Bazar Vest blev oprettet af ejendomsselskabet Olav de Linde i 1996 som et privat integrations- og beskæftigelsesprojekt for bl.a. beboerne i Gellerupparken. Basaren åbnede i en gammel kedelfabrik, og siden er den løbende blevet udvidet. Der har fra begyndelsen været et multikulturelt miljø med spisesteder, grønt- og frugtmarked og fødevarebutikker med især mellemøstlige og nordafrikanske specialiteter. Basaren rummer også barbersalon, skrædder og tøjbutikker samt værksteder og en scene.

Den store hal med den robuste stålkonstruktion i den tidligere fabriksbygning opført af Jydsk Varmekedelfabrik i ca. 1963 har skabt gode rammer for Bazar Vest, som efter fornyet succes i begyndelsen af 00’erne blev udvidet i 2009. Ejendomsselskabet Olav de Linde har ud over kedelfabrikken renoveret og udlejet en række af Aarhus’ tidligere industribygninger, fx chokoladefabrikken Elvirasminde.

.

Videre læsning

Læs mere om industrien i Aarhus Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked