Staarupgård voldsted Voldstedet består af en rhombisk herregårdsplads, der i øst og vest måler ca. 90 m, i syd ca. 31 m og i nord ca. 73 m. Den er omgivet af en vandfyldt voldgrav, der i syd er ca. 14 m, i øst og nord ca. 11 m og i vest ca. 17 m bred. En 6 m bred vejdæm- ning fører over den vestre grav. Gravens skråninger er i vest ca. 2 m, i syd 0,5-1,5 m, i øst ca. 0,5 m og i nord 0,5-1 m hø- je. I det sydøstlige hjørne af voldgraven er et afløb. På herre- gårdspladsen ligger den i henhold til bygningsfredningsloven i kl. B fredede hovedbygning. Voldstedet er iøvrigt delvis træ- klædt og anvendes til have og park. Grænsen for det fredede areal, der i nord-syd måler ca. 115 m og i øst-vest 60-100 m, forløber langs gravens udvendige, øvre kant. Fredet er endvidere de vest for voldstedet beliggende rester af voldgraven om ladegårdspladsen, bestående af en ca. 54 m lang nordlig del, en ca. 160 m lang vestlig del, der er opfyldt på en ca. 33 m lang strækning (den nordlige del er 80 m lang, den sydlige 46 m) samt en 90 m lang sydlig del. Graven er 13-16 m bred og delvis vandfyldt, men tilgroet med træer. Gravnes skrå- ninger er 0,75-2 m høje, højest langs ydersiden af den nordre grav. Fredningsgrænsen for denne grav forløber langs gravens øvre kanter. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges ved gravning, pløjning, bebyggelse eller henlæggel- se af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyr- res. Oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vand- standen må kun ske i samråd med rigsantikvaren. Det er dog tilladt at anvende voldstedet som have og park i samme omfang som hidtil. Denne fredning berører ikke det eksisterende bygningsanlæg på herregårdspladsen.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
