1611:117. Nøragergård voldsted. Voldstedet består af 2 borgbanker, der er adskilte af en vandfyld voldgrav, hvorover der fører en ca. 5 m bred muret bro. Begge banker er omgivet af 10-14 m brede voldgrave, idet den vestlige del af den sydligste voldgrav dog når en bredde af indtil 20 m. Den nordlige uregelmæssige firkantede borgbanke hæver sig ca. 0,5 - 1 m over de omgivende grave, der er delvis sløjfede i nord og vest samt i det nordvestlige hjørne. Udenfor den nordre og østre voldgrav er spor af en ca. 14 m bred yderdæmning. En let træbro fører over den vestre grav. Den sydlige ligeledes uregelmæssigt firkantede borgbanke hæver sig i syd og vest indtil 3 m over voldgravens vandspejl og i nord og øst indtil 1 m. Den sydlige voldgrav er tilkastet på en strækning af ca. 45 m. Over den vestlige voldgrav fører en muret bro og længere mod nord er en vejdæmning. Over den østlige grav er ligeledes en bro. Tilløbet til graven sker umiddelbart nord for denne, medens afløbet findes i det sydøstlige hjørne af graven. Til anlægget slutter der sig en ca. 50 m lang og 3 m høj træbevokset jordvold, der strækker sig fra voldstedets sydvesthjørne mod sydvest. På den sydlige borgbanke ligger den i henhold til bygningsfrednings- loven fredede hovedbygning, på den nordlige et hus samt ruiner af det tidligere avlsgårdsanlæg. Hele voldstedet ligger hen som skov, park og have. Det fredede areals udstrækning og form fremgår af den vedlagte kortskitse, hvorpå fredningsgrænsen er indtegnet. Den samlede udstrækning af det fredede område er i øst-vest ca, 245 m og i nord-syd ca. 315 m. Fredningsgrænserne følger gravenes udvendige øvre kanter, i øst og nord dog yderkanten af dæmningen og i sydvest foden af jordvolden. Ovennævne mindesmærke må ikke ændres, udjævnes, fjernes eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, bebyggelse eller henkastning af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstanden må ikke ske uden Nationalmuseets samtykke. Det fredede areal må anvendes i samme omfang som hidtil, idet nyplantning dog kun må ske i samråd med Nationalmuset.
Helligkilde, kilde, hvis vand ansås for at være helbredende. Ifølge dansk folketro var "kraften" i vandet på sit højeste valborgsaften (30. april) og sankthansaften (23. juni), som derfor var de foretrukne besøgstider. Det var især gigt, lammelse, sår og bylder, skab og fnat samt mave- og øjensygdomme, man søgte helligkilderne for. Vandet skulle drikkes af nye lerskåle, som bagefter knustes og kastedes i kilden eller ved siden af. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
