Lindenborg voldsted. Voldstedet består af en ca. 3 m høj rektangulær borgbanke, der i øst-vest måler ca. 80 m i nord-syd ca. 105 m med de omgivende vandfyldte voldgrave i nord, øst og syd samt de udenfor gravene beliggende dæmninger i øst og syd. Den nordre og den østre grav er foroven ca. 35 m brede, den søn- dre ca. 27 m bred. Den østre dæmning, hvorpå den offentlige vej er anlagt, er ca. 10 m bred og ca. 190 m lang og 1,5 m høj. Den søndre dæmning er 13 m bred og 1,5 m høj. Over den østre grav er lagt en 10 m bred dæmning og over den søndre grav er en 4 m bred muret bro. I den nordre grav er en lille lav holm, og i gravens nordside en cementstøbt sluse. Den søndre grav udmunder i en syd for liggende dam, der ved den moderne vestre grav står i forbindelse med nordgraven. Gra- vene er kantede af græsklædte skråninger. På borgbanken ligger den i henhold til bygningsfredningsloven i kl. A fredede hovedygning. Voldstedet er udlagt til have og park, og den søndre dæmning helt skovklædt. Det fredede areal måler i øst-vest ca. 120 m og i nord-syd ca. 200 m. Fredningsgrænsen forløber i vest langs borgbankens fod, dvs. langs vestgravens østside, i nord langs nordgra- vens udvendige øvre kant og i øst langs den ydre fod af vejdæmningen, og i syd langs dæmningens ydre fod. Den murede bro over den søndre grav er ikke omfattet af fredningen. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, bebyg- gelse eller henkastning af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Oprensning af voldgravene samt forsætlig ændring af vandstanden i voldgravene må kun finde sted i samråd med rigsantikvaren. Det er tilladt af anvende det fredede areal som have og park i samme omfang som hidtil, idet nyplantning kun må ske med rigsantikvarens samtykke.
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.
Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
