Bispegade 15, Ribe ligger på Bispegade 15 i Esbjerg Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, Ribe Å samt Torvet, hvor domkirken hæver sig op over bygningerne.

Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre.

Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber gennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig domkirken og det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden rejste byen sig igen, hvoraf mange bygninger stadig står, blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl til gaden.

Op gennem 1700- og 1800-årene udførtes en del om- og nybygninger oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De klassicistiske facader præger flere gader, blandt andet Grønnegade og til dels Bispegade. De mindre gader og slipper er kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der er tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb. Bispegade kan dateres helt tilbage til 1200-tallet, dog under navnet Sankt Hans Gade efter sognekirken og kirkegården, der lå sydligst i gaden. Den blev dog revet ned i 1558, hvor gaden kaldtes Bispegårdsgade efter den katolske bispegård, der lå i gaden. Efter reformationen fik gaden sit nuværende navn. Mange af bygningerne, der lå i gaden, forfaldt i løbet af 1600- og 1700-årene, hvorfor mange af bygningerne i gaden er opført efter denne periode.

Bispegade 15 er opført i 1852 for snedkersvend Niels Mørk og indeholdt to lejligheder. Stuelejligheden var disponeret med fire små rum, med fælles forstue, køkken, stue og soveværelse. I stuen var en kamin. På førstesalen var en tilsvarende lejlighed, men med en kakkelovn som varmekilde. Loftsetagen blev brugt til opbevaring af blandt andet brændsel. Der boede to familier i bygningen frem til 1950erne, hvor en større familie med forældre og ni børn fik lov at bebo hele ejendommen. I gården var et baghus med lokum, vaskerum med gruekedel samt hønsehus og en mindre grisesti.

Beskrivelse

Bispegade 15 ligger på den østre side af den brolagte og smalle Bispegade i den sydlige del af det gamle Ribe. Bygningen er en del af en længere husrække og er sammenbygget med nabobygningen til begge sider. Bygningerne ligger på lange, smalle grunde, hvor forhuset ligger i skel mod Bispegade og skjuler således de tilknyttede haver, der ligger som små oaser bag bygningsrækken. Bag forhuset er et lille gårdrum, der afgrænses af et baghus. Bag baghuset er en have.

Bispegade 15 er grundmuret og tre fag lang og to etager høj. Bygningen hviler på en lav, sorttjæret sokkel og afsluttes af et rødt, teglhængt heltag. I den østlige tagflade sidder en nyere pultkvist samt et nyere ovenlysvindue. Facaden er kalket okkergul og afsluttes mod gaden af en hvidtet sparrenkopgesims. Mod gården er hovedgesimsen hvidtet med en let profilering. I etageadskillelsen ses et hvidtet bånd. Mod gaden er vinduerne nyere korspostvinduer og mod gården overvejende ældre og torammede. Alle vinduerne er hvidmalede og herunder sidder en gennemgående, hvidtet sålbænksgesims. I det sydligste fag mod gaden sidder en nyere, tofløjet fyldingsdør. Døren er malet mørkeblå og over ses et ældre opsprosset vindue. Mod gården er en nyere, todelt dør med diagonalstillet rude i den øverste del. Døren er hvidmalet og over ses et ældre, firedelt overvindue.

I det indre er bygningen indrettet til beboelse med en forstue med en nyere, traditionelt udført ligeløbstrappe og adgang til en stue. Midtskillevæggen i stuen er fjernet. Køkkenet ligger i åben forbindelse med den gennemlyste stue, men mod gårdsiden og gemt bag forstuen. Førstesalen indeholder et værelse samt badeværelse. Loftsetagen fremstår udnyttet med synlige ældre hanebånd, men ellers nyere overflader. Der er bevaret enkelte ældre døre med ældre gerichter og hængsler. Vinduerne er nyere og har koblede rammer.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed i husrækken på den brolagte Bispegade, hvor bygningen indgår som en integreret del af Bispegade og Ribes ældre bebyggelse og middelalderlige gadestruktur og dermed bidrager ejendommen væsentlig til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes gamle bykerne. Til trods for at husrækken er opført af forskellige bygherrer, har de alle underordnet sig det samme facadeudtryk, hvorfor gaden fremstår meget helstøbt i sit udtryk. Hertil kommer pigstensbelægningen og brolægningen og den bagvedliggende gård og have, der er med til at ophøje det traditionelle miljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til forhuset opført som et grundmuret byhus, der er karakteristisk for bebyggelsen i Ribes mindre gader med bygninger fra 1800-årene. Hertil kommer bygningens beskedne størrelse over tre fag, der vidner om datidens levevilkår, hvor familier samlede sig på mindre plads. Endvidere knyttes der kulturhistorisk værdi til den repræsentative gadeside med klassicistiske træk, der var datidens foretrukne ideal med den pudsede facade, det vandrette bånd i etageadskillelsen, sparrenkopgesims, vinduernes taktfaste placering, der helt efter datidens ønske er korspostvinduer med friholdte murflader mellem vinduerne samt den tofløjede hoveddør. Hertil kommer den kalkede facade i okkergul, som er karakteristisk for datidens købstadsbyggeri. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede ældre grundplan med den lille forstue, der er adskilt fra stueetagens stue, samt trappen, der giver adgang til førstesalen, desuden stuens placering mod gaden og køkkenet mod gården. Endvidere har de bevarede ældre fyldingsdøre med tre ens fyldinger, ældre gangtøj og gerichter kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det klassicistiske udtryk, som er kendetegnet ved facadens klare og enkle formsprog med den regelmæssige faginddeling, markeringen af de horisontale linjer i form af båndet i etageadskillelsen, den gennemgående sålbænk og hovedgesimsen, der tilsammen skaber en rolig og harmonisk facade og således får den ellers lidt beskedne bygning et værdigt udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links