Saxilds Gård, Skagen

I et skøde fra 1810 står der, at enken efter Tolder og Fyrinspektør Rasmus Saxild har solgt sin nyopførte gård, som var beliggende i Skagen Østerby. Gården bestod af et våningshus på 11 fag bindingsværk med tegltag samt to sidehuse. Et sidehus var beliggende øst i gården og bestod af 12 fag indrettet til brygge- og vognhus ligeledes af bindingsværk og med tegltag samt et nord i gården, der bestod af 11 fag, som var fjælleklædt og tækket med strå, og indrettet til stald og lade. Skønt gården på dette tidspunkt blev beskrevet som nyopført, eksisterer der en brandtaksation fra 1801, der angiver våningshusets længde til otte fag. Af husets tømmernummerering fremgår, at det oprindelige hus netop var af denne længde, og der kan således meget vel være tale om et ældre hus. Det nyopførte kan hentyde til en udvidelse af huset og en opførelse af nye længer.

Våningshusets længde blev i skødet fra 1810 angivet til 11 fag, men i brandtaksationen fra 1811 og videre frem til 1842 til ti fag. Husets ældste del er sandsynligvis udvidet mod øst til ti fag, idet fagene her er opført i samme byggestil, og for dørfagets vedkommende med samme type tømmernummerering som i husets ældste del.

I 1842 blev huset udvidet med et fag (til gæstekammer) og i 1851 med endnu et halvt fag mod øst, med grundmuret gavl og sydside. Ved den følgende taksation i 1857 blev længden imidlertid kun opgivet til 11 fag, det halve fag må derfor snarere opfattes som en ombygning af det i 1842 tilkomne fag, der ved grundmuringen af gavlen fik fjernet sin hjørnestolpe.

Efter delvise forbedringer med grundmur i sydsiden i 1840´erne og 1850´erne fremstår huset ved taksationen i 1867 med grundmuret sydside samt gavle, nordsiden står uændret i mur og bindingsværk. Først ved denne taksation angives længden til 13 fag, som huset står i dag. Udvidelsen svarer formentlig til de to vestligste fag, der har en anden tømmermærkning og byggestil. Huset stod da indrettet med fire stuer, to gæstekamre, loftskammer, folkestue, køkken og spisekammer. Den vestre af disse stuer beskrives af Ole Wivel i hans bog Rejsen til Skagen som en lille sal, hvis grågrønne skabelonmalede bræddevægge har stået uforandret siden 1840´erne. Denne stue har sandsynligvis fungeret som husets vesterstue.

Facaden blev i 1915, af arkitekten Ulrik Plesner, ombygget og forsynet med hvidkalkede, pudsede dekorationer.

Sidehuset, der fandtes øst i gården, blev i 1830 udvidet på østsiden med et udskud ved de fem sydligste fag. Husets sydgavl blev i 1865 omsat til grundmur, men ellers fremstod huset uændret i mur og bindingsværk. Først ved en taksation i 1927 beskrives det nu som grundmuret. Det var da netop ombygget, hvorefter det stod indrettet til beboelse samt vaskehus, rullestue og brænde- og cykelrum. Det var denne længe, der tidligere rummede bageri med bagerstuer.

Husets nordlige del fik i 1967 udskud ved østsiden og indrettedes til atelier. Det andet sidehus, der fandtes mod nord i gården, og som rummede stald og lade, nedbrændte i 1884, og på tomten opførtes en ny 15 fag lang grundmuret og teglhængt bygning, der ligeledes blev indrettet til stald og lade. Denne bygning blev i 1920 flyttet til Ullerupgård på Markvej 60.Gården har fået sit navn efter Rasmus Saxild og dennes efterkommere, i hvis eje den har været indtil 1959. Rasmus Saxild var en betydningsfuld skikkelse i Skagen i slutningen af 1700-tallet, idet han beklædte stillingerne som fyrforvalter, senere fyrinspektør, told- og konsumptionsforvalter, sandflugtskommissær og postekspeditør.

Saxilds Gård, der består af to fritliggende længer vinkelret på hinanden, ligger i en stor have i den nordlige del af byen. Nord- og østsiden af gårdrummet indrammes af to nyere udhusbygninger. Saxilds Gård anvendes af Museet Michael og Anna Anchers Hus til udstillinger og café.

