Hellerup voldsted Voldstedet består af en lav holm, der er ca. 75 m lang og ca. 40 m bred. Den sydlige del af holmen har afrundede hjørner. Holmen er på alle sider omgivet af fra ca. 10 til 20 m brede vandfyldte voldgrave. På den nordlige del af holmen ligger den vinkelformede hovedbygning, der er fredet i kl.B i henhold til bygningsfredningsloven. Voldstedet benyttes iøvrigt som have. Grænsen for det fredede areal går langs den ydre overkant af voldgraven. Den eksisterende bebyggelse samt broerne over vold- graven berøres ikke af denne fredning. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved afgravning og tilfyldning eller på nogen anden måde forstyrres. Ny bebyggelse må kun ske i samråd med rigsantikvaren. Bortset fra friholdelse for grøde og lign. må oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstan- den kun finde sted efter forudgående henvendelse til rigsantik- varen. Det er tilladt at anvende voldstedet som have i samme omfang som hidtil.
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
