Puggaardsgade 26, Ribe ligger på Puggaardsgade 26, hj. af Gravsgade i Esbjerg Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, som giver byen en både skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små og let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af Ribe Å, de brusende mølleløb og Torvet, hvor Ribe Domkirke troner over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samledes på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at handle og arbejde. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både kongeborgen Riberhus, hvor kun slotsbanken er tilbage, samt adskillige kirker og klostre i Ribe. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage var Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Ribe Å fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig Ribe Domkirke samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden genrejstes byen, og mange bygninger herfra er stadig bevaret blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem 1700- og 1800-årene blev der udført en del om- og nybygninger, oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De mindre gader og slipper var kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der var tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Puggaardsgade blev første gang omtalt i 1294, hvor den hed "Skolegade" og fungerede som forbindelse mellem domkirken og Latinskolen. Senere blev navnet ændret til Puggardsgade. De fleste af gadens ejendomme var ved middelalderens slutning i domkirkens besiddelse, og mange af kirkens kanniker havde residenser og kålgårde her i Ribes "latinerkvarter" mellem kirken og skolen. Senere blev skolen flyttet og efter reformationen blev grundene udstykket og langs gaden opførte man en række mindre huse ("boder"), hvor mange håndværkere kom til at bo. Gaden blev derfor præget af bygninger opført til såvel byens spidser som til jævne, børnerige familier. Som det også ses i Puggaardsgade 26, der tidligere rummede flere boliger. Puggaardsgade 26 blev opført som et seks fag langt bindingsværkshus i 1776, hvor det afløste et tidligere seks fags hus. I 1786 blev huset forlænget med yderligere to fag mod Puggaardsgade. I 1801 var der 3 lejligheder i huset, to på tre fag og en på to fag. De tre vestligste fag blev senere skilt fra og ombygget (nu Gravsgade 31). I 1857 blev de seks vestlige fag grundmuret mod gaden og senere hen blev de to østligste fag grundmuret.

Beskrivelse

Puggaardsgade 26 ligger på hjørnet af Puggaardsgade og Gravsgade i Ribes gamle bykerne. Huset afslutter husrækken i Gravsgade og har østre gavl liggende i skel ud til Puggaardsgade. Bag huset er en mindre have.

Forhuset er et seks fag langt bindingsværkshus med grundmuret underetage over en lav sortmalet sokkel. De tre vestre fag mod haven er i bindingsværk. Taget er let opskalket og hængt med røde vingetegl og afsluttes med sortmalede vindskeder mod øst. Mod Gravsgade er en hejsekvist i bindingsværk med en nyere, men traditionelt, udført revleluge samt en taskekvist. Mod haven er et nyere og et ældre tagvindue. Murværk og tavl er pudsede og gulmalede, mens bindingsværket er sortopstolpet. Tagremmen er synlig over de tre vestre fag mod gaden og i hele havesidens længde. I østre gavl og mod haven er en nyere dør, den ene beklædt, den anden af brædder. Vinduerne er mestendels nyere, torammede vinduer med koblede rammer, der er todelte mod gaden og firdelte mod haven. Mod haven er endvidere to ældre, firdelte vinduer, og i gavlen et nyere torammet, småsprosset vindue med koblede rammer. Vinduer og døre er hvidmalede. Bygningen omkranses af en smal belægning af pigsten.

I det indre er huset disponeret med et langsgående hovedskillerum, der opdeler grundplanen i forstue, bad og køkken mod haven og to stuer mod Gravsgade. I den ene stue er rester af en alkove. Fra forstuen leder en ældre trappe til tageetagen, der er indrettet med værelse i den østre del og uudnyttet loftrum i den vestre del. Gulvene er belagt med tæpper, væggene tapetserede og lofterne udgøres af faste plader og synligt bjælkelag. Bjælkerne er indpakkede i stuerne. I tagetagen er der i værelset et ældre bræddegulv under tæpperne, og loftet er her et sænket pladeloft. Dørene er ældre tofyldingsdøre med gerichter og greb samt ældre revledøre. I køkkenet er der halvpaneler.

Miljømæssig værdi

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden på hjørnet af Gravsgade og Puggaardsgade, hvor bygningen markerer mødet mellem de to gader. Puggaardsgade 26 afslutter Gravsgades husrække og markerer enden af Puggaardsgade. Hertil kommer bygningens fremtræden i grundmur og bindingsværk med tegltag og læsseluge, hvormed bygningen indgår som en karakterfuld, men integreret del af det historiske gadebillede.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til konstruktionen i bindingsværk og grundmur, der afspejler dels den generelle udvikling i Ribe by, hvor de tidligere bindingsværkshuse blev omsat i grundmur i løbet af 1800-tallet, og dels bygningens gradvise udvidelse. Hertil kommer hejsekvisten, der vidner om tagetagens tidligere brug til opmagasinering. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den traditionelle grundplan med gennemgående hovedskillerum, stuer mod gaden og køkken mod gårdens. Hertil kommer resterne af den tidligere alkove, det uudnyttede loftsrum i forbindelse med hejsekvisten og de ældre fyldings- og revledøre.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Puggaardsgade 26 knytter sig til bygningens lave mure og den stejle, teglhængte tagflade, der giver bygningen en ydmyg karakter. Den spredte vinduesplacering og de varierende vinduesformater, placeringen af de to kviste og konstruktionen i både bindingsværk og grundmur giver endvidere bygningen et sammensat udtryk, der dog samles af den ensartede farveholdning og af den store tagflade.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links