Ejer: Vejdirektoratet ejer kun dæmningen. Tingl.: 22/3 1918. 20/12 1986. 27/4 1987. Gravanlæg. Bramstrup hovedgård. Dette mindesmærke forpligter jeg mig og alle efterfølgende ejere og brugere af ejendommen til at frede i dets nuværende omfang som vist på omstående kalke efter et i året 1900 ud- ført kort, således at det ingensinde beskadiges ved vands af- ledning, afgravning, opfyldning, cementering eller anden om- dannelse af bredderne. Dog er genopgravning af det nu til dels opfyldte sydvestre hjørne af gravene samt midlertidig tørlægning af gravene af oprensningshensyn forbeholdt. Hvis vandstanden i Mølleåen på udenforståendes initiativ uden Bramstrup ejeres billigelse sænkes under den nuværende bund af malekarmen ved den til mig hørende Bramstrup mølle, bort- falder fredningsforpligtelsen, da gravene derved ville blive afvandede og miste sin oprindelige karakter. Et fredningsmær- ke vil kunne opstilles på stedet. Undersøgelse må efter afta- le foretages af Nationalmuseet. Når mindesmærket fremtidig tilses af Nationalmuseet, sker der forud henvendelse til ejeren derom. Enhver beskadigelse, der med ejernes eller bru- gernes vidende og villie tilføjes mindesmærket, vil være at udbedre under Nationalmuseets ledelse på ejerens eller bru- gerens bekostning, således at mindesmærket bringes tilbage i sin tidligere stand. Supplerende fredning tinglyst 20.12. 1986: VOLDGRAVE PÅ BRAMSTRUP HOVEDGÅRD Voldstedet består at en banke, der er omgivet af en voldgrav til alle sider samt en dæmning på umatrikuleret gadejord øst for voldgraven. Banken måler ca 250 m fra nord til syd og ca 135 m fra øst til vest. På banken ligger den bygningsfredede hovedbygning med en tilbygning kaldet "Fokkenborg", elevbygningen og et havehus "Det danske Hus". Voldgraven er 20-25 m bred og ca 2,5 m dyb. Mod sydøst er voldgraven udvidet til en kunstig sø. Fredningen omfatter den brolagte indkørsel og stengærderne langs denne fra dæmningen og nord og vest om voldgraven til hovedbygningen. Fredningsgrænsen løber i syd langs voldstedets kant, i sydvest langs voldgravens yderkant til broer og herefter langs ydersiden af stengærdet i vest og nord til dæmningen, som er fredet i sin helhed. Tingl.: 27/4 1987, umatrikuleret gadejord: Dæmning. Dæmningen er 350 m lang, 16 m bred ved foden og 14 m bred ved kronen. Den hæver sif indtil 2,5 m over omgivende terræn. Ca. 90 m fra dæmningens sydende findes et stemmeværk med vandmølle. Ved dæmningens sydende findes frislusen. Dæmningen er fredet i sine længder. På dæmningen løber hovedlandevej nr. 213. Fredningen omfatter ikke den moderne vejbelægning samt sluseanlæggene.
Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.
Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
