Hesselagerggårds voldsted. Voldstedet består af en retangulær holm, ca. 46 x 26 m, hvorpå den i henhold til bygningsfredningsloven i kl.A fredede hoved- bygning ligger. Holmen er adskilt mod syd fra standgården af en opfyldt ca. 10 m bred grav. Mod vest, nord og øst er holmen, der har delvis stensatte sider, omgivet af en lille U-formet sø. Voldstedet er iøvrigt udlagt som have og gårdsplads. Det fredede areal måler ca. 46 x 36 m, idet fredningsgrænsen i vest, nord og øst går ved foden af holmen langs søens bred og i syd langs den sydlige øvre kant af den opfyldte voldgrav, pa- rallelt med og ca. 18 m syd for hovedbygningens sydlige facade. De eksisterende bygninger berøres ikke af denne fredning. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges ved afgravning og tilfyldning eller på nogen anden måde forstyrres. Ny bebyggelse må kun finde sted i samråd med rigsantikvaren. Iøvrigt kan voldstedet benyttes som have og gårdsplads i samme omfang som hidtil.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
