte i 1829. Byens Jordmoderhus omtales herefter ved brandtaksationen i 1837, hvor det nu lå i Vesterby.

Enkemadam Eriksens nye hus blev opført på tomten, og bestod af bindingsværk tækket med strå. I 1840 blev huset udvidet mod vest med tre nye fag. De stod opført i mur og bindingsværk med tegltag og var indrettet med stue, kammer og forstue. I 1860 blev huset yderligere udvidet mod vest, denne gang med fire teglhængte og grundmurede fag, der havde et udskud på nordsiden. Ved den følgende taksation i 1867 blev det 11 fags hus beskrevet, og der var hele huset da teglhængt. De fire østligste fag, der var de ældste, stod i fjælleklædt bindingsværk, medens resten af huset, de syv vestligste fag, der alle havde udskud mod nord, var grundmurede. Huset var indrettet med tre stuer, to sovekamre, børnekammer, fadebur, gæste- og pigekammer samt køkken.

Enkemadam Eriksen havde i 1838 solgt huset til sin nabo, bagermester Augustinus Saxild, hvis enke Anna Sørine Saxild i 1878 videresolgte huset til sin broder exam. juris. Niels Kjelder. Han havde da boet i huset i en længere årrække, idet han står angivet som ejer ved en brandtaksation allerede i 1853. Fra boet efter Niels Kjelder blev huset overtaget af dennes husbestyrerinde, Jomfru Ingeborg Melsen. Hun videresolgte i 1884 huset til maleren Michael Ancher, der flyttede fra Det Gamle Havehus til Markvej 2. Foruden beboelseshuset fandtes da også et lokum, et lysthus samt et skibsruf, alle tre nævnte huse blev nedbrudt i 1919.

I 1911 tegnede arkitekten Ulrik Plesner en udvidelse til Michael Anchers hus, der blev brandtakseret i 1913 efter endt om- og tilbygning. Huset var blevet udbygget mod nord med en større mellembygning, der var indrettet med køkken, spisekammer og spisesal, og derover loftsværelser. Mellembygningen forbandt det gamle hus med et ligeledes nyopført atelier.

Michael Ancher døde i 1927 og hans hustru malerinden Anna Ancher otte år efter. Efter forældrenes død flyttede datteren, Helga Ancher, fra huset, der herefter stod ubeboet og aflukket i en længere årrække. Efter Helga Anchers død i 1964 gennemgik huset samt interiør og malerisamling en omhyggelig restaurering, hvorefter huset åbnede som museum. Husets oprindelige karakter blev genskabt som den var på Anna og Michael Anchers tid, og sådan som Helga Ancher ønskede det i sit testamente.

I 1997 blev de to små skorstene omsat, og den øverste del af den store skorsten blev repareret i 2006.

Tilbagetrukket fra vejen og omgivet af en stor have, ligger Anna og Michael Anchers Hus, som er et fritliggende bygningsanlæg bestående af flere sammenbyggede, grundmurede længer. Nærmest Markvej ligger en ældre, øst-vest vendt længe med et udskud på nordsidens vestre del. I østenden er længen, ved en større mellembygning, bygget sammen med en nordfor beliggende atelierbygning.

De enkelte længer står med sorte sokler, rødkalkede murflader, hvidkalkede hovedgesimser og teglhængte, halvvalmede heltage med hvidtet kantforskælling langs tagryg og gavle. I rygningen sidder flere murede og hvidtede skorstene med sokkel og krave, hvoraf dem på mellem- og atelierbygning er udført med tulipanformede kroner. Vinduerne er enten malet hvide eller mørkegrønne, og er traditionelle torammede, opsprossede vinduer eller to og firefags krydspostvinduer af dannebrogstypen. Vinduerne sidder i hvidtede murfalse. Dørene er mørkegrønne. Mod nord findes en portalindrammet, tofløjet havedør.

Bygningen fungerer som museum og står indrettet med møblement og indbo, som da Anna og Michael Ancher boede i bygningen. I den ældre længe er interiøret kendetegnet ved bejdsede bræddegulve, pudsede eller limfarvede vægge med brystningspaneler enkelte steder, ovnnicher og enten pudsede lofter eller bræddelofter med synligt bjælkelag. Hertil kommer fyldingsdøre med bemalinger i fyldingernes spejle, kakkelovnspilastre samt udskårne og bemalede gerichter fra en anden gård, fundet og opsat af Michael Ancher. Atelierbygningen er kendetegnet ved et meget højloftet atelierafsnit med bjælke og bræddeloft, vægnicher, muret pejs samt nybarokke gerichter med knækkede indfatninger og brede trefyldingsdøre, mens mellembygningen er kendetegnet ved bræddegulve, støbte gulve og pudsede lofter.

