Tiselholt gamle voldsted (Tislot) Voldstedet består af en oval borgbanke, ca. 40 x 25 m, med størst udstrækning i nord-syd. Banken er omgivet af dobbelte vandfyldte voldgrave, hvorover der i øst er broer. Den indre grav er ca. 5-6 m bred. Den ydre er af varierende bredde, idet den i øst og nordøst er ca. 5-6 bred og i syd ca. 7-8 m, me- dens den i sydøst udvider sig, således at dens ydersider dan- ner nærmest en ret vinkel. Mod vest har den ydre grav karakter af sump med gravet grøft i midten, og denne sump udvider sig i nord til betydelig bredde. Mellem gravene er en vold, der i nordøst og øst er ca. 4-5 m bred, medens den i sydvest er indtil ca. 12-15 m bred. Udenfor den ydre grav, hvorover der i sydvest er en overgang, er i syd og sydvest en lav ca. 5-6 m bred ydre vold med en gennembrydning i sydvest udfor overgangen. Syd for den ydre vold ligger ladegårdsbanken, der i vest og y syd er omgivet af en ret dyb og bred, bugtet grav, i hvis bund ø løber en bæk. Graven begynder i nordvest lidt syd for overgangen over den ydre grav omkring borgbanken og ender umiddelbart syd o for ydervoldens østlige afgrænsning. Borgbanken er bevokset med krat og træer, medens ladegårds- banken er udlagt som park med enkelte træer. Voldstedet ligger ca. 200 m vest for Tiselholts nuværende hovedbygning. Voldstedets samlede udstrækning i nord- syd er ca. 150 m, og i øst-vest ca. 100 m. Fredningsgrænsen går i nord og nordvest langs ydersiden af det sumpede areal udenfor den ydre voldgrav, og i vest og syd dels langs foden af ydervolden dels langs den ydre overkant af graven omkring ladegårdsvoldstedet og i øst langs en linie, der i syd begynder ved den østlige afslutning af den sydlige del af graven omkring ladegårdsvoldstedet og i nord ender ved den østlige afslutning af det sumpede areal nord for voldstedet. Broerne er ikke omfattet af denne fredning. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres el- ler beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Det er tilladt at fjerne den eksisterende bevoks- ning, forudsat stød og rødder ikke tages op. Ny beplantning må kun ske i samråd med rigsantikvaren. Den del af det fredede a- real, der er udlagt som park, må benyttes i samme omfang som hidtil. Bortset fra friholdelse for grøde og lign. må oprens- ning af voldgravene samt forsætlig ændring af vandstanden kun finde sted efter forudgående henvendelse til rigsantikvaren. Med blyant står på det blå kort: Ejend. adm. Jessens mole 15, Svendborg.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
