Lundbæks voldsted Voldstedet består af den rektangulære 1-1,5 m høje borg- plads, der i nord-syd måler ca. 100 m, og i øst-vest ca. 50 m. Borgbankes omgives i øst, syd og vest af vandfyldte grave, i nord af den opstemmede sø. Den østre 12-21 m bre- de grav har i østsiden et 3 m bredt tilløb. Skråningens højde varierer fra 0,5 m i nord til 3 m i syd. Den søndre grav er 21 m bred (vandspejlet er ca. 7,5 m) og skrånin- gens højde varierer fra ca. 3 m i øst til ca. 1,5 m i vest. Den vestre grav er ca. 37 m bred med 1-1,5 m høje kanter. Over denne grav er lagt et kampestensmuret stemmeværk. En ca. 5 m bred, muret bro fører over den søndre grav. På borgbanken ligger den i henhold til bygningsfredningsloven i kl. B fredede hovedbygning. Borgbankens, gravenes og sø- ens kanter er bevoksede med træer og buske og anvendes som park og have. Fredningen omfatter borgbanken, graven og søen, og grænsen for det fredede areal går langs søens bredder og voldgra- venes yderkanter. Undtaget fra fredningen er stenbroen over den søndre grav. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, be- plantning, bebyggelse eller henkastning af jord, sten og affald. Det er dog tilladt at anvende arealet som have og park i samme omfang som hidtil. Oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstanden må kun finde sted i samråd med rigsantikvaren.
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