Den miljømæssige værdi ved Anna og Michael Anchers Hus knytter sig til bygningens fritliggende og tilbagetrukne placering midt i en stor have, omgivet af det for Skagen så karakteristiske, lave plankeværk. Med sine mange sammenbyggede volumener samt den store have, bidrager Anna og Michael Anchers Hus til opretholdelsen af det historiske kulturmiljø i Skagen. Hertil kommer bygningernes grundform og materialemæssige lighed med den øvrige bybebyggelse, som er karakteriseret ved længebebyggelser med kantforskællede tage og kalkede murflader.

Den kulturhistoriske værdi ved Anna og Michael Anchers Hus knytter sig i det ydre til bygningens egnskarakteristiske træk, herunder den ældre længes øst-vest vendte gavle, der skulle yde mindst mulig modstand mod vestenvinden, samt alle længernes hvidtede kantforskælling og murfalse. Hertil kommer den for Ulrik Plesner typiske vinkelbebyggelse med sine nybarokke motiver i form af de særdeles markante hovedgesimser, store tulipanformede kroner på skorstenene samt nordgavlens kraftige portal med profileret udkragning.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det usædvanligt velbevarede interiør, der i det store hele står som dengang Anna og Michael Ancher boede i bygningen. Dette gælder lige fra planløsning og rumfordeling over den generelle materialeholdning i gulve, vægge og lofter til de mange velbevarede bygningsdele og – detaljer, herunder de af kunstnerne bemalede dørfyldinger. Særlig interessant er atelieret, der på fuldendt vis forlener atelierfunktionen med Ulrik Plesners nybarokke formsprog. I denne henseende er nicherne omkring den munkestensmurede pejs og den svære, mørkbejdsede loftskonstruktion særlig markante.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi i mellembygningens indretning med praktiske og sanitære funktioner, herunder det adskilte toilet og baderum med originalt badekar og vandvarmer med brusehoved samt grovkøkken med støbejernsgruekedel og køkken med spisekammer samt støbejernskomfur.

Arkitektonisk fremtræder Anna og Michael Anchers Hus i det ydre som flere sammenbyggede og selvstændige bygningsvolumener, der holdes sammen af en ens materialeholdning og en meget karakteristisk farvesætning.

Den ældre længe fremstræder således som et enkelt, stilfærdigt og udpræget traditionelt, langstrakt volumen med halvvalmede gavle og en næsten ubrudt tagflade med kantforskælling og hvidtede skorstene. Indvendigt har længen bevaret en ældre rumstruktur og et ældre interiør, som bidrager til oplevelsen af et velbevaret, historisk domineret indre. Særlig markant er den lave loftshøjde, der står i skarp kontrast til den nyere atelierbygnings store loftshøjde.

Den arkitektoniske værdi ved de, af Ulrik Plesner, tilbyggede bygninger relaterer sig i det ydre til det kraftfulde, nybarokke formsprog med de voldsomt profilerede hovedgesimser og høje tagflader. Det særdeles ekspressive udtryk kulminerer i nordgavlens fremskudte portal og fyldige gesimser, der i samspil med de meget markante skorstenspiber og den gennemgående, kontrastfyldte farvesætning i hvid og rød, resulterer i et skalamæssigt afdæmpet, men formsprogmæssigt monumentalt udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til det højloftede atelier med de karakteristiske, højtsiddende og meget store vinduer, de hvide vægge samt detmørkbejdsede gulv og loft. Udtrykket har samme kraft og kontrastfylde som det ydre og har qua interiøret bevaret en eksemplarisk, autentisk atmosfære. Endvidere er der arkitektonisk værdi i kontrasten mellem Michael og Anna Anchers atelierer, hvor sidstnævnte er meget nedtonet i sit udtryk, men stadig er karakterfuldt ved det store lysgivende ateliervindue i loftet.

Læs videre om

• Anchers Hus, Trap Danmark
• Fiskepakhusene, Skagen
• Gammel Kirkesti 8, Skagen
• Saxilds Gård, Skagen

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen