Fortidsminde set fra sydøst - i forgrunden 39187
.
Fortidsminde set fra sydøst, i forgrunden 39187
.

Faktaboks

Kommune
Svendborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
39186
Sted- og lokalitetsnummer
090105-112
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort: 3918-6, 3918-7 Jættestuekammer af 7 bæresten, ca. 3 x 2,5 m; 4 gangsten. I skov. Ny beskrivelse for 3918-6, 3918-7: Langhøj med to dyssekamre. Højen er 39 m lang øst-vest. 17 m bred nord-syd og op til 1,2 m høj. I sydlige højfod ses øst for østlige gangs udmunding 2 væltede randsten. Det vestlige kammer består af 7 bæresten, gangen af et 1 bæresten og et par karmsten. Det østlige kammer består af 7 bæresten, heraf 3 væltede, gangen af 1 par karmsten og 1 bæresten.

Undersøgelseshistorie

1875
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1875
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1878
Registrering via historisk dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1917
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorBeliggende ca. 10 m. VNV for 3918:07, i samme ret velbevarede langhøj som denne. Kammer, 1,6 x 5,9 x 4,3 m., fuldstændig bevaret for så vidt angår bærestenene, der alle står oprejst in situ. I kammeret 7, i gangen et par karmsten og et par bæresten. Ingen dæksten. Kammeret er et polygonalt dyssekammer af type helt som 3918:07. Indvendige mål: 3,2 x 2,9 m., altså næsten cirkulært, største længde vinkelret på gangen, som er i SSV. Ganglængde: 2,4 m. Note: Som anført ligger 3918:06 og :07 utvivlsomt i samme langhøj, som tilsyneladende ikke omfattes af fredningen, hvilket af berejseren anses for en klar mangel. Det ville være logisk rigtigt at slå begge megalitkamre med tilhørende langhøj sammen under én og samme fredning. Til evt. brug herfor hidføres derfor en beskrivelse (med mål) af langhøjen: Orienteret VNV/ØSØ, 39,0 x 17,0 x 1,2 m. I S-lige højrand ses 2 mindre randsten, hhv. 4 og 5 m. S for Ø- og V-kammeret. En rodvælter i N-lige højrands Ø-lige del, et traktorspor over V-enden. Iøvrigt bevokset med gamle elme- og hasseltræer. Omgivet af 3/3 nåleskov. Afsætning en smule forkert på 4 cm.-kort, hvor de to stengrav-signaturer er afsat nærmest N/S for hinanden og ikke i den korrekt angivne lille løvskovsenklave, hvor gravene faktisk er. ** Seværdighedsforklaring ** Et ualmindelig smukt, instruktivt og romantisk beliggende oldtidsminde, tilgængeligt for gående ad skovvej og slæbespor (i Ø). Bevoksning: 1983: Mos
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links