Rosendals voldsted Voldstedet består af en borgbanke, der i øst, nord, vest og delvis i syd er omgivet af vandfyldte voldgrave. Den østre grav er ca. 68 m lang og den nordre ca. 90 m lang. De er begge ca. 17 m brede foroven og ca. 8 m brede ved vandspejlet. Gra- vene har ca. 2 m høje stensatte kanter. Fra den østre gravs sydende er et ca. 5 m bredt afløb mod øst. Midt på den nor- dre grav er en 4 m bred muret bro med en bue. Den vestre grav er 68 m lang og 7 m bred med lav ydre kant. I det nordvestlige hjørne er et ca. 5 m bredt tilløb. Udenfor den vestre grav er en ca. 5 m bred dæmning, der adskiller graven fra den vestfor liggende sø. Den vestlige del af den søndre grav er bevaret i en længde af 22 m. Voldstedet, hvorpå de i henhold til byg- ningsfredningsloven i Kl. B fredede bygninger er beliggende, er iøvrigt bevokset med store træer. Fredningen omfatter borgbanken, gravene, den murede bro samt dæmningen vest for den vestre grav. Grænsen for det fredede areal forløber i nord, øst og delvis i syd langs gravenes ud- vendige øvre kanter og i vest langs dæmningens fod. I syd be- grænses fredningen iøvrigt af en linje fra sydkanten af den bevarede del af den søndre voldgrav til østgravens sydlige af- slutning. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, beplantning bebyggelse eller henlæggelse af sten, jord og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstanden må kun finde sted i samråd med med rigsantikvaren. Det er dog tilladt at anvende arealet som have i samme omfang som hidtil.
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
