Borbjerg Holmgård Præstegård har næsten herregårdspræg og ligger omgivet af vandfyldte voldgrave i en større park i mosedraget ud til den naturfredede Holmgård Sø. Den nuværende bygningsfredede præstegård blev bygget i 1750’erne og fungerede som præstegård frem til 1951. Ejendommen blev af væbneren Oluf Nielsen, forvalter for det nærliggende Stubberkloster, i år 1500 skænket til præstegård for det udstrakte Borbjerg Sogn. Den stråtækte, grundmurede præstegård er et ganske anseeligt bygningsværk med karakteristiske træk fra den vestjysk-frisiske tradition. Facaden er rødkalket, mens indgangen og hjørnerne er fremhævet med hvidkalkede pilastre, og under vinduerne ses gennemløbende murbånd; gavlene er halvvalmede. Havesiden og en sidefløj står i blank mur.
Anlægget er opført og repræsentativt udstyret af Chr. Høeg von Hjelmcrone, der var sognepræst i perioden 1748‑89. Hans far var inspektør på grevskabet Scheel og blev adlet i 1757 med navnet von Hielmcrone. Chr. Høeg von Hjelmcrone giftede sig ind i den adlede godsejerslægt de Poulson. Den sociale ambition er med til at forklare stedets udtalte herskabelighed. Et tidligt middelalderligt stenalter fra Borbjerg Kirke er indstøbt i hovedtrappen. I dag er bygningen privat bolig.