Hovedlængen er 13 fag lang, gårdsiden står i bindingsværk, mens gavle og havesiden mod syd står grundmurede. Bygningen har teglhængt, kvartvalmet tag med kantforskælling og hvidtede skorstene i rygningen. Over den sorttjærede sokkel fremtræder bindingsværket, der tilsyneladende er opført af genbrugt skibstømmer, sorttjæret og fortrinsvist med gennemstukne bjælkeender, dokker i styrterum og undertavl, og uden hjørnestolper. Tavlene står gulkalkede, og øverst afsluttes gårdsiden af en hvid, profileret gesims. Den grundmurede haveside fremtræder med sorttjæret sokkel, pudset og gulkalket murværk, samt hvide, pudsede detaljer, herunder hjørnekvadring, langsgående brystningsprofil og tandsnitsgesims. Under hvert vindue er et rektangulært blændingsfelt. Gavlene fremtræder som havesiden, dog har de derudover hvidtede bånd i højde med havesidens gesims og langs tagfladerne. Under kvartvalmen afsluttes med en gesims i to rette led. Vestre overgavl er tillige forsynet med to diagonaltstillede, kvadratiske vinduer. I den nordlige tagflade er to teglhængte taskekviste med hvidmalede, småsprossede vinduer og rødmalede flunker. Herudover et nyere ovenlysvindue.

Vinduerne er hvidmalede og torammede, med enten seks eller tre ruder i hver ramme. De sidder let tilbagetrukket i en hvidtet murfals med skrå bundfals. I havesiden sidder desuden en hvidmalet, nyere tofløjet revledør foran en ældre tofløjet fyldingsdør med glas i øverste fyldinger. Døren er indrammet af hvide liséner. I gårdsiden sidder en nyere, grønmalet halvdør med profilerede brædder i rhombemønster og et diagonaltstillet vindue i øverste del. Indfatningen er også grøn. Herover sidder, i styrterummet, et lille rektangulært, grønmalet vindue.

Indvendigt fremtræder hovedlængen med en ældre rumdisponering med stuerne placeret ud mod haven og kamre mod vest samt mod gårdspladsen. I det gamle køkken, mod nordøst, er den nuværende adgang til bygningen samt billetsalg. Indvendigt fremtræder bygningen med en ældre materialeholdning, der er bræddegulve, pudsede eller bræddebeklædte vægge med bemalinger, fyldingsdøre og fritliggende bjælkelag med malede loftbrædder imellem. En smal trætrappe fører op til tagetagen, der er indrettet med et nyere toiletrum og værelser i en traditionel materialeholdning: bræddegulve, hvidmalet, profileret træbeklædning på skunk- og skråvægge samt fyldingsdøre og -skunklåger. Hovedlængen anvendes som udstillingsbygning for Michael og Anna Anchers Hus.

Den grundmurede sidelænge, der har et lille udskud i begge ender af havesiden, har nyere teglhængt heltag med kvartvalm i sydgavlen og står med kanforskælling og hvidtede skorstenspiber. Sidelængen fremtræder berappet og gulkalket over den lave, sorttjærede sokkel. Under taget afsluttes langsiderne af en hvidmalet gesims med tre retkantede led. Udskuddenes gesims har derimod kun to retkantede led. I tagfladen mod øst ses to nyere ovenlysvinduer. Vinduerne er hvidmalede og sidder let tilbagetrukket i en hvidtet murfals med skrå bundfals. Vinduerne er mestendels torammede med tre eller fire ruder. Hertil kommer udskuddenes etrammede vinduer, hvoraf ét er spidsbuet. I nordgavlen sidder et stort, nyere ateliervindue. Dørene er malet grønne og udgøres af fire døre med profilerede brædder i rhombemønster, to med diagonaltstillet kvadratisk rude, og en fyldingsdør samt en revledør.

Sidelængen anvendes som museumscafé og er i den sydlige ende indrettet med serveringsområde og køkken. Den mellemste del anvendes til depotrum og den nordlige ende er indrettet til værksted. Indvendigt fremtræder bygningen overvejende med en ældre materialeholdning, der er bræddegulve eller støbte gulve, pudsede vægge og fritliggende bjælkelag med loftbrædder imellem. I den nordlige ende, i det tidligere atelier, er der åbent til kip med synlige loftbjælker og hanebånd, og over naborummet er indrettet en stor hems, hvortil en nyere trætrappe fører op. På gulvet ligger nyere, kvadratiske teglklinker, væggene er pudsede og loftfladerne er beklædt med brædder. I den resterende del af bygningen er bevaret ældre fyldingsdøre, revledøre, gerichter og greb.

