Claesens Gård, Sæby

Forhuset er opført i 1781 af bindingsværk. I 1834 blev facaden grundmuret, gavlkvisten opsat og en ny tagkonstruktion lagt. I 1877 blev gårdsiden delvist grundmuret og de seks kviste opført i taget. Bygningen fungerede tidligere som hotel, og fra midten af 1800-tallet boede flere af de kunstnere som fandt inspiration i den storladne, nordjyske natur på Clasens Hotel. Herman Bangs roman Sommerglæder (1902) foregår på Clasens Hotel. I 1920 købte Sæby Kommune bygningen.

Claesens Gård ligger ved siden af Sæby Museum og er mod haven sammenbygget med to nyere, ikke fredede sidehuse. Forhuset vender facaden ud til Algade, mens haven strækker sig ned til Sæby Å.Forhuset er en grundmuret bygning i én etage med bindingsværk i gavlen mod øst. Bygningen står på en sort sokkel med gulkalkede murflader, hvidtede detaljer og et afvalmet, teglhængt saddeltag hvori der sidder seks heltagskviste. Facaden er kendetegnet ved en centralt placeret gavlkvist med monumentalpilastre, vandrette bånd, inskriptionen "Claesens Gaard Sæby Kommune" og en gavltrekant indrammet af sparrenkopgesims. Facaden har endvidere en tofløjet hoveddør med overvindue, portgennemkørsel samt et bånd under hovedgesimsens sparrenkopper. Gårdsiden er kendetegnet ved en uudsmykket gavlkvist, en enkel hovedgesims samt flere nyere tagvinduer, heltagskvist og udluftninger i zink i tagfladen. Vinduerne er traditionelle, hvidmalede dannebrogsvinduer med tværpost. Hertil kommer en række gennemstukne bjælkehoveder. Indvendigt har portrummet bevaret et ældre udtryk med brostensbelagt gulv, bindingsværksvægge, bræddeloft og tofløjede flerfyldingsporte med ældre dørgreb og fladbuet overvindue med indbygget lanterne. I portrummet sidder ligeledes to inskriptionstavler med teksterne: I 1804 ombyggedes denne Gaard af Justitsraad Boeck og kaldtes af Folk Stenhuset" samt "I Aaret 1920 købtes ejendommen af Sæby Kommune og indrettes til de gamles Hjem". I forhusets indre findes en ældre trappe samt korridorgang i den udnyttede tagetage, der lige som stueetagen rummer kontorer. Overfladerne er generelt nyere, dog er flere ældre fyldingsdøre og gerichter bevaret.

Den miljømæssige værdi ved Claesens Gård knytter sig til den markante beliggenhed ud til Algade, hvor forhuset er med til at opretholde det historisk dominerede gadeforløb og samtidig udtryksmæssigt korresponderer med det overfor beliggende Algade 4. Hertil kommer den langstrakte have, som strækker sig ned til Sæby Å.

Den kulturhistoriske værdi ved Claesens Gård relaterer sig i det ydre til det velbevarede, klassicistiske udtryk med afvalmet og let opskalket tag, facade med centralt placeret gavlkvist udsmykket med monumentalpilastre, tofløjet firfyldingsdør samt tidstypiske sparrenkopper og dannebrogsvinduer. Portrummet med sin ældre materialeholdning, inskriptioner, bindingsværk og detaljerede dørpartier har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, ligesom de på gårdsiden gennemstukne bjælkender, der afslører, at der er tale om et tidligere bindingsværkshus. Hertil kommer de egnskarakteristiske træk i form af farvesætningen i hvid, gul og rød, samt det brede bånd under hovedgesimsen. I bygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede del af den oprindelige og ældre planløsning, herunder trappe samt korridorgangen med de mindre værelser i tagetagen. Hertil kommer de bevarede, ældre bygningsdele i form af døre, dørgreb og gerichter, der vidner om bygningens alder.

Arkitektonisk fremtræder Claesens Gård som en i det ydre relativt velbevaret klassicistisk bygning hvis opmærksomhed samler sig om den centralt placerede gavlkvist med de markante pilastre og sparrenkopper. Med sin karakteristiske hovedgesims og gennemgående symmetri har facaden således en rolig og samtidig klassisk statelig fremtræden, som dog til en vis grad sløres af de seks tætsiddende heltagskviste, hvis formsprog visuelt konkurrerer med den ellers solitære, skarp skårne og udtryksmæssigt monumentale gavlkvist.

Læs videre om

• Bangsbo
• Det Grå Fyr, Skagen
• Gammel Torv 18

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen