Faktaboks

Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
38174
Sted- og lokalitetsnummer
090607-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

2 kamre af langdysse, det ene af 3 bæresten, smalt; det andet af 2 sten.

Undersøgelseshistorie

1917
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, stærkt forgravet og ødelagt, med rester af i hvert fald ét megalitkammer. Af grundplan synes højen aflang, jvf. målsangivelserne, men det er ikke muligt at afgøre med sikkerhed, om den har været egentlig rektangulær. Sikre randsten kan ses (de fleste udvæltede) i S, hvor 6 sten udgør S-gavlen af den ca. N/S-orienterede høj. Langs de øvrige sider flere mulige randsten, tydeligst i N, hvor en muligvis U-formet gavl tegner sig. Højfylden gennemfures af flere dybe render efter rovgravning, og opvæltede sten og stendynger vidner ligeledes herom. Flere randsten er iøvrigt kløvede i nyere tid *). I SØ ses en utvivlsom rest af megalitisk gravbygning i form af et muligt dyssekammer, orienteret ca. Ø/V, 1,6 m. x 0,4 m., 1 bæresten i S, 2 i N og 1 mulig bæresten i Ø-gavlen. Sidstnævnte sten kan dog også meget vel være en nedskredet dæksten, og hele "dyssekammeret" kan opfattes som en rest af en jættestuegang. Herved forstås også bedre dens placering i højen og dens ellers besynderlige relation til det andet "kammer" VNV herfor. Dette er næppe et selvstændigt kammer, men et plyndringshul med dels faststående bæresten (af et evt. jættestuekammer), dels ifyldte kampesten. Flere mulige bæresten af et stort kammer ses i højoverfladen. *) Ad diskussionen i disse år om "RILLESTEN": En randsten i Ø har en indhugget rille, i hvis forlængelse ses et kløvehul indhugget på samme måde og med isiddende, knækket spids af jernkile! Bevoksning: 1983: Græs, Løvtræer og Nålekrat/-træer
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links