Saxilds Gårds miljømæssige værdi ligger i bygningernes solitære beliggenhed på en stor, græsbegroet hjørnegrund, omgivet af det for Skagenså karakteristiske røde plankeværk. Med sine to tilbagetrukne volumener, omkring et gårdrum, samt den velplejede, store have bidrager Saxilds Gård til opretholdelsen af et historisk kulturmiljø i Skagen. Hertil kommer bygningernes homogenitet med den øvrige bybebyggelse, som er karakteriseret ved kantforskællede tage og en gennemgående farvesætning i gul, hvid og rød.

Saxilds Gårds kulturhistoriske værdi knytter sig til længernes placering på den store grund, der vidner om, at Saxilds Gård var én ud af mange fritliggende gårde, der prægede områdets tidligere åbne land.

Hertil kommer bygningernes egnskarakteristiske træk, herunder hovedlængens øst-vest vendte gavle, der skulle yde mindst mulig modstand mod vestenvinden, længernes hvidtede kantforskælling og hvidtede murfalse, samt bindingsværket med gennemstukne bjælkeender. Bindingsværket er nogle steder genanvendt skibstømmer, som stammer fra de mange forlis, der tidligere prægede havet ud for Skagen og som flittigt blev genanvendt i husbyggeriet på den træfattige egn.

Udvendigt vidner hovedlængens pudsede og hvidtede dekorationer på gavle og haveside om, at den for Skagen altdominerende arkitekt, Ulrik Plesner, har ombygget Saxilds Gård. Indvendigt vidner lofttrappen med sit, for Plesner, karakteristiske værn med vekselvirkning af smalle og brede balustre tillige om hans hånd ved ombygningen i 1915. I hovedlængens indre vidner de mange bevarede afdækninger om tidligere tiders farveholdning på vægge og døre, og bidrager til forståelsen af den historiske bygning.

Sidelængens store skorsten i sydenden vidner om, at der her tidligere var indrettet bageri.

Arkitektonisk fremtræder Saxilds Gård som to selvstændige, enkle volumener med en traditionel farveholdning og materialeanvendelse. Hovedlængens arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens langstrakte volumen med kvartvalmede gavle og en næsten ubrudt tagflade mod havesiden samt hvidtede skorstene og kantforskælling. Hertil kommer kontrasten imellem gårdsidens rige bindingsværk og de grundmurede facader med dekorative elementer, herunder hjørnekvadring, brystningsbånd, blændingsfelt, liséner og tandsnitsgesims, som giver bygningens repræsentative sider et mere pompøst udseende.

Indvendigt er der arkitektonisk værdi i hovedlængens ældre rumstruktur med stuerne beliggende omkring den fine forstue, ud mod haven, herunder den gennemlyste stue midt i bygningen med en ældre pejs og skabelonbemalede vægbrædder. Den synsmæssige akse mellem kammer, gennemlyst stue, forstue og stue mod haven understreger en ophøjethed i de repræsentative gemakker. Indvendigt præges rummene af en stor lofthøjde samt af et lyst indre, hvilket skyldes den taktfaste placering af de mange vinduer. Endvidere er der arkitektonisk værdi i den smalle trappe til loftsetagen samt de bevarede ældre bygningsdetaljer, herunder bræddebeklædte vægge, fyldingsdøre, gerichter, greb og fodpaneler.

Sidehusets arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle og stilfærdige fremtræden, der karakteriseres ved et langstrakt volumen med teglklædte udskud og en næsten ubrudt tagflade med skorstene og kantforskælling. Hertil kommer de forskelligartede ældre vinduer og døre. Sidehusets underordnede og funktionelle karakter afspejles ved de enkle facader, hvor eneste detalje er dørenes profilbrædder i rhombemønster. Indvendigt er der arkitektonisk værdi i sidelængens store lofthøjde samt den traditionelle materialeholdning og ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, revledøre, gerichter og greb.

Læs videre om

• Claesens Gård, Sæby
• Gammel Kirkesti 8, Skagen
• Toldkammerbygningen, Skagen

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen